Folketingskandidat for De Konservative, Tobias Bennedsen, har set sig gal på mig. Ifølge ham har jeg som undervisningsminister for mange meninger om folkeskolen.
Undskyld mig, men hvad forventer han? Selvfølgelig har jeg holdninger. Det ville da være bekymrende, hvis jeg som minister ikke havde klare holdninger til, hvordan vi skaber en bedre skole.
Vi taler om et vigtigt fundament i vores børns liv. Folkeskolen fortjener ikke letkøbte stikpiller. Den kræver seriøs politisk vilje og ærlig debat. Det synes jeg ikke, at Bennedsen bidrager til.
Udover masser af stråmænd og åbenlyst fejlagtige postulater hævder den konservative folketingskandidat, at den nye folkeskolelov bliver ved fine ord og lange møder. Det er både forkert og respektløst over for alle de lærere, elever og skoler, der nu begynder at mærke de første resultater.
Folkeskolen er netop åbnet til et nyt skoleår med juniormesterlære, flere valgfag for de ældste, kortere skoledage for de yngste og obligatorisk erhvervspraktik.
Vi har også sat over 540 millioner kroner af til en boggave til eleverne. Der skal købes titusindvis af nye bøger. Netop for at undgå død undervisning foran skærmen og krøllede kopiark i bunden af skoletasken. Og det er ikke korrekt, når Bennedsen skriver, at kun 42 procent af pengene er gået til bøger. Heldigvis!
Vi har kun udmøntet omkring fire procent af boggaven svarende til 21 millioner. Og her var der rigtignok for mange penge, der ikke blev brugt til bøger. Det retter vi op på, når de resterende 96 procent skal fordeles.
Jeg er ikke minister for at blive klappet på skulderen af meningsdannere og konservative folketingskandidater. Og jeg er tilhænger af en åben og direkte offentlig debat. Men jeg må indrømme, at Tobias Bennedsens kommentar var over stregen. Både med dens perfide personlige angreb og med de åbenlyse usandheder. Jeg håber på en mere saglig debat om folkeskolens udfordringer.
Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsminister (S)
Hybridkrig eller angrebskrig
Grunden til, at vi i blandt andet Danmark er udsat for en hybridkrig, er, at hybridkrig ikke er defineret som angrebskrig.
Gennemfør en international lovændring ved fælles europæisk beslutning og få defineret hybridkrig som angrebskrig. Det vil begrænse Putin fremover.
Vor infrastruktur vedrørende vandforsyning og elektricitet m.m. er for vigtig til at blive genstand for Putins »drillende« terror rettet mod en hel befolkning.
At definere hybridkrig som terror og angrebskrig vil ikke formindske de diplomatiske relationer eller former. Få det gjort hurtigt, så vi i Europa bliver sparet for meget uro, ængstelse, angst og kapitaltab.
Holger Overgaard Andersen, Vedbæk
Menneskerettigheder
Så er der igen gang i debatten om menneskerettigheder og udvisning af kriminelle udlændinge.
I stedet for at kæmpe for ændringer af konventionen kunne regeringen arbejde for en kort tilføjelse til konventionen, for eksempel: »Enhver, som ved en domstol er straffet for at overtræde andre menneskers rettigheder i henhold til konventionen, kan efterfølgende ikke selv påberåbe sig beskyttelse under konventionen.«
Jan Flodin, Næstved
Jeg tænker og føler – ergo er jeg (her)
»Et frit jødisk liv har trange kår i Danmark. (…) Undersøgelsens resultater vækker bekymring hos Institut for Menneskerettigheder (…).«
Undersøgelsen kom en måned, efter at en anden analyse af Nordic Safe Cities og AKVAH (Afdeling for Kortlægning og Videndeling af Antisemitiske Hændelser) konkluderede, at antallet af antisemitiske kommentarer online er mere end syvdoblet siden 7. oktober 2023, og at de er blevet markant mere eksplicitte og med opfordringer til vold mod jøder.
Men det er ikke rapporten, jeg bider mærke i. Den 22. september delte folketingsmedlem Zenia Stampe et opslag om førnævnte rapport af IMR på Facebook.
Desværre, men ikke overraskende, udløste rapportens konklusioner stor harme, bagatellisering og latterliggørelse fra mange i kommentarsporet.
Flere mener, at antisemitisme ikke findes i Danmark, andre kalder rapporten »pseudoantisemitisme«, og nogle foreslår, at jøder, der føler sig utrygge, burde gå til psykolog.
I stedet for at lytte til danske jøders oplevelser mistænkeliggøres de, og fagligheder hos IHRA og IMR underkendes. Det siger mere om det reelle problem, end rapporten gør.
Når vi afviser eller relativiserer folks oplevelser og følelser, lukker vi for dialog og refleksion. Det undergraver både individet og samfundet.
Den slags marginalisering får jøder til at trække sig fra den offentlige samtale, ja, potentielt også fremtidige undersøgelser om jødisk liv i Danmark.
Det er, som om man ikke bare vil tysse på jøder, man vil også kontrollere vores følelser og vende dem mod os selv. Dét er langt den største trussel mod, at jøder kan leve et frit liv i Danmark – i væren og i ånd.
Neel Chaya L. Ingstrup, forkvinde for Shir Hatzafon, som er en del af World Union for Progressive Judaism
Trumpisme i Danmark
Så dukkede sms-sagen op igen. Regeringen burde være de første til at bakke en undersøgelse op.
Mette Frederiksens magt er uhyggeligt stor. FE har med frustration fra it-ansatte angiveligt tilbageholdt oplysninger. Troels Lund Poulsen og Sophie Løhde fra regeringspartiet Venstre, der tidligere tordnede mod sagen, henviser nu til justitsministerens afvisning.
Og sagens hovedperson, Mette Frederiksen, har tilsyneladende lyttet til Donald Trumps: »Benægt, benægt, benægt!«
Ole Borg, Hellerup
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
