I serierne »Bachelorette« og »Prinsesse i Alanya« fremstilles det som om, at danske mænd er for dårlige til at tage initiativ. Men det ses ikke på datingapps, hvor 60 procent er mænd, og kun 40 procent er kvinder.
Undersøgelser viser, at mændenes første udfordring er, at kvinderne kun swiper positivt i cirka syv procent af gangene. Mænd giver derimod positiv respons cirka hver anden gang.
Det betyder, at en lille gruppe af mænd får mange positive svar, mens en stor gruppe af mænd får meget få positive svar.
I langt de fleste tilfælde er det mænd, der efterfølgende tager initiativ og sender den første åbningsbesked. For den indsats får de meget færre positive tilbagemeldinger end kvinderne.
Derfor skal de fleste mænd investere meget mere hjerteblod, hvis de vil lykkes på datingmarkedet.
Så egentlig er det utroligt, at danske mænd stadig udviser så meget initiativ i jagten på kærligheden, når det er så svært at finde en kæreste.
Christian Korsgaard, Sabro
Udenlands arbejdskraft, selvfølgelig ja tak
Sine Heltberg og Helle Sjelle fra henholdsvis S og M på Frederiksberg har et læserbrev i Berlingske, hvor de går i rette med De Konservative på Frederiksberg for ikke at ønske udenlandsk arbejdskraft. Intet kunne være mere forkert, og det tror jeg også, at de godt ved.
Jeg får virkelig lyst til at invitere dem med på mit arbejde som udgørende hjemmesygeplejerske i netop Frederiksberg Kommune, her er en meget stor del af mine kolleger af udenlandsk herkomst, og tak for dem, uden dem ville min arbejdsplads ikke hænge sammen, og sådan har det været i mange år.
Heltberg og Sjelle mener at vide, at vi er imod udenlandsk arbejdskraft, fordi vi synes, at forslaget fra den nuværende borgmester på Frederiksberg om ansættelse af tidligere au pair-piger ikke kommer til at betyde ret meget, om overhovedet noget, i vores rekrutteringskrise.
Det er et forslag, som i bedste fald vil have en effekt om mange år, og manglen på arbejdskraft er lige her og lige nu.
Under det nuværende flertals ledelse er sygefraværet på Frederiksberg steget markant og er nu et af de højeste i landet, endog højere end det var under coronakrisen. Det kunne man med fordel begynde med at se på.
Desuden påstår de to rådmænd, at vi konservative burde komme med konstruktive bud i stedet for »bare at kritisere«.
Dertil må jeg bare sige, at jeg finder det bekymrende, at de ikke ved, at vi for over et år siden kom med vores første forslag om fælles jobbank med regionen og evalueringsansættelser af allerede herboende udenlandsk plejepersonale, et helt konkret forslag, som forventeligt vil have en hurtigere effekt.
Rekrutteringskrisen er der i den grad, og hvor ville det dog være dejligt, hvis der kunne findes et fælles fodslag i stedet for at komme med påstande om, at politiske modstandere ikke har stillet forslag til mulige løsninger, valgår eller ej.
Det vigtigste må og skal være at sikre kvalitet, tryghed og nærvær for vores ældre, det fortjener de nemlig.
Merete Winther Hildebrandt, medlem af kommunalbestyrelsen (K), formand for sundhed og forebyggelsesudvalget
Berlingske, grib i egen barm
Søren Schauser har 16. juni en anmeldelse af den danske oversættelse af den engelske konservative filosof Roger Scrutons bog »Hvordan man er konservativ«, hvor han påpeger, at oversættelsen har en lang række sproglige fejl af forskellig slags. Jens Ellekær, der har lavet oversættelsen, påpeger i Berlingske 24 juni, at fejl er rettet (i en ny udgave?).
Jeg glæder mig til at læse bogen – forhåbentlig uden for mange fejl. Med de høje priser, bøger har i Danmark, bør der jo være læst tilstrækkelig korrektur på udgivelserne.
Som mangeårig læser af Berlingske kan man dog stilfærdigt anmode avisen om at gribe i egen barm vedr. sproglige fejl. Avisen har hyppige fejl i brugen af ejestedord, man roder i brugen af »de« og »dem«, og senest synes man, at enstavelsesord kan deles ved linjeskift. For eksempel skriver man Sch-midt, Dy-hr og meget andet. For nu bare at nævne nogle fejl.
Foruden at læse Roger Scrutons bog her i sommer i en korrekturlæst version kan jeg måske også håbe på fremover at læse min Berlingske med færre sproglige fejl i avisen.
Lars Bundesen, Virum
Som malkekvæg
Sommeren er over os. Med den dertil hørende Tour de France.
Ferien veksler mellem havearbejde og småture ind foran fjernsynet, for at orientere sig. Touren kan også følges over radioen, mens hækkens studses.
Egentlig er det ufatteligt, at nogen overhovedet vil lægge krop til de pinsler, det må være at deltage i dette smertehelvede med bumpede veje, høje temperaturer, brækkede kraveben og slemme hudafskrabninger.
Når det ydermere tillægges, at hver enkelt rytter overvåges med madskemaer, der dikterer, hvad de må/skal spise eller drikke, hvad enten de har fridag eller er på landevejen.
Det tenderer bondemandens opsyn sin malkebesætning. Det er fascinerende, hvad indkomst og æresbegreber kan drive os mennesker ud i.
Erik Tang, Sandkaas
Hotelophold på Herlev Sygehus
Jeg kom hjem i for nylig efter syv dage på Lungemedicinsk Afdeling, og sikken et ophold! Hele personalet – de rene engle – gjorde alt for mig, som nu er på ilt.
Hospitalskøkkenets flotte menuforslag, som hver dag blev bragt på bakke med et menukort og velbekomme, gjorde mig glad og fik stemningen op. Interessante samtaler med medindlagte patienter gav noget at tænke på, og jeg er nu velanbragt i hjemmet med stor taknemmelighed over vores velfungerende sundhedsvæsen og Furesø Kommunes Omsorg Sjællands perfekte pleje.
Birgit Catter, Værløse
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
