Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til debatindlæg på debat@berlingske.dk.

Læserbreve: Er vi en nation af krejlere?

Vor selvopfattelse som en nation af lykkelige og ubestikkelige personer synes at trænge til en revurdering.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) og departementschef Jens Strunge Bonde holder pressemøde i Børne- og Socialministeriet i København, 9. oktober i forbindelse med den såkaldte Britta Nielsen-sag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DKK: Dansk Krejler Kultur

DKK er ofte den anvendte forkortelse for den danske valuta, kronen. Men måske man fremover skulle anvende det til at betegne den krejlerkultur, som med stigende hastighed ser ud til at brede sig i det danske samfund. Ikke blot i den finansielle sektor, men også i andre dele af samfundet, sågar den offentlige sektor.

Tænk blot på de senere års lange række af sager om bestikkelse, korruption og sløsethed så som ATEA-sagen (bestikkelse af offentligt ansatte) – svindelsager og manglende kontrol af offentlige midler i Socialministeriet - overfakturering af gadefejning i Københavns Kommune – fejlagtig (bevidst) administration af beskæftigelsesmidler også i Københavns Kommune - ledelsessvigt i Teknisk Forvaltning, Århus Kommune - snyd med energitilskud – nedbrud i skattevæsenet med tilhørende udbytteskandaler – svindel med momsskat for betydelige trecifrede millionbeløb blandt en række selskaber med islæt af »udenlandsk« ejerskab - trailerkultur ikke mindst vest for Storebælt, som bringer tankerne hen på Peter Bellis sang »Uden regning« - og mange, mange flere eksempler.

Der tales meget om, at vi skal sikre sammenhængskraften i det danske samfund. Men er der efterhånden noget at stå sammen om? Vor selvopfattelse som en nation af lykkelige og ubestikkelige personer synes i hvert tilfælde at trænge til en revurdering.

Lennart Jønsson, Hellerup

Amnesty skulle skamme sig

Amnesty International kritiserer det nye regeringstiltag, hvor kriminelle udlændinge skal have ophold på et udrejsecenter på en »øde ø«. Man bliver noget chokeret over at høre Amnesty International forsvare de kriminelle.

Amnesty oplyser at det vil være i strid med menneskerettighederne at »deportere« denne gruppe til et nyt center på Lindholm i Stege Bugt.

Det er som om Amnesty mener, at man skal tage mere hensyn til forbryderne end til ofrene, nemlig de danske statsborgere som betaler for de kriminelles ophold og som chikaneres og bestjæles af en gruppe skrupelløse indvandrere.

Hvor er menneskerettighederne for de danske borgere som denne indvandrer-kriminalitet går ud over? Betyder det ikke noget for Amnesty?

Vi taler om en gruppe indvandere som IKKE må opholde sig i Danmark, men som nægter at rejse ud af landet, selvom de ikke har ret til at være i Danmark. Amnesty skulle skamme sig.

Jeg synes at det er fint forslag fra regeringen, som enhver retskaffen dansker bør bakke op om.

Ole Holde, Snekkersten

Sanktioner mod Rusland

Rusland har lært at leve med de eksisterende sanktioner, som nu har ringe effekt. Det viser Ruslands aktion mod Ukraines flådefartøjer og opmarchen af russiske hærstyrker ved Ukraines grænse.

Som ny sanktion mod Rusland burde der indføres en boykot med et totalt forbud mod flytrafik mellem Rusland og EU samt andre Nato-lande. Samtidig accepteres det ikke, at lande uden for EU, som ikke ønsker at deltage i boykotten, udvider deres flytrafik til de lande, som deltager, så forbuddet ikke bare medfører en mindre omvej for de rejsende til og fra Rusland.

Forbuddet skal gælde indtil Rusland har normaliseret sine relationer til sine naboer, herunder Georgien og Ukraine, og samtidig iværksættes der en massiv informationsindsats, som forklarer årsagerne til alle - især til den russiske befolkning. Normaliseringen vil medføre, at afviklingen af de eksisterende sanktioner og modsanktioner vil kunne fremskyndes.

Rusland vil formentlig indføre et overflyvningsforbud, men det vil ramme de berørte destinationer lige så hårdt, som de lande, der deltager i boykotten.

Bare truslen om et forbud vil få en betydelig effekt, idet de psykologiske faktorer må antages at betyde mere end de økonomiske. Det vil sende et tydeligt signal om, at Ruslands nuværende politik medfører, at det isolerer sig selv fra andre udviklede lande.

Torsten Blichert,  Birkerød

Klimamødet i Katowice

Jeg læser altid med interesse Lars Henrik Aagaards artikler i Berlingske. Imidlertid synes jeg, at det ville være på sin plads, hvis han adresserede problemet/udfordringen med Jordens overbefolkning. FN regner med en global befolkningsstigning på ca. en tredjedel i 2050. Det er i omegnen af tre milliarder mennesker. Derfor må vi holde op med at spise kød, da landbruget i den nuværende form kræver alt for mange ressourcer af land, vand mv. jfr. professor Katherine Richardson.

Det er meget nemt at fremføre, at vi brænder for mange fossile stoffer af. Men det kan jo ikke være meningen, at den menneskelige race blot skal formere sig uhæmmet. Hvad gør verdens ledere for at forhindre dette? Eller tør man ikke adressere dette problem, da man risikerer at krænke f.eks. katolikker og muslimer?

Michael Thøgersen, Frederiksberg