Muhammed-krisen er et af de mest skelsættende kapitler i nyere dansk historie. Krisen satte Danmark på verdenskortet, men også i stormvejr.
Den bragte grundlæggende værdier som ytringsfrihed, religionsfrihed og respekt for de demokratiske spilleregler på spidsen, både herhjemme og internationalt. Og den mindede os om, at vi danskere lever med en frihed, som mange andre mennesker i verden ikke har.
Netop derfor bør vi sikre, at alle danske skoleelever får kendskab til, hvad der skete, og hvorfor det stadig har stor betydning i den verden, vi lever i i dag.
I dag er det imidlertid ikke en selvfølge, at elever i folkeskolen undervises i Muhammed-krisen. Det er op til den enkelte lærer og skole, om emnet overhovedet tages op.
Konsekvensen er, at nogle unge forlader folkeskolen uden at kende til en af de vigtigste debatter i nyere tid. Det er problematisk. For uden indsigt i fortiden kan vi ikke forstå nutiden og slet ikke ruste kommende generationer til at tage aktivt del i fremtiden.
Derfor bør vi afsøge muligheden for at gøre undervisning i Muhammed-krisen obligatorisk gennem en tilføjelse til historiekanonen.
På samme måde som elever i dag skal kende til Grundloven, Besættelsen og Genforeningen, bør også Muhammed-krisen være en del af den fælles historiske referenceramme.
Kritikere vil hævde, at en sådan tilføjelse er udtryk for racisme, eller at vi forsøger at påtvinge kommende generationer et bestemt værdisæt. Men her må vi insistere, det handler ikke om at trække holdninger ned over eleverne.
Det handler om at give dem de redskaber, der gør det muligt at forstå, hvorfor krisen opstod, hvad den betød – og hvordan spørgsmål om ytringsfrihed, tolerance og sameksistens er både særligt danske og universelt vigtige.
Hvis vi ikke holder fast i disse diskussioner, risikerer vi at glide ind i en situation, hvor de frihedsrettigheder vi tager for givet, ikke længere kan forsvares.
Det er ikke farligt at lade eleverne møde de svære debatter. Det er farligt, hvis vi lader være! Og derfor bør Muhammed-krisen være en del af historiekanonen!
Anni Matthiesen, børne- og undervisningsordfører for Venstre
Statsministerens åbningstale
Fra en 88-årig, der hele sit voksne liv har stemt på et borgerligt parti, når der var valg, kommer her en tilståelse: Mette Frederiksens tale til os danskere ved Folketingets åbning forleden var relevant og kunne ikke gøres bedre.
Vi har p.t. ikke nogen politikere, der har det format, som statsministeren er i besiddelse af.
Det har vi brug for, som verden ser ud lige nu.
Jeg håber, når et valg kommer på tale, at hun vil stå i spidsen for en regering – en midterregering - sammen med de Konservative og Venstre.
Der er brug for at samle de talenter, vi har til en fælles indsats for vor fremtid.
Frank Hansen, Værløse
Du kan ikke købe dig til det, naturen giver dig
Der er noget særligt ved at forsvinde ind i naturen. Væk fra mursten, e-mail og måltal. Ikke bare for en time eller to – men for hele dage ad gangen.
Jeg var for nylig på vandretur i Sverige, og der gik det op for mig, hvor fortryllende og vidunderlig naturen egentlig er, når man giver sig selv tid og ro til at være i den.
Det er en oplevelse, der ikke kan erstattes af skærme, apps eller streamingtjenester.
Nogle astronauter taler om »the overview effect«, som dækker over den overvældende følelse af klarhed og ydmyghed, når man ser Jorden udefra for første gang og pludselig forstår, hvor skrøbelig, smuk og sårbar vores planet er.
Jeg tror, man kan opleve noget lignende i vild natur: En form for jordnær overblikseffekt, hvor man både mærker naturens kraft og sårbarhed på samme tid.
Og så står det klart, hvorfor den grønne omstilling ikke bare handler om regnetal i et Excel ark, politikernes vidtløftige klimamål og CO₂-reduktioner. Den handler om alt det, vi risikerer at miste, og hvordan naturen er værd at bevare og kæmpe for.
Man kan ikke købe sig til den følelse, naturen giver, når man er omgivet af grantræer, drikker vand af søer og falder i søvn til lyden af nattens lyde. Det skal opleves. Udforskes. Beskyttes.
Så mit råd er enkelt: Giv dig selv den gave at gå ud i det grønne for at udforske og lade dig rive med af naturens vidunder. Ikke for at måle skridt eller tage det perfekte Instagram-billede – men for at mærke, at du er en del af et større økosystem. Det kan forandre, hvordan du ser på naturen. Det gjorde det i hvert fald for mig.
Ulrik Søndersted, Jyllinge
Er den lette løsning den rigtige løsning?
Inflationen brager stadig afsted som et tog uden bremser, hvilket nu afføder at flere forskellige politiske partier, foreslår at sænke momsen på fødevarer.
Umiddelbart virker det som en både god og let løsning, at kunne sænke priserne med 10, 15 eller 20 procent med et fingerknips. Men, og der er et stort men, hvordan sikrer vi os, at grådige pengemænd ikke bare hæver priserne yderligere, når staten sætter dem ned?
Inflationen er set med mine øjne steget helt overdrevent i Danmark, langt over hvad markedet har dikteret. Der er tydeligvis nogle kræfter bagved i forretningslivet, der presser priserne kunstigt op.
Og før de bliver bremset – og statsreguleret – hjælper det at sænke momsen på fødevarer, som det hjælper at tisse i bukserne for at holde varmen.
Jonas Schmidt, Brobyværk
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
