Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Måske var det alligevel ikke så dumt at advare mod skærmenes indtog i skoleklasserne
Var det nu helt hen i vejret?
Husker De, kære læser, hvordan kommunale budgetter for snart mange år siden absolut skulle indeholde udgiftsposter, der skulle dække indkøb af computere til folkeskolen?
Husker De, at der nærmest var kapløb mellem kommunerne om at kunne markedsføre sig under overskriften »I vores kommune får alle børn – helt fra 0. klasse – udleveret computere til brug i undervisningen«?
Husker De også, at det blev helt almindeligt, at (næsten) al undervisning blev it-baseret, og at almindelige bøger med bogstaver, ord og oplysende sætninger langsomt forsvandt fra undervisningssituationen?
Husker De også, at håndskriften blev sat i bageste række, fordi man nu skulle udtrykke sig via et tastatur?
Hvad var resultatet? Blev det faglige niveau øget voldsomt i forhold til tidligere tiders udbredte brug af »blyant og papir«?
Er nutidens elever blevet bedre til at koncentrere sig i en given undervisningssituation? Er »diagnoseelvernes« antal formindsket?
Giver gymnasiets lærere udtryk for, at de i dag modtager elever i 1.g, der på en helt anden måde end tidligere møder op med en solid faglig ballast og en koncentrationsevne om fagligt stof, der slår alle rekorder?
Kan man møde forelæsere på vores universiteter, der udtrykker betænkelighed ved det faglige niveau, som de studerende møder op med?
Var det nu helt hen i vejret, da eftertænksomme og forsigtige stemmer protesterede mod datidens »it-overgreb« og bad om en anelse refleksion og overvejelse?
I dag læser/hører man, at enkelte folkeskoler og gymnasier markedsfører sig med »blyant og papir« med stor succes.
Lærere og elever taler om »stor tilfredshed, større koncentration og engagement«, og elever omtaler den forkætrede håndskrift som »en bedre måde til at kunne huske fagligt stof«.
Selv såkaldte eksperter udi undervisningens svære kunst omtaler nu, at det er et gode, at tiden bag skærmen reduceres kraftigt, for ellers vil techgiganternes overgreb via de sociale medier mod ikkefærdigudviklede frontallapper sejre.
Og sådan er der jo så meget!
Poul Krebs, Nyborg
Psykiske skader
Den 14. april havde avisen en lang artikel om psykiske skader som trussel mod dansk økonomi.
Artiklen fokuserede kun på alder. Det vil være nok så interessant med fordeling på beskæftigelse.
Drejer det sig om velfærdsstatens kernetropper som skolelærere, sygeplejersker og sosu'er, om bygningsarbejdere og håndværkere eller om den store gruppe af administratorer og bedrevidende kommentatorer?
Bent Røigaard-Petersen, Frederiksberg
Helvedesild koster, både menneskeligt og økonomisk
Min far fik helvedesild. Ikke bare som et forbigående sygdomsforløb, men som langvarige, invaliderende nervesmerter, der ændrede hans liv markant. Det gjorde ham trist, tog hans livsglæde og efterlod ham som en anden udgave af sig selv i de sidste år, han levede.
Hans historie er desværre ikke unik, for helvedesild rammer især ældre, og risikoen stiger markant med alderen. For en betydelig andel udvikler sygdommen sig til postherpetisk neuralgi, som er kroniske nervesmerter, der kan vare i måneder eller år og være ekstremt svære at behandle.
Og det er her, at problemet for alvor bliver politisk, for helvedesild er ikke kun en personlig tragedie. Det er også en betydelig samfundsøkonomisk byrde. Sygdommen medfører direkte omkostninger til sundhedsvæsnet i form af lægebesøg, behandling og håndtering af komplikationer.
Men de indirekte omkostninger er mindst lige så store: sygefravær, tabt arbejdsevne og pårørende, der må træde til. Alligevel har Danmark ikke et offentligt tilbud om vaccination mod helvedesild. Og det er svært at forsvare som politiker og sygeplejerske.
Vi ved, at der findes en effektiv vaccine, som markant reducerer risikoen for både sygdommen og de langvarige nervesmerter. Vi ved også, at målgruppen er veldefineret: borgere over 60 år, hvor risikoen er højest, og hvor konsekvenserne er størst. Andre lande har allerede handlet.
I Danmark tøver vi. Det hænger dårligt sammen med ambitionen om et sundhedsvæsen, der prioriterer forebyggelse frem for behandling.
For her har vi et konkret eksempel på det modsatte: Vi lader mennesker blive syge, og betaler bagefter prisen i behandling og tabt livskvalitet.
Derfor er tiden inde til at træffer en klar politisk beslutning i den kommende regering. Indfør et offentligt tilbud om vaccination mod helvedesild til alle mellem 60 og 80 år. Det vil reducere sygdomsbyrden, aflaste sundhedsvæsnet og mindske de samlede samfundsøkonomiske omkostninger.
Men vigtigst af alt: Det vil forhindre, at flere ældre danskere mister livskvalitet til en sygdom, som vi i vid udstrækning kan forebygge. Forebyggelse er ikke bare en ambition. Det er et valg.
Nu er det tid til at træffe det.
Christine Dal Thrane, sygeplejerske, politiker (V)
Tvungen pensionsopsparing
Når man ser på med hvilken nidkærhed, man har formået at holde folks løn tilbage i en feriefond, der skulle sikre lønmodtageren håndører nok til at kunne holde ferie i 14 dage, kan man undre sig over, hvorfor det ikke er lykkedes i et større perspektiv at sikre, at folk har en fornuftig sum penge stående – opsparet gennem et arbejdsliv – til at forsøde tilværelsen som pensionist.
Erik Tang, Klampenborg
Narcissisten Trump
Hvis man løber listen over narcissistiske træk igennem, kan man ikke undgå at erkende, at den til punkt og prikke passer på Donald J. Trump.
Manden, som i øjeblikket gør verden usikker og helt uberegnelig, skader verdensøkonomien og USAs omdømme – og i det hele taget opfører sig som en elefant i en glasbutik.
Niels B. Larsen, Randers
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Ansvaret for Energinet-fiaskoen placeres forkert, mens forsinkelserne saboterer Danmarks grønne omstilling. Samtidig udfordrer kinesiske skyggeskibe Trumps blokade i Hormuzstrædet, og så kritiseres DR for at forgylde techgiganter med skattekroner. Dagens historier er udvalgt af ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen Oplæser og producer: Caroline Toft Baunkjær
Del:
