Danmark fratager nogle børn muligheden for et sprog
Vi bør ændre praksis i Danmark. Forældre til børn med svært høretab eller døvhed bør fra begyndelsen informeres neutralt og systematisk om tegnsprog som en ligeværdig mulighed.

Vi bør ændre praksis i Danmark. Forældre til børn med svært høretab eller døvhed bør fra begyndelsen informeres neutralt og systematisk om tegnsprog som en ligeværdig mulighed.

Børn, der fødes med svært høretab eller døvhed i Danmark, er dårligere stillet end tilsvarende børn i for eksempel Sverige.
Årsagen er en lav anerkendelse af tegnsprog i hørerehabiliteringsindsatsen i Danmark, på trods af at WHO fremhæver tegnsprog som et vigtigt muligt ben i indsatsen. Nogle af børnene får ikke et solidt udviklet modersmål, fordi muligheden for tegnsprog ikke kommer på banen helt fra starten ved opdagelsen af høretabet eller døvheden.