Lindholm ligger alt for tæt på fastlandet

Istedet for Lindholm bør man finde en ø, der ligger langt mere isoleret, til at indkvartere udviste kriminelle på, mener Lasse Horskjær. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvorfor ikke en rigtig øde ø?

Der hersker berettiget opstandelse i Kalvehave, siden nyheden om oprettelse af et udrejsecenter på øen Lindholm ramte borgerne på stedet. Afstanden til land er ganske kort, og færgedriften tilsvarende hurtig, med bare få minutter til Kalvehave havn. Intet under, at befolkningen frygter invasion af kriminelle udlændinge som keder sig, og som ønsker at komme videre til større byer.

Med en pris på mellem 750 og 800 millioner kroner for Lindholm-eksperimentet, burde der være store muligheder for at vælge en langt mere formålstjenlig ø, og samtidig spare mange penge.

Hesselø, beliggende nord for Hundested, i Kattegat, kunne blive et fremragende sted.

Vandet er meget dybt, og afstanden til land er stor, en sikkerhed for at de kriminelle udlændinge enten måtte forblive på øen, eller give op, og indvillige i at blive sendt hjem!

Staten kunne formentlig leje denne ubeboede ø af ejeren, og i løbet af 2019/2020 opbygge de fornødne boliger for en udgift langt under de estimerede 759 millioner.

Lasse Horskjær, Vallensbæk Strand

Komiske Benny

Jeg har ondt af Benny Engelbrecht, finansordfører for Socialdemokratiet, der som en anden Komiske Ali bliver sendt i byen for at forklare partiets skatteideer. Den nyeste er at tllbagerulle en række lettelser vedr. kapital- og aktiebeskatning indført af VK-regeringen i 2009. Argumentet er, at de rige »stikker af« og så er der alle de andre  »skandaler«.

Med andre ord skal der sones kollektivt for al den uorden med en stramning til en værdi af ca. 1,1 milliarder kroner.

Når den pågældende stramning af journalister forsøges sammenholdt med det faktum, at en socialdemokratisk ledet regering var ansvarlig for den seneste og mest signifikante lempelse af indkomstskatten i nyere tid - en nedsættelse, der i den grad fik Gini-koifficienten til at røre på sig - forsøger Benny på nærmest trumpsk vis at afvise at svare, blive irriteret eller tale sort.

Hvad nu, hvis Benny og alle hans kolleger på Borgen koncentrerede sig om deres eget utilgivelige rod og søgte at inddrive den udestående skattegæld på mere end 100 milliarder kroner? Her er jo tale om nogle danskere, der vitterligt og beviseligt er “stukket af” fra den fælles regning og dermed fra  at betale deres andel til de syge, de gamle, de enlige etc. Og provenuet vil, hvis de usolidariske betalte det, de skyldte, jo så rigeligt dække de sølle 1,1 milliarder kr. som Bennys parti nu under stor fanfare vil irritere danskeren med.

Pas på din og dit partis intregritet, Benny!

Lars Olsen, Dragør

Pension

Der er dem, som får udbetalt fuld folkepension oven i en tjenestemandspension, og så er der os, der har sparet op til en ratepension. Vi bliver hver måned trukket i folkepensionen som belønning.

Lis Schade, Rødovre

Juridisk ikke-bindende FN-migrantpagt

I min tid har jeg været med til at udarbejde mange juridisk ikke-bindende aftaler i form af hensigtserklæringer, hvor parterne forventes at opfylde aftalens indhold.

Det er derfor misvisende, når juridiske eksperter udtaler, at den nye migrantpagt er uden betydning. Hvis de har ret, hvorfor så indgå aftalen?

Som man siger, så ligger djævlen i detaljen med forventning om, at vi opfylder pagtens hensigter til fremme og forbedring af migrationen. Regeringen har ikke forklaret, hvorfor vi skal underskrive. Samtidig vil de udforme en stemmeforklaring til at præcisere vores fortolkning. Dette signalerer, at pagten ikke er tydeligt formuleret, hvorfor det er en ommer.

Tænk på alle de aftaler, der i tidens løb er indgået omkring migration og flygtninge, og som i dag giver store udfordringer.

Kære statsminister, lad nu være med at være så stædig, når modstanden fra flere sider intensiveres. Husk, at der snart er valg.

Olaf Poulsen, Hørsholm

Tag jer nu sammen, kære gymnasieelever

1. november 2018 trådte en ny procedure i kraft. En procedure der gør, at man som gymnasieelev ikke længere kan få fem eller ti minutters fravær. Jeg går selv i 2.g, og min første tanke var, at det var super træls. Men ved nærmere eftertanke: Hvor er det dejligt, at staten endelig gør op med den snobbede tilgang, som de fleste unge mennesker har til samfundet. Gratis uddannelse, SU og tilgivelse for at komme for sent - helt ærligt?

Desuden er det vildt forstyrrende for de elever, der kommer til tiden, at der konstant er nogle af deres klassekammerater, der kommer væltende midt i undervisningen, det er simpelthen respektløst.

Anne-Sofie Søe Skov Larsen, bestyrelsesmedlem, VU Aalborg