Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Lokalformand for Venstres Ungdom væmmes ved fødevarechecken og revser moderpartiet: Det hører Sovjetunionen til
Venstre har solgt sine principper for fødevarechecken
Fødevarechecken, som blev vedtaget op til folketingsvalget, er et eksempel på en politik, der bevæger sig væk fra de borgerligt-liberale principper, som Venstre historisk har stået for. Det er en kommunistisk omstrukturering af skatteydernes penge, der hører Sovjetunionen og den yderste venstrefløj til.
Jeg væmmes ved tanken om en fødevarecheck, og jeg skammer mig derfor over, at mit eget parti bakker op om ordningen.
For mig viser det et parti, der i for høj grad tilpasser sig den politiske dagsorden, skabt af Socialdemokratiet, i stedet for at være mere stålfast på egne principper.
For hvis der er så mange danskere, der ikke kan klare sig selv uden hjælp fra staten, så har vi et større problem end som så.
Den køber jeg dog ikke, for fødevarechecken gør kun folk til ofre og staten til den store redder. Det er en tankegang, der skaber unødig hjælpeløshed i befolkningen.
Når Venstre så alligevel falder i den socialistiske fælde, forklædt som empati, er det for mig et tegn på, at vi i højere grad tilpasser os den politiske dagsorden sat af Socialdemokratiet. Man burde i stedet have slået fast, at en sådan check var for langt fra Venstres grundlæggende principper, og at man derfor ikke kunne indgå i en aftale.
Det er heller ikke usandsynligt, at netop denne kurs har bidraget til vælgernes usikkerhed og mistillid ved det seneste folketingsvalg.
Jeg tror, at mange vælgere ikke længere ser det gode, gamle borgerligt-liberale Venstre. Principperne er blevet skubbet for meget, og loyaliteten over for vælgerne er blevet glemt. Først ved at gå i regering med Socialdemokratiet og senere med denne check. Løftebrud så store, at det får selv de mest stålfaste til at tvivle på partiets ståsted.
Fremover håber jeg derfor, at Venstre, uagtet regeringskonstellationen, vil stå mere fast på de liberale principper.
Personligt ser jeg ikke et problem i at indgå i en regering over midten, hvis man er mere stålfast på principperne. For det er først, når man bryder disse, at man bliver til det identitetsløse parti, vælgerne ser Venstre som i dag.
Det burde man have indset under forhandlingerne og derfor sagt klart nej!
Lasse Hjorth Jørgensen, formand for Venstres Ungdom i Herning og kampagneleder for MF Trine Jepsen til folketingsvalget 2026
Kunstig intelligens i Sundhedsvæsnet
Hvornår får vi med almindelige – og med alderen forventede – skavanker glæde af kunstig intelligens (ai)?
Da det er en kendsgerning, at ai allerede nu anvendes til sporing af sygdomme, burde det være indlysende, at det – forebyggende – vil kunne være med til at forbedre livskvaliteten for mange hundredtusinder af danskere og spare milliarder i Sundhedsvæsnet. Dansk-britiske forskere har udviklet ai-modeller, der kan forudsige sygdomsforløb 20 år ud i fremtiden.
Hvad sker der? Er sundhedsforebyggende undersøgelser en »varm kartoffel«?
Steen V. Skånstrøm, Nærum
Regeringsdannelse
Lars Løkke Rasmussen, Moderaterne, opfordrer Venstre og De Konservative til at gå med i en midterregering. Venstres formand, Troels Lund Poulsen, har imidlertid afvist at gå i regering med Mette Frederiksen så kategorisk, at det simpelthen ville være politisk selvmord.
Løsningen er, at Troels Lund ofrer sig. Han melder ud, at Venstre gerne deltager i en kommende midterregering, men at han ikke skal være minister. Samtidig træder han tilbage som Venstres formand. Flere problemer løst på én gang.
Henrik Elmelund, Odense
Løsgængere I
Jeg er fuldstændig uenig med avisens leder 8. april i holdningen til politisk løsgængeri. Jeg mener, at vi hurtigst muligt må få vedtaget en grundlovsændring, der sikrer tillid til det parti, som man har stemt på og er valgt for.
Ellers kan vi pludselig risikere at stå i den situation, at et stort antal løsgængere går sammen og for eksempel stemmer ud fra en kommunistisk holdning til samfundet, og så har demokratiet mistet sin betydning.
Det parti, som man er valgt ind for, må man blive i indtil næste valg. Ellers ender den førte politik i kaos.
Arne Moesgaard Jensen, Birkerød
Løsgængere II
Grundloven bør ikke ændres grundet løsgængere.
Den personlige politiske holdning skal ikke knægtes af partitoppen ved uenigheder.
Men tre løsgængere umiddelbart efter et valg, der alle beholder deres pladser i Folketinget, tyder på dårlig kommunikation mellem parti og medlem inden opstillingen – og fra medlemmet en utidig griskhed, betalt af samfundet, når uoverensstemmelsen erkendes, og medlemmet forlader eller smides ud af partiet.
Ole Borg, Hellerup
Uacceptabel prioritering
Et billede på forsiden af Berlingske tirsdag 7. april fylder en tredjedel af siden. Billedet viser en 25-årig kvinde med store tatoveringer og teksten: »Nadine Aggerholm er mor til to og lever af at dele intime videoer af sig selv.«
En sådan artikel, der fylder hele to sider inde i avisen, interesserer ikke mig og næppe heller Berlingskes læsere generelt. Jeg vil kalde det groft uacceptabelt at bringe et sådant billede på forsiden, medmindre Berlingske ønsker at komme af med nogle af sine trofaste læsere.
Jeg tror, at flere har opgivet avisen efter at have fået en forside som denne lige i synet og ikke mindst på grund af den medfølgende tekst og fyldige artikel – også med billeder.
Hanne Hollensen, Virum
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
En amerikansk præsident har før bombet sin vilje igennem. En direktør blev fyret efter at have kritiseret kontantudbetalinger til fagforeningsmedlemmer, og så må vi leve med det stigende antal politiske løsgængere, da alternativet er langt værre.
Det er overskrifterne i dagens Lyt til Berlingske
Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen
Del:
