Jeg er en af de cirka 350.000 danskere, der har diabetes. Det er 12 år siden, jeg fik stillet diagnosen diabetes 2, og siden har jeg gjort alt for at mindske effekten og udviklingen af sygdommen: Omlægning af kost, stor fokus på motion og flere forskellige former for medicin – de seneste år Metformin. 

Men medicinen har desværre ikke haft den ønskede helbredsmæssige effekt, og sygdommen påvirker mig dagligt. Hjerte-kar-problemer er en kendt konsekvens ved sygdommen, og for to år siden måtte jeg efter en blodprop i hjertet gennemgå et indgreb, hvor en stent blev lagt ind i kranspulsåren.

Jeg læste, at Novo Nordisk havde udviklet og fået godkendt diabetesmedicinen Ozempic. Jeg kunne se, at den både kunne regulere insulinproduktionen (blodsukker) i den rigtige retning, give vægttab og forebygge hjerte-kar-problemer. Det lød næsten for godt til at være sandt. Efter samråd med min læge begyndte jeg for seks måneder siden at give mig selv en ugentlig indsprøjtning med medicinen.

Ved kontrol for fire uger siden blev der konstateret helt normale blodsukkertal, faldende kolesteroltal, og alle andre prøver lå i de normale områder. Jeg kan forhåbentlig nu se frem til en del flere erhvervsaktive år uden de ubehagelige konsekvenser ved sygdommen.

Det er denne medicin, som Medicintilskudsnævnet nu vil fjerne tilskud til. Det virker på ingen måde gennemtænkt og analyseret. Takket være medicinen sparer det offentlige (og hospitalsvæsnet) betydeligt ved ikke at skulle behandle flere af de følgesygdomme, som diabetes 2 medfører. 

Medicintilskudsnævnet tænker snæversynet og tager tilsyneladende ikke hensyn til de mange helbredsmæssige fordele, som medicinen giver borgere med diabetes og det behandlingssystem, der skal aktiveres, hvis denne medicin ikke er en mulighed. 

Der bør tænkes mere på effekten af den samlede samfundsøkonomi, både på kort og lang sigt. Forhåbentlig afvises forslaget af Lægemiddelstyrelsen.

Mogens Møbius, Greve

Et mysterium

Det er for mig et mysterium, at samtidig med, at sundheds- og socialsektoren klager højlydt over for lav løn, så har så stor en del af de ansatte råd til at nøjes med en deltidsløn.

For mig hænger det ikke rigtigt sammen.

Anna Dawids, København

Til hvilken nytte?

Jo, naturligvis vil man da gerne – som sædvanlig – sikre sig med de tilbudte influenzavaccinationer plus et lille coronaboost i denne sæson. Som ældre borger er man jo ekstra udsat, hvis det værste skulle ske.

Men nej. En enkel og komfortabel beskyttelse er nu kommet uden for manges rækkevidde. Især for de ældre, der har problemer med digitale bestillinger, lange ventetider eller ubekvemme transportmuligheder i forbindelse med regionernes nye påfund om nogle få centrale og fjerne vaccinationssteder.

Det er uforståeligt, at din egen lokale praktiserende læge pludselig ikke må bruges til en nem og tryg helbredsgardering. Økonomiske hensyn igen frem for menneskelige?

Har beslutningstagerne mon beregnet, i hvilket omfang denne nye model kan få fatale følger, alene på grund af sine logistiske forhindringer? Til hvilken nytte skulle det til?

Peter Kauffeldt, Kgs. Lyngby

Socialdemokratiets ideal

Christian Holst Vigilius kritiserer i Opinion 3. oktober Mette Frederiksens opsang om, at vi godt kan glemme at arbejde mindre. 

Han begrunder det med, at et godt familieliv kræver tid. Han unddrager dog behændigt at forholde sig til det forhold, at Mette Frederiksens opsang er en logisk konsekvens af, at vi placerer flere og flere opgaver hos det offentlige. 

Hvis hans kritik skal have troværdighed, må Vigilius fortælle, hvilke opgaver, der skal flyttes fra det offentlige tilbage til familierne. 

Det ville jo være særdeles positivt, hvis De Konservative ville påtage sig den opgave, da en sådan tilbageflytning er en afgørende forudsætning for, at vi ikke (kun) skal fungere som skaffedyr for staten.

Steen Ehlers, Birkerød