Anden juledag gik jeg som så mange andre danskere en tur langs Vesterhavet for at nyde den sidste julefred med familien, inden turen gik hjemover. I flot solskin og med hård vind fra vest kunne dagen ikke have startet bedre ved Lønstrup Strand.

Dog var det ikke havskum og fygende sand, som blev turens ellers karakteristiske vartegn. Nej i stedet var en ny dyreart i form af røde luftkompressorer og nu blågrønne møbelrester skyllet i land og blandede sig med strand, sten og sand.

I dagevis har der nu ligget skrald spredt ud over de nordvestjyske strande.

Værst i Bulbjerg, Blokhus og Slettestrand, hvor man næsten ikke har kunnet sparke sig frem for nu ødelagte forbrugsprodukter. Og i dagevis har Mærsk ikke løftet en finger for at få fikset problemet. Først i løbet af onsdag begyndte selskabet på det konkrete oprydningsarbejde.

Kan det virkeligt være rigtigt, at en hæderkronet dansk virksomhed med milliardoverskud ikke i en ruf kan tage sig sammen til at få sendt et sjak på stranden? Åbenbart, hvis man skal tro på de udmeldinger, som er kommet fra virksomhedens top. Her har man senest henvist til »miljøhensyn«, og at planlægningsarbejdet viste sig så omfattende.

Udmeldingen er desværre symptomatisk for et dansk erhvervsliv, som ikke altid er lige så dygtige til at rydde op efter sig selv, som de er til at lave forretning. Landbruget vil gerne betales for at stoppe deres kvælstofforurening, der har ødelagt det meste af det indre danske farvand. Og industrivirksomheder som for eksempel Cheminova har gennem tiden efterladt mørke pletter på danmarkskortet i form af store forureningsgrunde.

Og i grunden er det mærkeligt. For nok er det dårligt for lokalsamfundet og naturen. Men lige så beskæmmende er det for borgernes tillid til, at man kan drive virksomhed med god smag i munden, og uden at man skal lægge store som små virksomheder i et juridisk jerngreb med mere lovgivning, krav og standarder.

Derfor er min opfordring til Mærsks direktion: Sørg for at få ryddet jeres skrald op med det samme, når uheldet er ude. Tag ansvar. Ordentligt og i en fart. Sæt en standard, der både er i jeres egen og samfundets interesse. Så kan vi andre hurtigt få vores smukke, rene vestkyst tilbage.

Jakob Skyggebjerg, næstformand for Radikal Ungdom

Sprogforståelse

Mange har følt en stærk trang til at kommentere de mest kendte nytårstaler for deres udtalefejl, stavefejl og tegnsætning. Læs dette:

Igføle ngloe unrdeøselgesr er det lgegiydlgit hlviken rkækfeøgle bgotresanve står i i odrene. Så lnæge det frsøte og sidste bsatogv er peclaret kokrret så budre et vkesnot mnenseke vræ e i santd til at lsæe det aligleevl.

Mon ikke det lukker for yderligere kommentarer?

Holger Overgaard Andersen, Vedbæk

Nytårssang

Melodi: Jeg er havren 

Jeg er grillen, jeg har griller på

cand.politter der er højt på strå

svigefulde Metter der vil spå

alskens ondt om alt der går i stå


Jeg vil bede til en helligdag

strække våben til et helligt fag

love guld og grønne skove til vor sag

sige til Wammen at han er en knag


Jeg vil være moderat på sigt

altså lige til det store svigt

hvor vi deler Venstre der har gigt

mens vi siger – det vor sure pligt

Stig Andersen, Hundested

Regeringen og Berlingske 

Kunne Berlingske ikke lidt oftere rose vores regering, det er jo en borgerlig avis, eller hva’?

Det er ikke andet end kritik, uanset hvad der end bliver foreslået eller vedtaget.

Tænk, vi er fri for at høre på alt det røde ævl, som venstrefløjen ustandselig bruser frem med.

Se hvordan det er gået med militæret, de har ikke villet ofre, hvad der var nødvendigt. Og nu ser vi resultaterne. Objektive journalister ville være en gave.

Bente Hartvig, Roskilde

Værdigt trængende

Danskernes godhed er ikke tilfældig. Aviser og tv har berettiget om butikker, der giver »overflodsmad« til trængende og fattige mennesker, herunder til utallige hjem for ældre og svage. 

