Landbruget er nationens offerlam


Svarer-udvalget giver svar på, hvordan man når 70 procentmålet om CO2-nedbringelse i Danmark, uden at gøre det væsentligt dyrere at få kød på bordet.
Vejret kender ingen grænser, så Svarer-udvalget burde give svar på, hvordan Danmark kan bidrage til CO2-nedbringelse på verdensplan.
Et citat fra Ulrik Bie og Nicoline Minzano i Berlingske 22. februar siger det meget klart.
»I dag står Danmark for 0,08 procent og Norden for 0,4 procent (af CO2-udledningen). Der er altså intet, vi gør her i de nordiske lande i forhold til yderligere hjemlig nedbringelse, der isoleret set vil ændre på klodens CO2-regnskab – eller ændringen i klodens temperatur«.
Når det kun er signalpolitik, hvordan er det så rimeligt, at landbruget og Udkantsdanmark skal rammes meget hårdt, og privatpersoner i resten af landet skal friholdes fra at bidrage?
Det minder om hedenske skikke, hvor man ofrede en fra stammen for at formilde vejrguderne.
Hvis Danmark kan redde verden, så er der en mening med, at man som det eneste land i verden lægger så kraftige afgifter på landbruget. Men det kan vi ikke, for Danmark er et lille land og landbrugsproduktionen vil ske andre steder med mindst lige så stort CO2-aftryk.
Løsningen er i stedet, at det danske landbrug intensiverer igangværende forskning og brug af løsninger til nedbringelse af CO2.
Det vil give en positiv CO2-nedbringelse på verdensplan, og vi undgår at gøre landbruget til nationens offerlam.
Christian Korsgaard, Sabro
Kunne man foretage en rundspørge blandt de mennesker fra Mellemøsten, der har fået asyl i Danmark:
Hvad var det, der truede jer? Hvad er I flygtet fra? Og hvad er det for en fremtid, I ønsker i Danmark?
Kirsten-Marie Roed, Vejle
Der er i medierne en interessant debat omhandlende mænd og ligestilling.
Det anføres, at mænd som regel er tavse og ikke blander sig i debatten, hvilket der dog kan være flere årsager til. Jeg skal nævne en af dem her.
For et års tid siden kommenterede jeg en for mig noget rabiat artikel om ligestilling på et konkurrerende dagblads website med ordene:
»Jeg går ind for fuld ligestilling mellem mænd og kvinder, hvilket gælder i bestyrelserne men også på stilladserne og i kloakkerne«.
Herefter blev min mulighed for at kommentere avisens artikler blokeret.
Adspurgt kunne webredaktøren oplyse, at jeg generede deres kunder.
Jeg har i mange år læst fem aviser daglig, nu holder jeg alene Berlingske, da jeg må erkende, at et tidligere ønske om at få belyst en problemstilling fra forskellige sider er blevet en illusion.
Torben Bjerrehuus, Hellebæk
Tak til Karin Rasmussen, der 28. februar på en elegant og velovervejet måde beskriver sine følelser over for vores politikere. Det er ord taget ud af min egen mund. Politikerne flagrer efterhånden alle rundt, ligesom sommerfuglene, der uden tøven går efter det nemmest tilgængelige og sødeste nektar, altså vores stemmer.
De nyeste Gallup-tal lister 14 partier og nu endog med et femtende på vej. Halvdelen af partierne er nær på spærregrænsen på to procent og vil ikke have en kinamands chance for at leve op til det ansvar, som vores stemmer kræver. Et stemmespild af dimensioner vil være resultatet til næste folketingsvalg.
Hvis politikerne ønsker og tør undgå at vort demokrati udvandes med et stærkt stigende antal blanke stemmer, bør det første skridt fra deres side for at genvinde vores tillid være at de inden næste folketingsvalg har vedtaget en lov, der hæver spærregrænsen fra to procent til fem procent og at løsgængere opgiver deres mandat og straks forsvinder ud af Tinget.
Hvis ikke, og jeg tvivler desværre på, at de folkevalgte vil gennemføre en ændring, så afleveres min stemme blankt til EU-, til kommunal- og folketingsvalget.
Preben O. Nilsson, Charlottenlund
»Headhunteren, der landede topjob«, »Novo Nordisk lander formidabelt regnskab«, »Vestas lander kæmpe ordre«, »Arkild lander stort udbud«, »XX lander ny kontrakt« …
Alting lander! Kunne vi ikke i stedet skrive »får«, »vinder«, »opnår«, »fremviser« eller hvad indholdet ellers tilsiger?
Glem »lander«, og brug vort smukke sprog; det ville lette!
Klaus Larsen, Vordingborg