Vi er blevet for dårlige til at tage imod kritik fra vores chefer
I en tid, hvor der sættes spørgsmålstegn ved autoriteter, og hvor alt i udgangspunktet er til forhandling, er det for mange udfordrende at håndtere kritik.

I en tid, hvor der sættes spørgsmålstegn ved autoriteter, og hvor alt i udgangspunktet er til forhandling, er det for mange udfordrende at håndtere kritik.

Vi lever i individualiseringens tidsalder. Der er stort fokus på menneskets iboende ret og værdi samt på, at det enkelte individs behov ikke må negligeres til fordel for det, som gruppen ønsker.
Det er rigtig godt og en del af en sund udvikling væk fra en mere autoritær kultur, hvor det ikke er acceptabelt at sige fra, hvis man oplever sine værdier og rettigheder krænket. Det er tydeligt at se i vores ændrede fokus på børneopdragelse og på kvinders rettigheder. Og det ses tydeligt, når studerende blokerer universiteterne for at vise deres utilfredshed.