Ifølge Gartner, en af verdens førende informationsvirksomheder for ny teknologi, vil fremtidens kreative arbejde i højere grad handle om indholdsredigering fremfor ren indholdsskabelse. Allerede nu ser vi, hvordan musikbranchen påvirkes af tjenester, der kan generere musik af høj kvalitet, og det samme gælder snart medie- og filmbranchen.
Kunstig intelligens’ evne til at producere indhold åbner op for nye muligheder, men det rejser også spørgsmålet om, hvorvidt maskiner kan overtage menneskers rolle som kunstnere. Menneskelige kunstnere har en unik evne til at bryde mønstre og skabe noget nyt, mens maskinerne arbejder med de data, som de er trænet på. Denne evne til at bryde mønstre og gå ud af boksen er, hvor vi som mennesker kan skille os ud.
Det er vigtigt at anerkende, at selvom ai kan være et nyttigt værktøj i den kreative proces, bør vi ikke miste troen på vores egne evner til at skabe original kunst. Ai kan hjælpe med at raffinere og forbedre vores arbejde, men den menneskelige kreativitet og intuition er uerstattelig, ligesom meget stor kunst først blev set som en fejl.
Vi kan bruge teknologi til vores fordel, mens vi bevarer troen på vores unikke menneskelige perspektiv.
Magnus Christoffersen, København
En skæg kommentar
»Så blev det et overskæg, der vandt.« Det var en af TV 2-kommentatorernes bemærkning til sidste torsdags Tour de France-etapevinder, Victor Campenaerts, som ganske rigtigt har et overskæg.
Afsender var kommentator Trine Schmidt. Overskæg var cool i 70erne, hvor vi så McCloud, men ikke rigtig mere nu.
Er det en o.k. kommentar? Jeg selv synes ja, helt fint og o.k., når fantasien ikke rækker længere. Jeg bliver ikke stødt.
Men tænk, hvis en lignende kommentar var kommet fra en mand om en kvinde: »Så blev det en brunette, der vandt« eller »Så blev det én med lange, røde negle, der vandt«.
Eller måske endnu mere opsigtsvækkende: »Så blev det en blondine, der vandt.« Mon det havde været »o.k.«? Næppe.
Med min kommentar hermed blot en bøn til, at vi alle slapper lidt mere af, i forhold til hvad der støder os.
Ulf Neitzel, Kgs. Lyngby
Mennesket er også en invasiv art
Her i Gribskov har vi et byråd, som har godkendt, at op til 10.000 mennesker får lov til at deltage i Musik i Lejet på trods af konsekvenser for den omkringliggende fredede og skrøbelige natur. Borgmesteren henviser til, at mennesker også er natur!
Han har ret; men det er imidlertid ikke al natur, som vi synes om i kommunen. Vi betaler dyrt for rottebekæmpelse og ønsker ikke invasive hybenroser eller blå brandmænd. Til gengæld ser vi gerne marker med honningurt, flere bier og marsvin.
I vores private haver kæmper vi med dræbersnegle og invasiv skvalderkål, imens vi sår bivenlige sommerblomster. Græshoppesværme er vi i vores land forskånet for.
Men hvor står borgmesteren og byrådet, når det drejer sig om et invasivt antal af mennesker, som samles for på kort tid at feste, uden tanke på at det kan påvirke de naturtyper, som er længe om at etablere sig?
Mennesker har behov for at feste! Sådan lyder et andet af borgmesterens argumenter. Det kan vi også være enige i. Men det er uforståeligt, at kommunen ikke kan finde en mere egnet festplads på én af bøndernes mange marker.
Randi Annikki Mortensen, Gilleleje
En forklaring på trumpismens gåde
Mon ikke vi er mange danskere, der gang på gang undrer os over, hvordan omkring halvdelen af USAs vælgere kan blive ved med at fortrænge sandheden og vedblive med at være Trump-tilhængere.
Svaret ligger antagelig i samme retning, som tilfældet er med de mange højtuddannede islamister, der ved alt om vores demokrati, som bor eller har boet i et demokratisk styret land, og som også fortrænger uhyrlighederne i deres hjemlande.
For mig ligger svaret i et udsagn fra en højt rangeret, begavet sheik i Iran, da han blev konfronteret med, hvordan han dog kunne acceptere et religiøst styre frem for et demokrati (citeret i Martin Krasniks »De retfærdige – en islamisk stafet«):
»Religionen giver mig mere tilfredshed med mit liv. Den hjælper med at styrke bånd mellem mennesker, mellem mig og min kone, mellem mig og mine venner, min familie. Mine venner i Birmingham var isolerede og ensomme. Sådan er det ikke her.«
Prøv så at sætte »Trump« ind i stedet for »religion«, og indse, at Biden ikke formåede at skabe et lignende bånd til sine tilhængere.
Steen V. Skånstrøm, Nærum
