Ledende kræfter er bange for, at folkekirken ikke er moderne nok. Det risikerer at gå ud over dåben

Som situationen er nu, er det faktisk folket, der skal yde en indsats for at bevare højtideligheden og dybden i de ritualer, vi har i folkekirken.

»Grundtvig har fået nye modstandere, der ønsker at fortynde dåben, så den reduceres til en uafgørende velsignelse,« skriver Poul Joachim Stender, Mikkel Tode Raahauge, Katrine Winkel Holm, Hans-Ole Bækgaard, Jonas Jochumsen og Rasmus Nørtoft Dreyer.
»Grundtvig har fået nye modstandere, der ønsker at fortynde dåben, så den reduceres til en uafgørende velsignelse,« skriver Poul Joachim Stender, Mikkel Tode Raahauge, Katrine Winkel Holm, Hans-Ole Bækgaard, Jonas Jochumsen og Rasmus Nørtoft Dreyer. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

I disse år oplever vi en øget interesse for tro og kristendom ikke mindst blandt yngre mennesker, der lige så stille vender tilbage til kirkens gamle hus. 

De savner dybde, de savner mening, ritualer og noget, der står fast. Alt det, som kirken gennem 1.000 år her i landet har givet danskerne.