Når en nyuddannet lærer deler sine erfaringer med læreruddannelsen, skal vi lytte.

Geeti Amiri Kjær beskriver i Berlingske en uddannelse, hvor teori og praksis kommer for langt fra hinanden. Ambitionen om at uddanne lærere til den folkeskole, der findes i dag, deler vi.

Samtidig er det værd at huske, at Geeti Amiri begyndte på læreruddannelsen helt tilbage i 2018. Siden da er både folkeskolen og læreruddannelsen rykket markant.

Med den nye læreruddannelse fra 2023 er koblingen mellem læreruddannelsen og klasseværelset blevet styrket væsentligt.

Læreruddannelsen er en vekseluddannelse. Allerede få måneder efter studiestart er de lærerstuderende en fast dag om ugen på den samme folkeskole gennem de første to studieår.

Her følger de elevernes udvikling, prøver kræfter med undervisning, oplever klasseledelse, samarbejde med kolleger og forældre og møder den mangfoldighed og de dilemmaer, som kendetegner folkeskolen i dag.

Erfaringerne tager de med tilbage på læreruddannelsen, hvor de kobles med didaktik, pædagogik og forskning.

Det er netop pointen: at teori og praksis skal kvalificere hinanden – ikke stå i modsætning til hinanden.

Derfor genkender vi heller ikke billedet af en læreruddannelse, der uddanner til en folkeskole, som ikke længere findes.

Tværtimod er den nye uddannelse udviklet i tæt samspil med folkeskolen, så de studerende møder virkeligheden fra begyndelsen af deres uddannelse.

Folkeskolen udvikler sig hele tiden, og det skal læreruddannelsen også gøre. Vi skal uddanne lærere, som både er rustet til skolens virkelighed og kan være med til at udvikle den.

Anne Vang Rasmussen, rektor, og Tove Hvid Persson, dekan for læreruddannelsen, Københavns Professionshøjskole

Hvor er kvindecyklingen, Berlingske?

Hvad er det lige, der sker her på sportssiderne 27. juni?

Der bruges næsten trekvart side på at referere fra mændenes enkeltstart i DM-ugen i cykling i Herning. Ikke ét ord om damernes enkeltstart, som bød på lige så store overraskelser.

Hvordan kan redaktionen lade det passere? Det er i øvrigt ret generelt, at damecykling ikke får den omtale, som den fortjener.

Anne-Lise Weitze Christensen, Kongens Lyngby

Iran

Uanset hvad man måtte tænke om Iran, så er det fuldstændigt uacceptabelt for en amerikansk præsident ustandseligt at true Iran med total udryddelse. Dette er en retorik, der er udtryk for noget, som verden efter Anden Verdenskrig »gav hinanden hånden på« ikke måtte ske igen.

USA er begyndt at blive et land, som indgår aftaler, som de konsekvent bryder med det samme.

Aftalen, som Trump og Iran underskrev, har en paragraf 5, som tydeligt giver Iran kontrol med Hormuzstrædet i de første 60 dage.

Vesten burde indse, at vi i dag lever i en global verden, hvor alle bør have samme ret til at eksistere, og at suveræne stater er ukrænkelige.

Hans Thorn, Dubai

Kan ai være ironisk?

I et læserbrev 28. juni skriver Jesper Andersen (JA) fra Hørsholm, at kunstig intelligens mangler ironi, så det tænkte jeg, at jeg ville forsøge.

Jeg havde en lang dialog med »Claude« om afgiftsfritagelse på el, BBR registrering af varmepumper, opladning af elbil og rødkløverregeringens forslag på området, og med baggrund i JAs læserbrev forsøgte jeg, om ikke jeg kunne få Claude til at være ironisk.

Og det lykkedes faktisk, idet den sidste kommentar (inklusive de viste anførselstegn) var:

»Det er egentlig en fin illustration af at den enkle løsning – BBR-registrering + elvarmeordningen – er bedre end de ‘smarte’ produkter branchen prøver at sælge.«

At der mangler et par kommaer efter de regler, jeg i sin tid lærte, er så en anden sag!

Bjørn Kisbye Engsig, Dronningmølle

Optog gør de moderate muslimer en bjørnetjeneste

Jeg mener ikke, at kønsopdelte optog hører til i Danmark, uanset om det er i anledning af den shiamuslimske mærkedag Ashura.

Desuden mindede optoget om noget, som vi har set i Teherans gader, hvor sortklædte kvinder iført hijab danner bagtrop til højtråbende, ortodokse shiamuslimske mænd til støtte for det iranske præstestyre.

Det er synd for alle de velintegrerede shiamuslimer i Danmark, som garanteret bliver sat i bås med de ortodokse muslimer herhjemme fra den yderste højrefløj.

Jacob Vest, København

Beskat fremtidens værdiskabelse – ikke fortidens opsparing

Regeringen ønsker højere skatter på arv og gevinster ved boligsalg for at finansiere fremtidens velfærd. Ændret adfærd hos skatteborgerne kan meget vel mindske det forventede provenu.

Men den største økonomiske forandring ligger et helt andet sted: kunstig intelligens.

Ai gør virksomheder mere produktive og skaber enorme værdier, ofte med færre ansatte. Hvis teknologien overtager flere job, vil staten samtidig miste skatteindtægter fra lønarbejde.

Derfor bør vi allerede nu diskutere, om en del af den værdiskabelse, som ai kommer til at generere, skal beskattes.

Ikke for at bremse udviklingen, men for at sikre, at gevinsterne kommer hele samfundet til gode og kan finansiere omskoling, velfærd og en fremtidig borgerløn, som resultat af at flere bliver ikke arbejdsløse, men arbejdsfri.

I stedet for at beskatte danskernes opsparing bør vi flytte fokus til den nye velstand, som ai skaber.

Skattesystemet skal følge udviklingen. Hvis fremtidens værdier skabes af kunstig intelligens, er det også her, at en del af fremtidens skatteindtægter bør komme fra.

Torben Lind, Fredensborg

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk