Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Lektor Blomme er mødt op på Blue Water Arena

Esbjerg FCs nye træner opfører sig som lektor Blomme i »Det forsømte forår«, mener Sajjad B. Hussein. Her spiller Esbjerg fB mod Randers FC i 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I fodboldklubben Esbjerg fB oplever man lige nu, hvordan moderne ledelsesstil er et privilegium i Danmark og ikke er noget, vi kan forvente fra alle.

I Esbjerg har man ansat den tyske træner Peter Hyballa og historierne om, at førsteholdsprofiler er blevet tvangsflyttet til U19-holdet, samt om fysisk afstraffelse og ydmygelse af spillere foran hele holdet er nået til medierne.

Peter Hyballa mener, at medierne overdriver og beskriver sig selv som en træner i krop og sjæl, at han er krævende, for hans træning er både intens og attraktiv og afslutter med at sige til et tysk medie »Vi er ved at ændre noget her, og hvis man ændrer noget, er det ikke alle, der kan lide det.«

Det minder mig om en vis herre fra det »Det forsømte forår«, nemlig lektor Blomme. En lærer i krop og sjæl, altid pligtopfyldende og meget krævende. Både Hyballa og lektor Blomme har også en anden side, nemlig at de er brutale, og de er ikke bange for at afstraffe folk. Afstraffelse er et middel til at opnå målet.

Hyballa har sagt til en spiller, at han har større bryster end sin kone, og i den legendariske scene, hvor lektor Blomme vil høre en af elevernes kundskaber om krigen, kalder han den overvægtige elev for »tykkesen« og »hvalfisk«.

Spillerforeningen er trådt til og har klaget, men ledelsen bakker fuldt op om Hyballa. En ledelse som består af tre amerikanere og to danskere. Det er her, at bestyrelsesformand Palle Guldager Kristensen og bestyrelsesmedlem Henrik Jensen skal træde til og fortælle, hvordan en moderne fodboldklub skal fungere i praksis.

Lektor Blomme er mødt op på Blue Water Arena i en tid, han ikke passer ind i.

Sajjad B. Hussein, Frederiksberg

»Undskyld« til sygeplejerskerne

Tjenestemandsreformen af 1969 placerede sygeplejerskerne på et lavere løntrin i forhold til de tilsvarende mandedominerede fag.

Skævhederne er lovmæssigt indført og skal derfor lovmæssigt ændres.

Vores empatiske statsminister undskyldte for ikke længe siden uretfærdighederne i forhold til danskere på drengehjemmet Godhavn.

Det vil klæde regeringen at skaffe sig et parlamentarisk grundlag med det formål at sige undskyld for 1969 til vores velestimerede sygeplejersker, som er i den gule førertrøje.

Enkelte økonomer advarer om dette – det vil koste mange penge. Men dronningeriget havde milliarder af kroner til indkøb af amerikanske kampfly …

Det hele kan ikke dreje sig om EM, Tour de France og OL. Der skal ske noget her midt i agurketiden.

Finn Gunst, Brønshøj

Urban etik og kultur skal på skoleskemaet

De seneste år har igen og igen budt på en ophedet debat om støj og dårlig opførsel i gader og stræder i København – både om dagen, men især om aftenen og natten.

Kombinationen af soundbokse, coronarestriktioner, havnebade og dejligt vejr lokker specielt de unge ud til fest og ballade på de nattemørke gader og pladser.

Beboerne på de mest populære steder har fået nok. Og det kan alle forstå. Det må være et mareridt at bo for eksempel ud til en badezone i sommermånederne. Omvendt kan de fleste nok også godt forstå, at unge har behov for at nyde nætterne i fest og fællesskab.

Og helt ærligt: Det burde der også være plads til. Ikke mindst hvis man piller de mest hårdtpumpede soundbokse ud af ligningen.

Men det kræver én ting: Hensynsfuldhed!

Det at leve i en by, er ikke et one player game, og det skal vi have formidlet til de unge. I byen er man en del af et fællesskab. En stor organisme som kæver, at man både forstår og praktiserer de sociale spilleregler, som får byens samvær til at glide.

Min erfaring siger mig, at grunden til de stadig større problemer i byen er, at mange unge ikke helt har fået de spilleregler med sig hjemmefra. Det er jo ikke de unges skyld.

Derfor foreslår jeg, at vi hjælper dem. Og derfor ser jeg det som en del af løsningen, at den københavnske folkeskole sætter faget Urban Etik og Kultur på skoleskemaet.

Jeg ønsker, at de unge på 7. klassetrin over en række lektioner – eller temadage – bliver indført i byens sociale spilleregler. Det kan ske gennem en historisk perspektivering, oplysning i for eksempel lyd som stressfaktor, undersøgelse af det gode naboskab mv.

