Der har historisk været et lavt aktivitetsniveau og en lav kapacitetsudnyttelse i årets første måneder, hvor der er få ferieturister. Heldigvis er der gode initiativer som Copenhagen Light Festival, der forsøger at løse dette problem ved at øge aktiviteten med besøgende fra ind- og udland.
Lysfestivalen forløber over tre uger i februar, og de mange lysinstallationer er til glæde for byens borgere og turister både i Indre By og i områder lidt væk fra de kendte turistområder. Det, at festivalen er gratis at besøge, gør den samtidig tilgængelig og inkluderende for alle og skaber stor, ny værdi.
Selvom det er et fantastisk initiativ, er finansieringen svær. Det er et initiativ, der kommer mange til gode, mens ganske få sidder på udgiften. Der er tale om et offentligt gode, der kalder på offentlig medinvestering.
København har i en årrække haft en styrkeposition på eventområdet og har de seneste 20 år været blandt de største møde- og konferencebyer i verden. Danmark bør udnytte denne position til at vinde markedsandele. Særligt i de kolde måneder af året, hvor der er færrest ferieturister, er potentialet dels størst, dels er belægning, priser og behovet for flere gæster udtalt, så sæsonudsvingene udjævnes.
Der skal med andre ord sikres flere events i særligt første kvartal, og eksisterende tiltag og tilbagevendende begivenheder skal sikres forankring og vækst. Her lyser Copenhagen Light Festival op. Men finansieringen er som sagt svær. Derfor foreslår vi, at der årligt frem til 2028 afsættes ekstraordinære midler til Copenhagen Light Festival.
Med en øget investering kan festivalen nå nye højder og på sigt blive en selvbærende begivenhed, ligesom vi har set det i Amsterdam og i Lyon.
For et beløb på to millioner kroner ville festivalen kunne sikre tre store, ikoniske værker langs byens kanaler og kystlinje. Dette vil tiltrække massiv opmærksomhed fra internationale besøgende og presse – og cementere festivalens profil som en førende lysbegivenhed i Europa. Festivalens profil taler direkte ind i Danmarks renommé som en innovativ frontløber inden for design, arkitektur og lys. Men festivalen er endnu ny, og det er derfor vigtigt at sikre den en økonomisk bæredygtig fremtid.
Lad os få sikret Lysfestivalen i København.
Jeppe Møller-Herskind, vicedirektør HORESTA, Lars Bertolt Winther, chef for DI Turisme, Kultur & Oplevelse, og Lars Ramme Nielsen, branchedirektør Dansk Erhverv
Taget i tolden
Det vælter åbenbart ind med pakker fra kinesiske Temu. Moms og told kan øjensynligt omgås. Ingen kan vistnok gøre noget.
Derfor var det stilfærdigt overraskende for undertegnede, at et par tryk – fotografier, samleobjekter – i en solid, velpakket kuvert ikke kan indløbe fra vort nordiske broderfolk i Island uden at afstedkomme en regning med told, moms og ekspedition på i alt 176,- eller et pristillæg til varen på omtrent 25 procent.
Vort land og vor verdensdel kan helt åbenlyst ikke kende forskel på venner og fjender. Det er fortvivlende.
Anders Orris, Broager
Demokratiforståelse fra dag ét
At sprede demokratiske værdier og idealer til borgere med ikkevestlig herkomst i Danmark er uden tvivl guld værd. Liberal Alliances forslag om at kræve, at ansøgere til dansk statsborgerskab accepterer de vestlige demokratiske værdier og frisind, er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Men hvorfor vente til de søger om dansk pas, før vi tester deres forståelse af demokrati?
Det ville være langt bedre, hvis de allerede fra dag ét kunne få støtte til at forstå, hvad danske demokratiske principper indebærer. At tilegne sig demokratiets grundlæggende værdier og frisind fra begyndelsen, sideløbende med danskundervisning, ville give en solid basis for integration.
Allerede i 2013 foreslog jeg, at ikkevestlige indvandrere skulle bestå en form for »demokratieksamen« for at få stemmeret til kommunal- og regionsvalg. Dette kunne forhindre, at personer, der ikke anerkender de demokratiske værdier, får politisk magt eller indflydelse som medlemmer af kommunalbestyrelser eller regionsråd.
Desværre har vi før set eksempler, som i Odense i 2013, hvor en kandidat med ikkevestlig baggrund offentligt tog afstand fra undervisning om homoseksualitet i folkeskolen og endda sammenlignede homoseksuelle ægteskaber med noget så absurd som ægteskab med en kamel. Så at hjælpe nytilkomne i Danmark med at tilegne sig demokratiske idealer og værdier er gavnligt for både samfundet, indvandrerne selv og deres efterkommere.
Dette initiativ bør implementeres lokalt i kommunalt regi.
Medhat Khattab, Svendborg
Allehelgensaften
Vi har fejret allehelgensaften eller halloween i mange år. Da jeg var barn i 1940erne i Nordborg på Als, fejrede vi allehelgensaften ved at udhule roer, hvor vi skar uhyggelige ansigter og satte lys i roen. Andre børn købte hos købmanden farverige lanterner i mange udgaver og satte lys i.
En allehelgensaften var vi 20-30 børn, som samledes nede i byen, når mørket faldt på, og med vores uhyggelige roer og lanterner gik vi i mørket rundt i byens gader og sang, gerne i tre dage i træk. Jeg husker ikke, hvad vi sang, men én hed: »Lanterne lanterne, lys for mig en stjerne«.
