Undervisningsministeren Mattias Tesfaye (S) barsler med en større reform af ungdomsuddannelserne, som efter forlydender indeholder mange gode tiltag. Undervisningsministeren har også gjort sig til talsmand for at forhøje karakterkravet til stx for folkeskoleeleverne for blandt andet at styrke fagligheden i det almene gymnasium.
Men som lederen »Gymnasierne er blevet til pølsefabrikker« i Berlingske 12. august også meget rigtigt fastslår, så hjælper disse initiativer ikke meget, hvis det ikke samtidig ændrer på det nuværende taxameterprincip, hvor hver elev udløser en vis pengesum som afgørende for gymnasieskolens økonomi.
Jeg har både som gymnasielærer i over 15 år og i bekendtskabskredsen oplevet, at eleverne på stx ikke bliver smidt ud af gymnasieskolen ved for højt fravær, uacceptabel adfærd eller manglende fagligt niveau.
Selv hvis eleven kommer op i såkaldt »fuld pensum«, får eleverne alligevel på »mirakuløs vis« et samlet gennemsnit på 02 i de afsluttende fag og altså ikke på grund af deres faglige kompetencer i de afsluttende fag.
På denne måde sikrer skolen, at den får sine taxameterpenge, og eleven kan trygt fortsætte sin skolegang. Det er således sjældent skolens beslutning, hvis elever går ud af gymnasiet, men en selvvalgt beslutning fra elevens side.
Man skal med andre ord gøre sig ualmindeligt umage, hvis man ikke skal blive student i det almene gymnasium, hvilket taler for et helt eller delvist opgør med det nuværende taxameterprincip, som skolens økonomi er bundet op på.
Jeg er absolut fortaler for, at flest muligt af alle skolebørn og elever får chancen for med flid og gode boglige evner at få en studentereksamen. Men som det er nu, har taxameterprincippet den virkning, at alle, som først er optaget på stx, bliver studenter, uanset boglige evner eller flid. Undervisningsministerens reformer vil ikke få den ønskede effekt, hvis ikke man ser på incitamentsstrukturen i skolernes økonomi.
Jørn P. Carlsen, gymnasielektor, København
