I 2022 blev prisloftet for overskudsvarme indført med gode politiske intentioner om at booste overskudsvarmeprojekter og beskytte forbrugerne. Resultatet af prisloftet har desværre haft den stik modsatte effekt, og i dag er prisloftet en stopklods for mange gode grønne varmeprojekter.

Kun 13 procent af overskudsvarmen udnyttes i dag. Det skyldes blandt andet, at prisloftet på overskudsvarme skaber usikkerhed og forhindrer de investeringer, som skal til for at gennemføre nye overskudsvarmeprojekter.

Det sker på trods af en enorm vilje fra både virksomheder og fjernvarmeselskaber til at udnytte den grønne overskudsvarme. Datacentre har tilbudt varmeselskaber gratis at kunne modtage deres overskudsvarme. Produktionsvirksomhederne står også klar til at levere overskudsvarme. Men med prisloftet for overskudsvarme sættes der en stopper for de sidste skridt på vejen for udnyttelsen af overskudsvarmen. 

I stedet må varmeselskaberne anvende andre, heriblandt fossile, energikilder. Samtidig kan prisloftet også have konsekvenser for forbrugerne, når overskudsvarmen er den billigste løsning, men ikke kan holdes under prisloftet, og varmeselskaberne derfor er tvunget ud i andre og dyrere løsninger.

Vi taler om overskudsvarme, der på klimavenlig vis kunne opvarme tusindvis af danske husstande. Dansk Industris beregninger viser, at det spildte overskudsvarme fra industri og erhverv har potentiale til at opvarme 100.000 danske husstande årligt.

Den gevinst går danskerne og samfundet glip af som direkte følge af prisloftet.

Derfor bør det prioriteres højt at skabe muligheder for udnyttelse af overskudsvarme. Virksomhederne står klar til at levere. Varmeselskaberne står klar til at få den grønne energi frem til forbrugerne. Nu mangler vi bare, at prisloftet på overskudsvarme fjernes.

Det er grøn og sund fornuft.

Peter Trillingsgaard og Troels Ranis, branchedirektører i DI

Forsvarsbidrag

Vi kan ikke længere stole på USA. Hvis vi fortsat ønsker at leve i et frit Europa, må vi nu påtage os en ekstra byrde som NATO-medlem: Et særligt forsvarsbidrag. En bruttoskat ligesom Nyrups »arbejdsmarkedsbidrag«, der uden videre gled ned pga. det listige navn. Alternativt en forhøjet moms, en forsvarsmoms.

Vi lovede i 2014 NATO at bruge to procent af BNP på Forsvaret, men brugte så sent som i 2022 kun 1,34 procent og havde kun lovet at nå målet efter 2033. De tider er nu slut. Putins bestialske krig mod Ukraine åbnede omsider vore øjne, og nu tales der om tre procent.

Da jeg var soldat først i 1960erne, udgjorde forsvarsbudgettet tre procent. Der var 13.000 mand i dækningsstyrken (ekskl. rekrutter) og 16 måneders værnepligt. I dag har vi, så vidt jeg kan se, omtrent en tredjedel. Jeg havde selv to års værnepligt, fordi jeg blev »udtaget« til sergent. Det huede mig ikke, men jeg levede med det.

Vedtag snarest et forsvarsbidrag på tre procent af BNP. Vi kan leve med det, men dø uden.

Knud Larsen, Hvidovre

Personlig vægtafgift

Når klimaprofessor Sebastian Mernild foreslår personlige CO₂-kvoter, er vi havnet på en planet for gakkede forslag.

Mere realistisk er min mangeårige idé om en personlig vægtafgift for danskere med et BMI over 30. Hvordan folk så vil holde en fornuftig vægt, er op til dem selv. Normalt er danskere meget tilpasningsdygtige over for økonomiske incitamenter, og som bilafgifter og boligskatter vil det være en skat, der er meget vanskelig at snyde med som bosiddende i Danmark.

Afgiften vil uden tvivl nedsætte antallet af type 2-diabetes-patienter, hofte- og knæoperationer for slet ikke at tale om fedmeoperationer. Den vil helt sikkert også få folk til at bruge cyklen mere og give bedre plads på flysæderne. Sidst, men ikke mindst: Vi vil blive verdens pæneste befolkning, måske ligefrem en turistattraktion.

Jeg forestiller mig, at danskerne inden første skatteopkrævning skal have et år eller to til at justere deres vægt, som skal være et procenttillæg til deres trækprocent. Hvert BMI-tal over 30 skal koste en procent mere i trækprocent. For at være flink mod danskerne skulle vejningen finde sted den seneste måned inden ens fødselsdag, så man kan tillade sig at få fødselsdagskage.

Administrationen vil kun kræve nogle mennesker med en vægt og højdemåler, og her kunne man passende ansætte mange af de ældre over 60 år, som har svært ved at komme i job.

Fordelen ved denne skat er, at det faktisk ikke er meningen, at man skal betale den, idet den kan undgås, hvis ens BMI er 30 og derunder, og er man flere år under for eksempel et BMI på 25, så kan man nøjes med en måling hvert andet eller tredje år. Det vil være den første skat, der med vilje skal vende den tunge ende nedad.

Jette Vorstrup, Frederiksberg

Spændingen er (næsten) udløst

Den 13. november fik jeg endelig min ene ejendomsvurdering. På lejligheden på Frederiksberg.

Vurderingsstyrelsen må mene, jeg med mine 84 år er it-kyndig og frisk nok til at læse og forstå deres lange »brev«. Sagen er den, at jeg har printet 26 siders tekst ud for at få den endelige vurdering med forklaringer på min lejlighed. 

De 26 sider indebærer også en vejledning i, hvordan jeg kan klage. Tænk engang, man forventer nærmest, jeg vil klage! Man regner åbenbart ikke med, at den fremsendte vurdering er skudsikker. 

Nu afventer jeg så et tilsvarende vred af papirer på mit gamle byhus på Ærø, den vurdering er nemlig endnu ikke klar. Jeg supplerer med printerfarve og papir og venter i spænding på næste brev fra Vurderingsstyrelsen. Vi har vist også brug for en Elon Musk her i landet?

Lars Juul, Frederiksberg

Har du et dilemma, du gerne vil have svar på? Skriv til Berlingskes brevkasse på brevkassen@berlingske.dk