Luften skal også være ren i havnen

Vi taler om Københavns havn som et rekreativt område. Hvor vi mødes, går tur og endda bader. Et åndehul midt i København. Men desværre er luften ikke lige så ren som badevandet. Faktisk er luften i København direkte usund at indånde. 

København ligger nemlig over WHOs grænseværdier for partikelforurening. Og her bidrager havnen desværre også med sin del.

Og modsat på land, så er der ingen strategi for at nedbringe luftforureningen på vand. Tværtimod oses der lystigt fra bådene uden miljøkrav. Det rammer vores lunger og vores sundhed. Hvert år dør 440 københavnere for tidligt på grund af luftforurening. Det svarer til mere end hvert 10. dødsfald i København. Dertil kommer syge i tusindvis med alt fra lungesygdomme og hjerte-kar-sygdomme til demens og kræft.

Vi skal derfor ikke kun vinde priser for vores rene badevand. Vi skal også have den reneste luft og turde stille krav til bådene i havnen. Lad os nu få kanalrundfarten på el, indfør tomgangsregler, lav en ambitiøs plan for en fossilfri havn.

Kun hvis vi bidrager både til lands og til vands, kan luften blive lige så ren som badevandet i Københavns havn.

Kristine Ammitzbøll-Bille, kandidat til Københavns Borgerrepræsentation (R)

Beskæftigelse skal matche evner

Interviewet i dagens Berlingske med Merete Riisager (LA), der som undervisningsminister fra 2016 var pålagt at gennemføre den mislykkede folkeskolereform, var meget interessant.

Merete Riisager påpegede den generelle fejl ved implementeringen af store reformer, at de bliver tegnet fra Christiansborg og straks udrullet i stort format, uden at man har gjort sig den ulejlighed at afprøve virkningerne i et overskueligt format, hvor man kan rette til på en praktisk måde. Det gælder alle store reformer i de sidste 20 år, hvor navnlig Skat springer i øjnene, men kommunalreformen og politireformen har også haft meget uheldige konsekvenser for lokalsamfundet.

Jeg startede på Rødovre Statsskole i 1958. Den var beregnet til at klare behovet for syv omegnskommuner.

Hurtigt blev det forbundet med prestige at få en studenterhue, hvilket var godt i de første mange år, men med den større og større tilstrømning blev indholdet udvandet, og for at få alle igennem til de længerevarende uddannelser blev kravene på de højere uddannelsessteder sat ned. Resultatet er, at mange klarer sig igennem på et lavt niveau, hvor de har svært ved at leve op til de krav, der svarer til en god uddannelse og hermed bliver tabere som beskæftigede.

Med en studentereksamen føler man sig for fin til en håndværkeruddannelse og lander hermed mellem to stole uden et godt arbejdsliv, og derfor hilser jeg udspillet fra Mattias Tesfaye meget velkomment med henblik på, at så mange som muligt ender med en beskæftigelse svarende til deres evner.

Svend-Aage Anskjær, Skodsborg

En voksen tilstede?

Skal Gældsstyrelsen udsende opkrævninger på fire øre? Naturligvis ikke. Der burde allerede være pålagt 100 kroner i administrationsgebyr, da Skat udskrev renter af for sent betalt opkrævning. Så ville skyldneren selv betale en del af administrationsomkostningerne, i stedet for at det er os, der betaler til tiden, som skal afholde disse omkostninger. 

Skyldneren spørger, »er der en voksen tilstede« – prøv at se i spejlet, så vil du se den voksne, der burde have været tilstede meget tidligere i forløbet.

John Jørgensen, Gilleleje

Det danske sprog

Berlingske har opfordret til at gøre en indsats for at passe på det danske sprog. Både at bruge sproget rigtigt og at undgå overflødige nye, især engelske, udtryk – både de oversatte og de udenlandske. Og denne bestræbelse er også rettet mod avisen selv.

Jeg håber, at Berlingske vil lade læserne bidrage til denne løbende sprogvedligeholdelse. Således vil jeg selv gerne bede avisen om at forbyde sine medarbejdere at bruge udtrykket »klar i spyttet«. Det er en forvrængning af det gamle udtryk »klar i mælet« og muligvis inspireret af »lang i spyttet«, som også er ret nyt og både ulækkert og overflødigt. Det hedder blot »langsom«, »sendrægtig« eller lignende.

Man kunne lave en fast rubrik for eksempel nederst i læserbrevsspalterne, hvor læserne kunne indberette, hvad de mente at have oplevet af ukorrekt sprog. Den kunne for eksempel hedde »læserne læser korrektur«.

Gunnar Biering, Frederiksberg