Kanon for hvem?
»Jeg kommer ikke til at ændre et komma i udvalgets forslag.« Dette siger Mattias Tesfaye om den nye litteraturkanon, som er landet forleden.
Listen udmærker sig ved, at man er kommet i tanke om, at der også er kvindelige forfattere, der kvalificerer sig til at komme på listen. Det skal der ikke siges et ondt ord om herfra, og listen indeholder overvejende forfattere af høj litterær kvalitet. Men to ting synes jeg, EPXens fader skylder os en forklaring på.
For det første: Hvorfor er det nu obligatorisk for HFere og kommende EPXere, der går på professions- og erhvervsrettede uddannelser, at skulle modtage undervisning i sonetkranse (Inger Christensen)? Hvor er modet til at slå et slag for, at den obligatoriske liste indeholder tekster, der lettere lader sig relatere til det professionsrettede?
Med den kommende reform kommer EPX til at fylde en betragtelig del af landskabet på de enkelte skoler. Men måske vil Tesfaye ikke ændre noget, fordi den samlede liste med hele 35 forfattere er så overvældende, at han ikke ved, hvor han skal starte. Nej, det vil han selvfølgelig sige, at han trygt har overladt til det kvalificerede udvalg.
Men som en efterhånden garvet dansklærer, der både underviser HF og STX, kan jeg sige, at vi alle sammen skal løbe hurtigt for at få de 14 forfattere med fra den nuværende liste. Nu kan vi så se frem til at skulle have 19 forfattere på SKAL-listen.
Og jeg kan sige, at jo længere SKAL-listen er, jo mindre får vi tid til at arbejde med andre og nyere tekster. Det hele kan jo ikke være de døde poeters klub. Og så er der tiden til fordybelse og forståelse, som let kan fordufte. For det andet, kunne vores minister godt forholde sig til: Synes han, at det er en rimelig forøgelse af vores og de unge menneskers arbejdsbyrde for at få flere kvinder på listen?
Lykke Ferm-Pedersen, Vejen
Forsvar mod droner
I den kgl. forholdsordre af 1952 (forudsættes bekendt) som, sidst jeg så efter, fortsat var gældende, hedder det blandt andet:
»I tilfælde af angreb på dansk territorium eller på dansk militær enhed uden for dansk territorium skal de angrebne styrker ufortøvet optage kampen, uden at ordre afventes eller søges indhentet, selvom krigserklæring eller krigstilstand ikke er de pågældende chefer bekendt«.
Et par begreber i teksten er vigtige: »dansk territorium« (herunder Grønland og Færøerne) og »dansk militær«. Senere tales om »ethvert angreb udefra«.
Det kan ikke bestrides, at danske lufthavne er dansk territorium, og at flyvestationerne Skrydstrup og Karup er »dansk militær«. Det kan næppe heller med vægt bestrides, at den øjeblikkelige hybridkrig er fjendtlig aktivitet, der »ufortøvet« skal bekæmpes som »ethvert angreb udefra«.
Alle betingelser i denne vigtige forholdsordre for ufortøvet at optage kampen ses at være opfyldt. Men det kræver, at politikerne bringes til at forstå og definere droneanslagene som krig i ordets egentlige betydning, om end en ny form for krig. Nedskydning eller indfangning kan desværre medføre utilsigtede skader.
Hvem vi i denne dronesammenhæng er i krig med, er sådan set ligegyldigt. Dronerne skal fjernes.
Steen Ovesen, København
Tid til at gentænke drikkevandsforsyningen
Droner tæt på kritisk infrastruktur viser, at truslen fra hybridkrig er reel – også mod vores drikkevand. Centralisering af vandværker har givet effektivitet, men gjort forsyningen sårbar. Rammes ét stort værk, kan tusinder stå uden vand på få timer.
Dansk Brøndejerforening mener derfor, at tiden er inde til at gentænke organiseringen. Ejendomme med egen boring bør ikke ses som fortidens levn, men som en vigtig ressource i krisetider. Mange anlæg kan forsyne både ejendommen og naboer med rent vand, hvis et centralt værk svigter.
Vi opfordrer politikerne til:
at anerkende og understøtte egen vandforsyning
at undgå lukning af velfungerende private boringer
at give mulighed for lokal forsyning i nødsituationer
at indarbejde decentrale løsninger i beredskabsplaner
Robusthed kræver mere end store systemer. Lokale boringer er ikke blot private løsninger – de er en del af Danmarks samlede sikkerhed.
Søren Klinkby Hansen, Dansk Brøndejerforening
Dåbsritual efter tidsånden?
I Berlingske 20. september advarer Poul Joachim Stender m.fl. mod forslagene om at ændre dåbsritualets ordlyd til noget, som efter nogens mening skal være mere spiseligt for moderne mennesker.
Når man afgørende ændrer på selve dåbsritualets indhold for at tilpasse sig (hvad man tror er) tidsånden, gør man vold på selve kristendommen, for den er en modsigelse af tidsånden. Det er faktisk en af kristendommens store styrker at udgøre en frisættelse fra udbredte letkøbte vaneforestillinger, der så let bliver til en spændetrøje. Eller som den nyligt afdøde Kierkegaard-ekspert og præst, dr.theol. Anders Kingo, engang for længe siden sagde til undertegnede: »Kristendommen har ikke brug for noget forsvar, for den er selv et angreb«. Underforstået: et angreb på al vores egennytte og alle vores selvretfærdiggørelser, som vores tid er så rig på. Det er et falskneri at tilpasse dåbsritualet til moderne menneskers formodet ringe forståelse af kristendommen og netop nedladende over for dem (hvad Stender m.fl. også får gjort klart i indlægget, diskret men tydeligt).
Per Hasle, professor emeritus, Københavns Universitet
Dronemur
EUs idé om en østlig dronemur hjælper ikke Danmark, så længe dronerne sendes op og dirigeres af russiske skyggeskibe. Vi bør udvide vore havgrænser og regelmæssigt grænseundersøge de passerende skibe.
Christian Kjellerup Hansen, Frederiksværk
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
