Parkeringsafgifter
Hvad skal det ende med?
Vi har boet på Gammelholm i snart 30 år.
Da vi flyttede herind, var Jens Kramer Mikkelsen overborgmester.
København var nedslidt, men det fik Kramer i løbet af få år lavet om på, så Danmark fik en smuk hovedstad.
Det har vi stadig, men desværre er der et flertal i Borgerrepræsentationen, der ønsker at lave byen om til en nationalpark.
Dvs, at bilerne skal ud af byen – det sørger man blandt andet for ved at indføre helt vanvittige p-afgifter.
Tidligere var det gratis at parkere i København på helligdage.
Vi havde for længe siden inviteret gæster pinselørdag, så vi blev noget overraskede over, at vores gæster måtte betale flere hundrede kroner for at parkere.
Det betyder, at vi fremover ikke kan have gæster. De fleste af vores venner er ældre og kan ikke tage offentlige transportmidler – eller gå hen til os fra metroen. De kan heldigvis stadig køre bil, men vi kan ikke være bekendt at invitere dem med de p-afgifter.
Hvad bliver den næste chikane, Københavns borgere kan forvente fra Borgerrepræsentationen?
Københavns borgerrepræsentanter kan køre i taxa på borgernes regning, så de har ikke parkeringsproblemer. Er det i øvrigt ikke borgerne, der betaler deres løn? Er det ikke på tide, de begynder at varetage borgernes interesser?
Og hvad med de erhvervsdrivende? Bliver deres omsætning påvirket af de høje p-afgifter?
Jeg håber, politikerne vil genoverveje p-afgifterne.
Hanne Williams, København
SAS og milliarderne
Som tidligere SAS-ansat og som tidligere aktionær i SAS undrer det nye gigantindkøb mig.
Kort tid efter afslutningen af konkursen, hvor såvel aktionærer som kreditorer mistede meget store beløb, forekommer det mig ret friskt at indkøbe fly for, indtil videre, 24 milliarder kroner. SAS kommer jo ALDRIG, som i ALDRIG i en situation, hvor det bliver muligt at betale den gæld tilbage.
Ingen luftfartsjournalister har analyseret den økonomiske side af sagen desværre.
Det bliver nok skatteyderne, som ender med den regning.
SAS hører under Finansministeriet, jeg håber de holder kontrol med forløbet.
Claus Nelvad, Holte
Demokrati og menneskerettigheder kan sameksistere
Morten Messerschmidt (Dansk Folkeparti) hævder i Berlingske 2. juli 2025, at demokratiet og menneskerettigheder ikke kan sameksistere og at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) undergraver Danmarks suverænitet.
Som advokat afviser jeg denne illusion om en uforenelig modsætning. Menneskerettigheder, sikret gennem Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er en hjørnesten i demokratiet. Menneskerettighederne beskytter mindretal mod flertalstyranni og styrker retsstaten, der igen understøtter folkestyret.
Danmark har frivilligt tiltrådt konventionen ved lov i Folketinget, og EMD fortolker love sat af folkevalgte. At kalde det dommerstyre overser denne legitimitet. Messerschmidts påstand om, at det ikke er en menneskeret at komme til Danmark, er en populistisk forsimpling – ingen hævder dette.
Af 37 udvisningssager behandlet de sidste ti år ved EMD vandt Danmark 30; er syv tabte sager et reelt problem?
Ærlig debat og dialog med lande om reformer af konventionerne, ikke dæmonisering, styrker både demokratiet og konventionerne.
Kåre Traberg Smidt, advokat (H)
Usaglig forskelsbehandling af gymnasierne
Efter sommerferien begynder en masse nye unge mennesker på ungdomsuddannelser over hele landet, men dem der har valgt hhx må desværre indfinde sig med, at deres uddannelse systematisk nedprioriteres økonomisk til fordel for stx, da stx eksempelvis modtager et større taxameterbidrag til administration og bygninger.
Uddannelserne er ellers meget sammenlignelige, og derfor synes det noget usagligt, at hhx kontinuerligt får færre penge at drive skole for end det almene gymnasium, som ovenikøbet også har et fast sats for A-fagtilskud, hvilket hhx ikke har.
Vi anerkender naturligvis, at det kan give mening, at stx får lidt flere penge til bygninger grundet visse A-fag, men forskellen synes mildest talt uproportional, selv når man tager disse omstændigheder i betragtning.
Den samlede forskel løber oftest op i flere millioner kroner, hvilket gør en nævneværdig forskel for forudsætningerne for at drive gymnasium rundt omkring i landet. Der er derfor ikke tale om, at der skal foretages små justeringer, men snarere behov for at man imødekommer et ligebehandlingsprincip, således at hhx-elever ikke har dårligere kår end stx-elever alene på baggrund af uddannelsesvalg.
Vi håber derfor på, at partierne bag den kommende finanslov vil tage dette med i betragtning og sikre, at fremtidens gymnasieelever behandles mere ligeligt. Også økonomisk.
Jens Paaske Klausen, landsformand Venstres Ungdom og Thomas Dalgaard, direktør Campus Vejle
Taletorsk
Michael Mortensen er indkaldt som tv-kommentator under Wimbledon. For mange gange anvender han ordet »cadeau« forkert. Cadeau er fransk og betyder gave.
Når der siges »man må give den og den cadeau«, burde man rettelig i stedet anvende ordet anerkende. Ordet cadeau florerer i hele sportens verden.
Christian Vinding Thomsen, en dygtig advokat, blev brugt i aftenshowet for at analysere Sean »Diddy« Combs’ dom i den tidligere rappers retssag. Alle gode gange tre lød den overflødige og forstyrrende sætning fra den skarpe advokat: »Hvad er det nu, det hedder«. Man undrer sig over begge deles fortsatte forekomst.
Holger Overgaard Andersen, Vedbæk
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
