Kunsten at lykkes

DSB har meddelt, at man overvejer fremover at tilbyde færre afgange, længere rejsetider og i øvrigt hæve grænsen for, hvornår et tog betragtes som forsinket. Dette på baggrund af, at man ikke har kunnet leve op til de fastsatte målsætninger.

Hvorfor har vi ikke tænkt på dette noget før? Det er jo en genistreg, og den samme logik bør straks implementeres i resten af samfundet.

Vores sundhedsvæsen er presset og gisper efter vejret, men forestil jer lige engang, at vi afviser halvdelen af patienterne i døren, udvider tidsrammerne for udrednings- og behandlingsretten og i øvrigt sænker barren for, hvornår vi synes, en operation er vellykket. Ventelisterne vil forsvinde som dug for solen, fejlraten vil styrtdykke, og vi ville stille betydelig færre kedelige diagnoser!

Og her har vi gået rundt og forsøgt at redde sundhedsvæsnet med reelle forbedringer, når løsningen hele tiden har været lige for næsen af os.

Tak, DSB, for at være en inspiration.

Sebastian Kjærgaard Hendel, læge, København

Retorikken i blå blok trænger til en reform

På trods af et ungt, blågrønt hjerte er jeg desværre af den overbevisning, at den officielle blå retorik eller manglen på samme, er skyld i det misvisende billede af blå blok i hovedstaden og særligt på universiteterne.

Når jeg diskuterer politik med mine jævnaldrende, starter debatten altid ud med den samme præmis: den borgerlige er uempatisk, indtil andet er bevist. En rød stemmeseddel er en lavthængende frugt, der øjensynligt tillader personen at påkalde sig moralsk overlegenhed. 

Dette fordomsfulde udgangspunkt er et godt eksempel på, at noget er galt i formidlingen af borgerlig politik til ungdommen.

Grundlæggende ærgrer det mig, at borgerlige partiledere ikke straks anfægter beskyldningerne om blå bloks uempatiske politik. 

For ofte bliver den her fortælling om de borgerliges såkaldte »lyst« til at øge uligheden ikke manet til jorden i fosterstadiet. I stedet vokser fortællingen sig stor og bliver til et formativt billede i samfundet.

Foruden politikere er dette brev også en opfordring til de unge mennesker, der føler sig borgerlige, men ikke kan genkende sig selv i det samvittighedsløse narrativ. 

Grib debatten og vis folk, at det er et forvrænget billede. Ingen går i seng om natten med hovedet fuld af planer om at gøre livet sværere for Danmarks fattigste mennesker. 

Vis at borgerlighed kan være næstekærlighed, der tilbyder målrettet hjælp til de svageste. Borgerlig politik er troen på, at det individuelle menneske som udgangspunkt er kyndigt og stærkt. 

Mind dem om, at liberalismen netop vandt indpas for at give magten til alle borgere – store som små.

Sebastian Kerff Michelsen, medicinstuderende, København

Sænk momsen bredt

Differentieret moms er, ifølge flere kloge hoveder, en dårlig idé, selvom det godt kan lade sig gøre i andre lande.

Ingen moms på frugt og grønt og nedsat moms på fødevarer vil føre til regnskabsmæssigt kaos, og nedsættelserne vil blive spist op af omkostningerne ved at oprette opkrævningssystemet, så de ikke kommer forbrugerne til gode.

En anden måde at gøre det på kunne være at nedsætte momsen generelt. Hvis man i stedet for 25 procent moms havde for eksempel 20 procent moms på alt, var der ingen, der kunne påberåbe sig ekstra omkostninger, og hele nedsættelsen ville komme alle (skatte)borgere til gode. 

Vi har i Danmark en af verdens højeste momssatser, og danskerne betaler dyrt for mere end mad.

Helle Marckmann, Dragør

Skat til sommerhusejere

Måske skulle Franciska Rosenkilde sætte sig ordentligt ind i sagerne, før hun lover bål og brand over sommerhusejere.

Der hvor vi har sommerhus, betaler vi skam for alt og på nogle områder også på tidspunkter, hvor vi rent faktuelt ikke bruger det, vi betaler for.

Vi betaler for brug af genbrugspladser, renovation, også om vinteren, hvor vi ikke bruger sommerhuset, skorstensfejning hvert år, selvom vi jo ikke bruger brændeovnen om vinteren, forbrug af vand efter vandmåler betaler vi også. Vi betaler også vandafledningsafgift, selvom der ikke er kloakker og for tømning af septiktanke, som for manges vedkommende er unødvendige, da man måske ikke bruger sommerhuset ret meget.

Vi får ingen rabat på nogen af de nævnte afgifter, fordi vi er sommerhusejere, men betaler det samme som borgerne i kommunen.

Endelig betaler vi jo også ejendomsskat. Alt som om vi er fastboende.

Jesper Andersen, København

Kulturel dannelse på Berlingske

Efterhånden må man spørge sig selv, om der overhovedet eksisterer et grundlæggende kulturelt dannelsesniveau på Berlingskes redaktioner, for tilsyneladende er den klassiske musik helt forsvundet ud af avisen.

Berlingske anmelder kort fortalt ikke koncerter med landets symfoniorkestre, kammerorkestre, kirkekoncerter, orgelkoncerter, korkoncerter mv., så man løbende kan holde sig orienteret på den front. 

Man må da kunne finde sig en kvik musikstuderende af en slags, som kunne tænke sig en ekstraindtægt? På DR finder de nye unge mennesker frem til at køre en del af de klassiske musikprogrammer.

Til gengæld er Berlingskes direkte henvendelse til københavnerne eksploderet med en stigende grad af intetsigende madanmeldelser, hvor ukendte spisesteder i storbyen aflægges besøg og generelt roses til skyerne i weekendudgaverne, samtidig med at den sædvanlige artikel om en sund sjæl i et sundt legeme lige så stereotypt kører i mandagsudgaverne. Så er alle tilfredse! 

Alle tre kendsgerninger er genereret af en redaktionel beslutning, for avisen kan jo ikke leve af tilfældigheder på det niveau, eller kan den?

Peter Brenøe Lange, organist, Birkerød

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk