Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Merkels modus operandi

Beslutningen om at afvikle al kernekraft i Tyskland var ikke baseret på videnskab og fakta, mener Bertel Lohmann Andersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stefanie Loos /Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Steen Jakobsens interessante og rystende kommentar i Berlingske 12. juli har der indsneget sig en enkelt påstand, som har behov for modifikation. Jakobsen skriver om Angela Merkel: »I stedet for at lade de sociale mediers sporadiske rutsjebaneture diktere den politiske agenda, var det videnskab og fakta, der udgjorde rygraden i hendes politiske modus operandi.«

Efter at et jordskælv og en tsunami af bibelske dimensioner i 2011 ramte det nordøstlige Japan og medførte en alvorlig ulykke på kernekraftværket Fukushima, nedsatte Merkel en »Ethikkommission« med henblik på at begrunde en lukning af al kernekraft i Tyskland.

Blandt medlemmerne var en kardinal, en biskop og en formand for de tyske katolikker, mange miljøpolitikere og ingen fra energibranchen. Kommissionen kom frem til, at kernekraft er en slem ting, som bør fjernes. Denne beslutning var ikke baseret på videnskab og fakta.

Bertel Lohmann Andersen, Lyngby

Tabt arbejdsfortjeneste

Jeg er pensionist, snart 73, og har et job i et supermarked 7½ timer om ugen for at få et lille tilskud til en meget snæver økonomi. Jeg er ansat på kontrakt. For otte uger siden kom jeg i min fritid til skade med min højre hånd og er blevet opereret med en efterfølgende sygemelding på 12 uger.

Den første måned fik jeg udbetalt sygedagpenge, men den efterfølgende måned blev pengene trukket tilbage igen. Lønningskontoret havde begået en fejl og har i fredags informeret mig om, at jeg ifølge overenskomsten har for få timer til at få sygedagpenge. Jeg skal minimum have 9½ timer om ugen. Jeg har som sagt 7½.

Min heltidsulykkesforsikring dækker ikke tabt arbejdsfortjeneste, og jeg har i dag talt med min kommune, som ikke kan gøre noget for mig. Jeg er ikke berettiget til nogen form for tilskud, da min tillægsprocent er 0, fordi min mand arbejder.

Min hånd bliver heldigvis bedre og bedre, og jeg er blevet virkelig godt og meget professionelt behandlet på Gentofte Hospital. Men det er en underlig situation at være i. Min arbejdskraft vil man gerne have, men når der så sker noget uforskyldt, så man er uarbejdsdygtig, er der ingen økonomisk hjælp at hente. Bare fordi man kun arbejder en dag om ugen – i øvrigt også igennem hele coronanedlukningen.

Lise Schou, Ballerup

Enklere ejendomsvurdering – enklere boligbeskatning

De kommende ejendomsvurderinger volder oplagte problemer som hyppigt dokumenteret i Berlingskes spalter. Det skyldes givetvis, at det i praksis er nærmest umuligt at vurdere grundenes værdi i ubebygget tilstand i byområderne. Og for mere sjældent omsatte ejendomstyper bliver grundværdien fastsat som en andel af ejendomsværdien. Det ville være langt mere enkelt kun at skulle fastlægge ejendomsværdien.

Boligbeskatningen kan også forenkles. Boligejernes ejendomsværdi anvendes som grundlag for ejendomsværdiskatten. Og grundskylden udskrives på grundværdien. Hvis en ejendomsskat – som hensigtsmæssigt – erstatter grundskylden, kan Skat nøjes med at opkræve én BOLIGSKAT. Selvfølgelig kan den kommunale variation opretholdes. Om denne boligskat opkræves sammen med indkomstskatten eller separat må være et ideologisk, politisk og administrativt spørgsmål.

Danmark er sammen med Estland de eneste europæiske lande med en »land tax«. Også Australien har en sådan. Dette er vist i »How Taxation Varies between Owner-occupation, Private Renting and other Housing Tenures in European Countries«, som professor emerita Christine Whitehead, London School of Economics, og jeg har skrevet, og som udkom i marts.

Jens Lunde, lektor emeritus, Institut for Finansiering, CBS

Tomatkrigen

Tak til Berlingske for at tage tomatkrigen op.

CO2, klimaudfordringer, bæredygtighed, producenters vilkår, distributørers kamp om profit. Kommer tomaten fra Danmark eller tusind kilometer væk, plukket under tvivlsomme arbejdsforhold? Politikeres ønsker om energirigtig produktion eller mangel på samme.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg dybt bekymret, grænsende til det ligegyldige. Det eneste, jeg ønsker mig, er en tomat, der dufter og smager af tomat, som jeg husker fra min barndom. Hvor svært kan det være?

Steen Bøge, Charlottenlund