Nadia Garner efterlyser alternative partilukninger i Berlingske 27. januar.

Intet problem med Moderaterne; de falder fra hinanden, når stifteren lister ud ad bagdøren til en international toppost!

De Radikale har en mission; forhindre »de vægelsindede« i at blive sofavælgere!

DF har med Pia Kjærsgaard åbnet danskernes øjne for problemerne med den alt for massive indvandring – skabt af politikerne i 1980erne. Hendes mission er udspillet, magthaverne må agere!

Skrækscenariet er Sverige.

Derimod kunne man få den utopiske tanke, at Venstre og De Konservative også har udspillet deres roller.

Venstre har givet magt til bønderne, og De Konservative kan se et styrket monarki.

Liberal Alliance er fremtidens visionære »blå Danmark« godt støttet af Inger Støjbergs jyske landmænd.

Ole Borg, Hellerup

Tak til DR

En stor tak til DR2 for den skønne, nostalgiske udsendelse »Glemmer du, så husker vi« 27. januar, der uvilkårligt får en til at stille spørgsmålet: hvorfor der i dag ikke skrives musik og tekster på dette høje niveau?

Steen V. Skånstrøm, Nærum

Martin og Adam viser vejen væk fra ekstremisme

Dejligt at Adam Holm i Berlingske 1. februar ytrer et ønske om besindighed og utvetydigt tager afstand fra Benjamin Netanyahu og hans udgave af Israel; »præget af brutal krigsførelse, ulovlige bosættelser, korruption, magtbrynde og demokratifjendtlige tendenser«. 

Martin Krasnik udtrykte den samme konklusion i Berlingske i december ved at være villig til hver uge at stå med et skilt i en demonstration, »hvor jøder og arabere gik sammen mod yderfløjene«. 

Jeg håber, at opinionsdannere som Holm og Krasnik vil tage initiativ til sådan en ugentlig demonstration, og at opinionsdannere i de muslimske danske miljøer vil være med. Statsministeren er med sin nytårstale en oplagt hovedtaler.

Sebastian Frische, Aalborg

Blodtørst

I et interview i Berlingske mener Alex Vanopslagh (LA), at blodtørst og hellig forargelse kan forklare flere ministres barnlige moralske dom over virksomhedsejeren Torben Østergaard-Nielsen. 

Jeg tror, at man kan tilføje længslen efter den socialdemokratiske grundfortælling fra Pios tid om de rige, onde kapitalister, der undertrykker den lille mand som medvirkende forklaring. 

Efter en lang smertefuld kamp for at genvinde vælgere, der var samlet op af DF, og den aktuelle udviskning af socialdemokratismen i midterregeringen har partiet opsparet et behov for at få styrket sin identitet. 

Derfor var fristelsen for stor for partiet, da det viste sig, at sagen om Nordic Waste kunne udlægges som en fortælling om den rige, onde, der løb fra regningen og efterlod den til almindelige danskere. 

En fortælling, hvor socialdemokratiske ministre iført gule veste kunne genopleve partiet som den kamporganisation, det var engang.

Pauli Andersen, Roskilde

En værdig afslutning

I denne debat om aktiv dødshjælp, som jeg ville ønske, at man i stedet omtalte som en værdig afslutning på livet, finder jeg det tankevækkende, hvad man kan fremkomme med af argumenter imod dette eget ønske.

Hvor tit hører man ikke; »Jeg fik ikke sagt farvel« eller »Hvor ville jeg ønske, jeg kunne have sagt farvel«? 

Det ville man kunne gøre ved eget ønske om en afslutning, hvor man kunne sove stille ind omgivet af sine nærmeste. For mig vil det være den bedst tænkelige og den smukkeste måde at forlade livet på.

Døden er det eneste uundgåelige i livet, så hvorfor kan den ikke vælges til, hvis livet ændrer sig så drastisk, at man ikke længere kan se sig selv i det.

Hvor megen smerte og hvor meget håbløshed skal man udholde for andres skyld, blot fordi andre ikke kan acceptere, at døden/afslutningen på livet kan være ønskelig?

Laila Dam, Rønne