Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Madbude: Wolts model vil uddø

»Der er behov for, at der sker noget på dette marked, som kan modvirke de triste tendenser i hele verden, der desværre ikke har lønmodtagernes rettigheder i højsædet,« skriver Rasmus Emil Hjorth (billedet) og August Bentholm. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Takeaway-kæden Wolt har indtaget det danske arbejdsmarked med en – for de fleste erfarne lønmodtagere – ukendt ansættelsesmodel. Ansættelse er måske så meget sagt, for egentligt anser Wolt ikke deres bude som ansatte, men som selvstændige. Det er til trods for, at de bærer firmaets velkendte uniform med blå baggrund og hvid skrift, ligesom de skal leve op til en række krav for at beholde deres kontrakt i ét stykke.

Wolts model er mange gange blevet kritiseret for at underminere de løn- og arbejdsforhold, som hovedparten af den øvrige danske arbejdsstyrke – og arbejdsgivere for den sags skyld – nyder godt af.

I Danmark er Just Eat den primære konkurrent til Wolt. De har modsat den blå kæmpe været ansvarlige nok til at tegne overenskomst for deres bude. Og kontrasten er til at få øje på. Lad os give nogle få eksempler: Som bud hos Just Eat modtager man indbetaling til pension. Det gør et bud hos Wolt ikke. Som bud hos Just Eat er man garanteret løn under barsel og sygdom. Det er et bud hos Wolt ikke. Buddet hos Wolt er overladt til sig selv og må i værste fald tage syg afsted på arbejde for at kunne betale huslejen næste måned. For modsat buddet hos Just Eat er Wolt-buddet ikke garanteret en bestemt indkomst hver uge, men må i bedste fald håbe på at tjene nok til at klare sig måneden igennem.

Wolt er en del af et nyt arbejdsmarked. Platformsøkonomien, der baserer sig på en app, hvor man i teorien udfører alt sit arbejde. Nogle mener tilsyneladende, at man ikke kan drive virksomhed i platformsøkonomien uden »fleksibiliteten« i selv at kunne bestemme sin arbejdstid. Men viser Just Eat ikke lysende klart, at man sagtens kan kombinere værdige arbejdsforhold og en sund og stabil forretning – også i platformsøkonomien?

Der er behov for, at der sker noget på dette marked, som kan modvirke de triste tendenser i hele verden, der desværre ikke har lønmodtagernes rettigheder i højsædet. Der er dog håb forude! Senest kunne vi i Berlingske læse i januar, at Skattestyrelsen nu vurderer Wolt som værende arbejdsgiver. Det betyder i praksis, at virksomheden nu får ansvaret for at indberette skat for hvert enkelt bud, der ellers som såkaldt selvstændig før har været overladt til sig selv, og som – for nogles vedkommende – utvivlsomt har smøget sig uden om reglerne. Wolt stiller sig umiddelbart imod afgørelsen, men flere eksperter vurderer, det er en tabt sag for Wolt. Hvad fremtiden bringer kan ingen sige på forhånd. Vi kan dog håbe, at denne sag måske er første skridt på vej mod enden på modellen med falske selvstændige i Danmark. August Bentholm, fællestillidsrepræsentant og bud hos Just Eat, Rasmus Emil Hjorth, bud hos Wolt