Utallige familier har også juleaften åbnet døren til medborgere, der var alene. Stor ros. 

Jeg selv har svigtet. Jeg gav et meterstort billede af en klovn, malet af en berømthed, videre til en børneafdeling på et hospital. Vurderet dyrt, men købt for en slik for få tusinde kroner. Det er år og dage siden, men ikke noget de sidste fem-seks år. Kun et beskedent månedligt beløb til Frelsens Hær. 

I stedet for dyr vin og dyrt kød, burde jeg have begrænset mig til noget billigere og have sendt flere penge til de humanitære organisationer. Dem, der aldrig giver noget til betrængte, er heldigvis et lille antal. Hvad har du givet?

Finn Wagner, Ringe

Nytårsforsæt

Forestil dig at vågne op 1. januar 2024 til store fede overskrifter i medierne: Undskyld, at vi ikke levede op til vores samfundsansvar.

Krigene i Afghanistan, Irak, Syrien, Ukraine og Gaza blev ikke dækket kritisk nok. Covid lige så. Forestil dig, at medierne ville dække alle folkevalgte på lige vilkår? Næh, vel?

Forestil dig, at de professionelle politikere (levebrødspolitikere kaldte vi dem engang) indser, at magten ikke er deres, men at de er vælgernes repræsentanter. Tænk, hvis politik var til for vælgernes gode i stedet for særinteressernes? Igen er det nok en umulig drøm. Politik er blevet en bekvem smutvej for en politisk klasse til velstand. Selv Enhedslistens folk har fået villa, Volvo og vovse.

Forestil dig, at valget i USA i 2024 ikke vil blive en latterlig forestilling med Trump og Biden som hovedpersoner, men i stedet en chance for at rydde op i Washington og gøre plads til en ny generation af ledere, som ikke sidder for evigt som de nuværende.

I Europa kan vi håbe på et valg til EU, som lader den enkelte borger i Europa sammensætte et parlament, som reflekterer det omkringliggende landskab.

Tænk sig, at formanden for EU-Kommisionen, Ursula von der Leyen, ikke er folkevalgt, men udpeget. I øvrigt en politiker, som var en fadæse som forsvarsminister under Merkel. Samme von der Leyen, som måske bliver den næste generalsekretær i NATO.

I dette århundrede har Vesten udkæmpet den ene krig efter den anden i demokratiets navn. Men hvor demokratisk er Vesten? Er det vælgerne eller særinteresserne, som sætter dagsordenen? I et år, hvor både USA og EU indsætter nye ledere eller (desværre) bevarer de samme, burde de politikere, som reelt tror på demokratiet, gøre alt for at reducere pengenes magt i politik. Reducere det antal år politikere må sidde. 

I USA forventes det, at man vil bruge 15 milliarder dollar på valg i 2024. 100 milliarder danske kroner. Demokrati og særinteresser hører ikke sammen. Demokrati er inklusion. Demokrati er ytringsfrihed.

Vi brugte det halve 20. århundrede på at bekæmpe tyranni og undertrykkelse af ukrænkelige menneskerettigheder. Hvad med, at vi gør 2024 til året, hvor vi igen respekterer alles synspunkter? Hvor vi ikke forbyder dissent, men accepterer, at ikke alle er enige om alt. Hvis Vesten vil være demokratiets forkæmper, bør vi begynde med at feje foran egen dør, før vi farer rundt i verden og underviser andre om demokrati. Der lyder hult.

Hans Thorn, Dubai, UAE

Om Berlingske

Efter 53 års abonnement må jeg rose avisens medarbejdere for deres tydelige engagement og grundighed, som fortjener mange flere læsere. Debattører har svært ved at gøre sig gældende mod journalister og læserbreve afvises i de fleste tilfælde uden begrundelse, men det skyldes formentlig i nogle tilfælde kritik af redaktionen, USA eller Grønland. 

Globale begivenheder påvirker i stigende grad lokale forhold, og der ligger en stor opgave i at følge med hele jorden rundt. Desuden vil mange læsere foretrække ugebladenes omtale af personer, som alle kender og som har et navn, man kan huske.

Hans Kloster, Frederiksberg