Jeg ser altså ikke alene et sådant undervisningsforløb som havende en opdragende effekt; det handler også om forståelse for sine medborgere, den kulturelle forankring og kærlighed til byen generelt. Og her kan vi gøre det på tværs af både sociale og kulturelle skel.

Lad os udnytte muligheden for at kombinere dannelse med uddannelse i den københavnske folkeskole. Det vil komme hele byen til gode. Både på kort og på lang sigt.

Niels Peder Ravn, København, Spidskandidat for Nye Borgerlige i København til KV21

Det 18. klimamål og atomkraft

En stor ros til Hans Lindum Møller, Egernsund, for Dagens Brev 20. juli og hans forslag om et 18. verdensmål: Befolkningsvæksten og de øgede materielle behov bevirker øget forbrug af jordens ressourcer.

På udbudssiden burde atomenergi måske tilføjes verdensmålene? Atomenergi er en stabil forsyningskilde, og produktionen af atomenergi  påvirker i ringe grad klimaet. Hvis atomenergien produceres i for eksempel Finland, skulle risikoen for udslip blive mindre. Produktion af andre energialternativer som vind og sol kan efterhånden forbindes med aftagende grænsenytte! Hvor i Nordsjælland skulle vindmøllerne i øvrigt placeres?

Sven Zachariassen, Aabenraa

Eksperimentet i Nordsjælland

Nyt Hospital Nordsjælland koster 1,3 milliarder kroner mere end budgetteret på grund af fejlagtig udbudsstrategi samt indeksregulering efter den almindelige prisudvikling, hvor byggepriserne er steget langt mere.

Derfor får man forudsigeligt mindre hospital 12 år efter, at hospitalet blev planlagt. Ud over reduktionen i 2016 med 92 sengestuer og 25 ambulatorierum har regionen måttet reducere yderligere for næsten 600 millioner kroner og låne de resterende 700 millioner kroner.

Borgerne i Nordsjælland får et hospital langt mindre end det, man blev stillet i udsigt, og svaret derpå gør sundhedsvæsenet til et eksperiment for nordsjællandske borgere. Med i alt 65 færre ambulatorierum risikerer selv borgere fra Hillerød og Allerød at blive sendt til ambulant kontrol i sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund.

Regionen valgte i 2019 at kompensere for det for lille hospital ved, at flere opgaver skal lægges ud til almen praksis, der i forvejen har travlt og for lange ventetider. Praktiserende læger skal ikke være specialister på mange sygdomsområder, hvorfor det medfører et øget bureaukrati, når de skal være mellemled mellem specialafdelingen og borgeren – samarbejde, kaldes det i forsøget på at være positive, men jeg har personligt konstateret, at det medfører et helvede af unødvendige sundhedskontakter.

Der lægges også op til, at flere specialopgaver skal flyttes fra hospitalet til privatpraktiserende speciallæger med begrundelsen større nærhed for borgerne. Blot betyder hospitalerne nærhed for mange borgere, dels fordi der er sikret god kollektiv trafik til dem, og de er tilgængelige for personer med funktionsnedsættelse, dels fordi speciallægerne etablerer sig, hvor der er økonomi i det og ikke nødvendigvis, hvor borgerne har behov for det.

For borgerne betyder løsningerne kontakt med flere steder og læger i stedet for at blive fulgt af hospitalet, hvor man er behandlet, hvilket for en årrække siden udløste stor kritik, fordi borgerne skulle forholde sig til for mange læger i samme sygdomsforløb.

Borgerne i Nordsjælland har måttet sige farvel til tre hospitaler (Frederikssund om få år) og må på grund af et for lille hospital lægge helbred til et nødtvungent eksperiment.

Torben Kjær, Medlem Danske Regioners Sundhedsudvalg / Hovedstadens Regionsråd

Arbejdsmiljø

Folketinget har for mange år siden vedtaget Arbejdsmiljøloven, som har den målsætning, at det danske arbejdsmiljø skal være sikkert og sundt. Loven gælder for lønmodtagere og skal sikre, at danske lønmodtagere har et arbejdsmiljø, som er trygt og godt for deres psykiske og fysiske helbred.

Berlingske har nu på fremragende vis sat fokus på vores folketings arbejdsmiljø.

Artiklerne tyder på, at der er ret store og alvorlige kvalitetsmæssige mangler i Folketingets psykiske arbejdsmiljø.

Som gamle arbejdsmedicinere vil vi foreslå, at Folketingets ledelse tager udgangspunkt i Folketingets egen arbejdsmiljølov for lønmodtagere i det kommende arbejde med at forbedre vores folkevalgtes psykiske arbejdsmiljø.

Finn Gyntelberg, Hørsholm, og Ole Kamstrup, Rudersdal