Mattias Tesfaye går i rette med Berlingskes leder: Uden fælles dannelse falder vi fra hinanden

»Jeg mener, det har meget stor værdi, at Mohammed fra Ishøj kan møde Regitze fra Frederikshavn, og at de begge har læst H.C. Andersen,« skriver Mattias Tesfaye, der her besøger Hvidovre Gymnasium. Linda Kastrup

Uden fælles dannelse falder vi fra hinanden

Berlingske kritiserer i søndagens leder, at jeg har nedsat et udvalg, der skal komme med et forslag til en litteraturkanon for gymnasiet. Skribenten kalder det en fallit for dannelsen og en pinlig fiasko.

Jeg er helt og aldeles uenig. Vi lever i en tid, hvor der bliver længere imellem os. Derfor bliver det kun vigtigere at dyrke det, vi er fælles om. Ellers falder samfundet fra hinanden.

Jeg mener, det har meget stor værdi, at Mohammed fra Ishøj kan møde Regitze fra Frederikshavn, og at de begge har læst H.C. Andersen.

Vi bosætter os i stigende grad i samme områder, som folk der ligner os – både økonomisk, kulturelt og religiøst. Derfor vokser næste generation også op i stadig mindre kontakt med jævnaldrende fra andre kår. Det risikerer at skabe en manglende forståelse, som kun forstærkes af, at unge lader TikTok og YouTubes algoritmer redigere deres adgang til nyheder og kultur.

Skolens almene dannelse skal være et modtryk. Henrik Pontoppidan og Yahya Hassan er sværere tilgængelige end syv sekunders video på mobilen. Det kræver koncentration at følge med Lykke Per til København eller lugte en PØL AF PIS i en lejlighed i Aarhus Vest. Men dansklærerens insisteren på, at eleverne evner at se tilværelsen fra et andet synspunkt end deres eget, er selve fundamentet for, at vi kan opretholde samhørighed og en åben demokratisk samtale i Danmark.

Jeg har argumenteret for åndelig oprustning i forlængelse af krigen i Ukraine. En del af denne ambition handler om, at vi tør fremhæve enkelte forfatterskaber og kanonisere dem. At vi insisterer på, at man kun kan få hue på hovedet ved at have læst for eksempel Ludvig Holberg eller Tove Ditlevsen.

Jeg tror faktisk, vi kommer til at se endnu mere af denne slags uddannelsespolitik i fremtiden. I folkeskolen er vi for eksempel ved at udvikle nye undervisningsplaner, som skal bygge på fagenes kernestof fremfor 00ernes fokus på den enkeltes ansvar for at nå egne abstrakte læringsmål. Der er faktisk noget ganske bestemt, vi som samfund vil have at vores børn opdrages med og undervises i.

Kald det bare gammeldags. Jeg er kold som jordbæris. Vi politikere skal ville noget med gymnasiet. Ellers bliver det svært for gymnasiet at ville noget med de unge. Og det er forudsætningen for, at studenterne vil noget med andre end dem selv.

Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsminister (S)

Stop piveriet

Dagligt kan jeg læse i avisen, at boligpriserne – specielt i København – stiger helt vildt, og at det er nærmest umuligt for unge førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet.

Hvorfor er det så vigtigt, at bo på Rådhuspladsen med 50 meter til den nærmeste café? Hvad er der i vejen med at bo på landet?

Her er der parkeringspladser, frisk luft, ingen kriminalitet, og du kan købe en firelænget bondegård til samme pris, som du skal give for en toværelses lejlighed i København med larm, fest og tis i gaden.

Her er også ledige job. For eksempel her på Ærø er der vanskeligheder med at besætte stillinger som kontoransat eller sosu-assistent, og her mangler også håndværkere.

For 12 år siden flyttede jeg fra hovedstadsområdet efter 40 år, og jeg har ikke fortrudt et minut.

Bjarne Nissen, Ærø

SSI og homofobi

På Statens Serum Instituts hjemmeside (senest redigeret 7. januar 2025) under »om SSI« står følgende skrevet:

»Statens Serum Institut (SSI) er et institut under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. SSI forebygger og bekæmper infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning.«

Ydermere kan læses:

»SSIs aktivitetsområde:

Overvågning, forebyggelse og intervention i forhold til infektionssygdomme og biologiske trusler

Screening af alle nyfødte for medfødte sygdomme for at reducere følgeskader.

Special- og beredskabsunderstøttende diagnostik og referencefunktioner på det biomedicinske område.

Sikring af forsyningen af vacciner og beredskabsprodukter til vaccinationsprogrammerne og til beredskabet.

Forskning på internationalt niveau for at styrke overvågning, diagnostik, behandling og forebyggelse.

Drift af Danmarks Nationale Biobank og relaterede registre.

Varetagelse af det veterinære beredskab i et One Health-perspektiv i Dansk Veterinærkonsortium, der også omfatter Københavns Universitet.«

Hvordan det hænger sammen med en undersøgelse af homofobi i den danske befolkning og hvem, der har bestilt og betalt undersøgelsen, undrer mig.

I forhold til resultatet, har jeg vanskeligt ved at forestille mig, at der insinueres, at homofobi er en »medfødt sygdom« og det derfor er SSIs opgave at »overvåge« og »behandle« den del af befolkningen, som har et andet værdigrundlag.

Mette Buch, København

Manglende situationsfornemmelse i EU

Uanset hvor nødvendig man anser EU for at være, så kommer vi ikke udenom de mange EU-bommerter. Det seneste eksempel på en bommert er Ursula von der Leyens melding om, at det kommende EU-budget skal være det største nogensinde. Det blev proklameret med stor stolthed.

At bruge så mange penge som muligt er ikke noget at være stolt af. At prale med det er skammeligt.

Alle EUs medlemsstater står foran sparekrav. Men EU lever åbenbart i sin egen boble. Der er tydeligvis ingen jordforbindelse i EU. Måske man skulle prøve at udvise mådehold i stedet for at holde budgetfester.

Søren Højbjerg, Farum

MEGA

Vi bør lære af amerikanerne at bruge letforståelige slagord: MEGA – Make Europe Great Again – bør Mette Frederiksen nu lancere for sine kolleger i EU. Det har endvidere den fordel, at ungdommen allerede bruger ordet i hver anden sætning!

Niels Holmer Johansen, Hillerød

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk