Kan I huske dengang, hvor Kina havde etbarnspolitikken? Befolkningstilvæksten ville ikke stoppe, så i 1979 indførte Kinas Kommunistiske Parti en særlig politik: Forældrepar, der kun fik ét barn, blev belønnet med økonomisk støtte og bonusser. Politikken ophørte først i 2015.

Jeg husker, hvor skørt vi syntes det var. Tænk, at staten ville snige sig ind under dynen og med økonomiske incitamenter afgøre, hvor mange børn man skulle have. Det lød fuldstændig vanvittigt.