Forfatter om OL-#boksegate: Denne debat handler ikke alene om to mennesker, der er havnet mellem to stole, den handler om retten til at være kvinde

»Unormale kromosomer? Kvinde! Et vildfarent Y? Kvinde! Indre testikler? Kvinde,« skriver Birgitte Baadegaard. 

Lad os få det eksistentielle med i debatten om OLs tilgang til køn, mener Birgitte Baadegaard. Her er det guldmedaljevinder fra Algeriet, Imane Khelif. Mohd Rasfan/AFP/Ritzau Scanpix

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Bokserne Imane Khelif og Lin Yu skal have tak for at have været katalysatorer for en betændt og tiltrængt debat. Det er ikke deres personlige ansvar, at debatten er kørt af sporet. Ansvaret ligger derimod hos De Olympiske Lege og deres vage ramme defineret af et svagt IOC, der på fineste vis illustrerer, hvad der sker, når køn anskues som flydende og selvvalgt.