Et-barns-politik i klimaets navn

I Berlingske 12. oktober har analysechef i CEPOS Otto Brøns-Petersen(OBP) et indlæg: »Et-barns-politik i klimaets navn gør mere skade end gavn«.

OBP gennemgår korrekt FNs befolkningsanalyser for 1950-2100, hvor klodens befolkningstal VAr 2,5 mia. i 1950, nu ca. 7,5 mia. og med fremskrivning til knap TI mia. i 2050 og 11,2 mia. i 2100.

Hans indlæg baserer sig korrekt på, at fødselshyppigheden i procent forventes at være faldende, således at der i 2100 vil være lige mange fødte og døde hvert år. Derfor mener han ikke, at man skal gøre forsøg på at bremse klimaproblemet ved at stoppe befolkningsudviklingen eller at sætte den økonomiske udvikling i stå.

OBP betragter det åbenbart ikke som et problem, at udviklingen fra nu til 2100 betyder, at der skal skaffes plads til nye 80 mio. mennesker hvert år - så mange som der f.eks. bor i Tyskland - eller i alt 50 procent flere mennesker end i dag på vor klode, hvis bæreevne allerede nu er overskredet.

OBP omtaler heller ikke, at det drejer sig om en lokaliseret overbefolkningsudvikling. Tilvæksten vil overvejende finde sted i Afrika syd for Sahara med 3,2 mia. Resten af klodens befolkninger har en tilvækst på blot 0,4 mia.

Den store befolkningstilvækst i de meget fattige lande især i Afrika har allerede der betydet mange problemer med tørke, hungersnød, krige med store tab af menneskeliv og internationale vandringer. En særlig hjælp til disse lande med vægt på familieplanlægning, uddannelse af kvinder og økonomisk udvikling er derfor nødvendig. Det er ikke nok de næste 81 år at sidde med foldede hænder og glæde sig over den langsomt faldende fødselshyppighed.

Ib Andersen, København

Den skønne cityring

Hvis efterårs-/vinterdepressionen er ved at indfinde sig, skulle man tage en rundtur med den nye Metro Cityring.

Det er en mageløs æstetisk oplevelse både nede og oppe. Stationerne byder på smukke vægfliser, spændende polygone lofter og et perfekt lysindfald udefra og nede med LED lys. Og anlæggene ved nedgangene er en fornøjelse at opholde sig i.

Nu elsker jeg København-Frederiksberg endnu mere end før. Tak.

Per Skjødt, Frederiksberg

Videnskab og fakta

Jeg læste med stor interesse Morten Greves kronik »Alle har ret til deres egen holdning, ikke til deres egne fakta« vedr. modsigelse af klimaforskningen.

Som ingeniør synes jeg, at det er utroligt vigtigt, at respektere det naturvidenskabelige princip om, at der kun kan føres dokumentation for, at en videnskabelig hypotese eller teori ikke er korrekt.

Uanset hvor overbevist vi er om, at teorien om årsagen til klimaforandringer er sand, kan vi ikke bevise den - kun falsificere den.

Falsificering er således et nødvendigt videnskabeligt  »onde«, hvor ubekvemt det end måtte være, hvis vi skal tilnærme os sandheden og hvis det er målet?

Vi var også overbevist om, at Newton havde fundet den universelle sandhed indtil Einstein og Bohr fremsatte deres teorier, men er deres teorier sande?

Jeg er enig i at det kan være nødvendigt at reagere ud fra en teori, fordi vi ikke kan vente, men det gør ikke teorien sand.

At forhindre modsigelser til videnskabelige teorier er uhensigtsmæssig magtudøvelse.

Jeg håber, at denne falsificering af Morten Greves kronik modtages med videnskabelig glæde.

Finn Olsen, Ballerup

Folkeskolens problemer

Jeg ser tilbage på en god folkeskoletid 1942-51, Bellahøj Skole, autoritær med morgensang og faste rammer for adfærd.

Desværre gik folkeskolen mere eller mindre i opløsning som følge af ungdomsoprøret i 1968, orkestreret af ultraliberale på yderste venstrefløj. Jeg har dengang hørt en »rød mor«, der indprentede sit barn »ikke at finde sig i noget«, hvilket af barnet opfattedes, som ikke at finde sig i nogen irettesættelser fra en lærer.

Transformationen fra autoritær til antiautoritær folkeskole har tydeligt vist sig at være en alvorlig fejl, måske uoprettelig.

Sven Pauner, Birkerød