Den franske atomaftale

John Kierulf skyder over målet, når han til Berlingske 4. marts kalder atomaftalen med Frankrig et hyklerisk brud på Danmarks forpligtelser i medfør af ikkespredningstraktaten NPT.

Kierulf mener, at Frankrig ved at øge sit arsenal af atomvåben krænker NPTs nedrustningsforpligtelser i artikel 6, og – må man forstå – at Danmark ved at deltage i aftalen med Frankrig bliver medskyldig og selv krænker traktaten.

Men Frankrigs beslutning er Frankrigs sag og Frankrigs ansvar. Kierulf skriver selv i sin bog »Nedrustning«, at forpligtelsen naturligvis i praksis kun er relevant for atomvåbenstaterne.

Aftalen med Frankrig er i forhold til NPT ikke væsensforskellig fra vores forhold til amerikanske atomvåben. Vi får bare to atomparaplyer, hvis nogen nu skulle tro, at der er huller i den ene …

På NPTs regelmæssige gennemgangskonferencer, som både Kierulf og jeg har deltaget i, hævdes det ofte, at stationering i andre lande og deltagelse i nuklear planlægning krænker traktaten, men det er ikke en fortolkning, som Danmark har været enig i.

Men krænker det ikke NPTs hensigt og ånd? En pakistansk kollega sagde engang til mig, at det var let nok for os, som levede under en amerikansk atomparaply, at afskrive os retten til atomvåben og være imod, at Pakistan skaffede sig atomvåben.

Bemærkningen viser, at atomparaplyer i modsætning til at krænke NPT kan være med til at bremse spredningen af atomvåben. Man kan også se atomaftalen med Frankrig som en bremse på den debat, der så småt er begyndt i vores nærområde om at anskaffe sig atomvåben. Helt i NPTs ånd.

Et stærkt konventionelt forsvar hæver tærsklen for, hvornår man kan føle sig tvunget til at anvende atomvåben, siger Kierulf til Berlingske. Sandt nok, men bagsiden er, at en lav risiko for anvendelse af atomvåben også sænker risikoen ved at føre konventionel krig. Det flytter fokus fra at undgå krig til at se krig som et af de midler, man kan bruge for at føre sin politik igennem, på tværs af folkeretten. Er det ikke den udvikling, som vi ser i disse år?

Ville Rusland have angrebet Ukraine, hvis Ukraine havde beholdt sine atomvåben? Ville USA have angrebet Iran, hvis Iran havde haft atomvåben? Svarene på de spørgsmål er nok en større trussel mod NPT end den franske atomaftale.

Per Fischer, har arbejdet med sikkerhedspolitik i Statsministeriet og Udenrigsministeriet fra 1977 til 2011, herunder været ansvarlig for området ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og eksportkontrol

En ommer

Hvor er de partier, der vil beskatte værdistigningen på boliger, dog fantasiløse.

Hvorfor i alverden nøjes med boligen?

Hvad med værdistigningen på de møbler, tæpper, malerier og smykker som senere går i arv til den yngre generation?

For hvad ikke alle har råd til, skal ingen komme billigt til, vel – er det ikke tanken bagved politikken?

Misundelse er en grim ting.

Anna Dawids, København

Formueskattens genkomst

Det kan ikke undre, at rød blok til venstre for Socialdemokratiet, som altid ønsker at spænde ben for det »onde« erhvervsliv, jubler over udsigten til en genoptagelse af formueskatten. 

Formueskattens skadevirkninger er ganske vist for længst både demaskeret og begravet i de fleste vesteuropæiske lande, når der bortses fra Norge, som indtil videre alene nøjes med kraftigt at advare mod en formueskat. Men Norge har jo også oliepengene at lune sig ved.

Stort set alle kloge økonomer, vismændene, erhvervslivet og ikke mindst iværksætterne advarer kraftigt mod en landsskadelig formueskat, om end ganske lille. Problemet er, at det vil være gift for erhvervslivet og iværksætterne, hvis man vil udskrive skat af formuer, før der er skabt en indkomst. En indkomst vil så naturligvis efterfølgende kunne beskattes.

Det ved formentlig i hvert fald socialdemokraterne alt om i forvejen – spørg blot Poul Nyrup, Mogens Lykketoft, Helle Thorning og Bjarne Corydon – men den pris er Mette Frederiksen åbenbart parat til at betale for i givet fald at blive siddende på magten i en evt. kommende rød regering.

Målet helliger som bekendt midlet, og på den baggrund kommer landets ve og vel åbenbart i anden række for socialdemokraterne. For øvrigt – og før set – har man også rig mulighed for at blive klogere, når først valget er overstået, og regeringsbrikkerne skal lægges. Vi får se, spændende!

Steen Møller, Ebeltoft

Nej tak til atomvåben i Danmark

Op til valgkampen viste det sig, at nogle opinionsdannere nu går ind for det hidtil utænkelige: atombevæbning af Danmark. En vis logik er der dog i dette skred i dansk forsvarspolitik. De europæiske NATO-lande kan sagtens hamle op med Ruslands konventionelle våben, men de (Frankrig og England) kan ikke matche Ruslands omfattende atomarsenal.

Det kan kun USA, men der hersker jo nu tvivl om USAs opbakning.

Alligevel virker det dog ganske hasarderet at atombevæbne vort land og dermed gøre det til et oplagt atombombemål. Alle lande burde tværtimod arbejde for at mindske antallet af disse altødelæggende våben (og sluttelig afskaffe dem, ideelt set). Forhåbentlig kan et flertal af valgkampens politikere sætte en stopper for dette farlige nybrud i dansk forsvarspolitik.

Knud Højgaard, Frederiksberg

Formueskat

Hvis man vil have mindre af noget, så beskatter man det.

Hvis man vil have folk til at ryge mindre, så øger man tobaksbeskatningen. Hvis man vil have folk til at arbejde mindre, så øger man beskatning af arbejde. Hvis man vil have mindre opsparing og formueskabelse, så beskatter man formuer.

Vand løber nedad.

Claus Hancke, Virum

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:

Lyt til Berlingske

Kritik af pensionsudspil, Venstres udlændingeplan og magtkamp i Texas

Dagens »Lyt til Berlingske« begynder med en skarp kritik af Socialdemokratiets pensionsudspil. Ifølge lederen risikerer forslaget at trække op mod 88.000 mennesker ud af arbejdsmarkedet, samtidig med at statskassen allerede er blevet belastet af tidligere politiske aftaler.  Dernæst ser vi på Venstres nye udspil på udlændingeområdet, der skal gøre det lettere at fratage statsborgerskabet fra nye danskere, der begår grov kriminalitet. Men en gennemgang af tallene viser, at forslaget i praksis vil ramme meget få.  I Texas har et primærvalg udviklet sig til et symbol på kampen om retningen for amerikansk politik: Skal partierne søge mod midten eller fortsætte den stadig mere polariserede kurs?  Dagens »Lyt til Berlingske« præsenteres af chefredaktør Pierre Collignon. Oplæser og producer: Ida Skovsgaard.
Se alle episoder