Halloween er derfor ikke noget nyt. Den har vi fejret i Danmark i over 80 år.
Christen Duus Andersen, Klampenborg
Styrker Berlingskes kritik Kongehuset?
Berlingskes chefredaktør Tom Jensen bruger 2. november en side på at forklare, at Berlingske styrker monarkiet ved at kritisere det. Logisk set betyder dette, at jo mere avisen kritiserer, des stærkere bliver den, som de kritiserer. Det plejer at være omvendt.
Takket være det nuværende og tidligere kongepar har monarkiet aldrig været mere populært og velfungerende, end det er i dag. Det gælder også hos politikerne, hvor Socialdemokratiet for nylig har givet grønt lys for at modtage ordener.
Det er derfor uforståeligt, at Berlingske i den senere tid pludselig har intensiveret kritikken og bragt negative historier omfattende de seneste 100 år.
Hvad er forklaringen? Nogen kunne jo mistænke mindre ædle motiver end styrkelsen af monarkiet, måske snarere et ønske om at sælge flere aviser. Det kan man i andre sammenhænge måske have forståelse for. Men slet ikke, når det som her sker på bekostning af det samlende symbol på vores fælles danskhed.
Bernt Johan Collet, Lundby
Bekæmpelse af partikelforurening
Det er virkelig hyggeligt, men det er også virkelig farligt. Man tror det måske ikke, men partikelforureningen fra brændeovne er årligt skyld i flere for tidlige dødsfald i Danmark, end der er for tidlige dødsfald forårsaget af trafikuheld.
Det er markant. Det er voldsomt. Det er knap så hyggeligt. Brænderøg alene estimeres til at være skyld i 300 for tidlige dødsfald årligt.
Dermed er det vores mest helbredsskadelige og dyreste miljøproblem ifølge Rådet for Grøn Omstilling. Det er kun rygning og fysisk inaktivitet, der er en større risikofaktor for danskerne.
Med den viden er det overraskende, at vi som samfund ikke har gjort mere i kampen imod partikelforureningen fra de danske brændeovne. Der er dog så småt ved at ske et skifte i holdningen til området, og der skal vi skubbe på.
Senest har kommunerne fået åbnet muligheden for at sende et påbud ud til ejere af ældre brændeovne. Det påbud skal så resultere i enten en nedlæggelse eller en udskiftning af brændeovnen. Overraskende nok har ikke særligt mange kommuner gjort brug af den mulighed endnu.
Der er ellers god grund til at komme i gang med det. De ældre brændeovne udleder op til fem gange så mange partikler som nye brændeovne. Samtidig er der en bedre brændeøkonomi at hente ved at lave udskiftningen. En ny brændeovn koster typisk 5.000-20.000 kroner at anskaffe sig, afhængigt af kvalitet og design.
Det kan virke som en stor udgift, men på lang sigt kan det svare sig for den enkelte boligejer – men i endnu højere grad kan det svare sig for samfundsøkonomien.
Regeringen har i sit finanslovsudspil varslet en genindførelse af håndværkerfradraget, uden at det i særlig grad er blevet detaljeret beskrevet, hvordan dette skal se ud i en 2025-version. I tidligere udgaver af fradraget var det muligt at få fradraget, hvis man afmonterede eksisterende brændeovne. Det er helt oplagt at få det element på bordet igen.
På mange villaveje rundt omkring i Danmark går vi nu ind i en tid, hvor de gamle brændeovne startes op igen, og partikelforureningen øges. Man kan nå et godt stykke vej ved at lave en korrekt optænding og kun fyre med ordentligt brænde. Men vi bliver nødt til at sætte hårdere ind over for det store miljøproblem.
Det helt oplagte næste skridt er at få et forbud imod de gamle brændeovne ude i kommunerne. For når vi kender konsekvenserne af partikelforureningen, er der bestemt ikke noget hyggeligt ved de gamle brændeovne.
Anders Medum Groth (R), byrådsmedlem Furesø, og Kristine Ammitzbøll-Bille (R), kandidat til Borgerrepræsentationen i København
Løkke og økonomi
Lars Løkke Rasmussen rører på sig igen med løftet øjenbryn, så vær på vagt. Løkke mener ikke, der kan være råd til både ændring i pensionsalder og øgede forsvarsudgifter. Nu er økonomi jo ikke Løkkes spidskompetence, så hans forudsigelser skal i min optik tages med et gran salt.
Hans tidligere nestor Claus Hjort Frederiksen var sidste uge ude at sige, at danskerne gerne vil betale lidt mere i skat for at sikre landets forsvar. Det tror jeg, at han har ret i.
Løkke vil ikke have, at Mette Frederiksen får succes med sit pensionsforslag, men hun kommer jo ikke med noget, før det er finansieret og gennemarbejdet. Og det irriterer Løkke, at han ikke kan få skovlen under hende her. Måske er rønnebærrene lidt sure for tiden hos Moderaternes leder.
Helle Bockhoff, Helsingør
Skatten låst fast i fremtiden
Vi er nu havnet i en låst situation i Danmark, idet det økonomiske råderum bliver større og større. Det betyder, at politikerne kan finde penge til næsten alt, såsom øgede militærudgifter, lavere pensionsalder og lønstigninger til udvalgte faggrupper (dem som stemmer på S).
Og det uden at politikerne skal finde besparelser andre steder i budgettet. Når politikerne taler om det økonomiske råderum, burde de i stedet kalde det overskuddet på statens skattekonto. For det stadigt voksende økonomiske råderum opstår udelukkende, fordi skatten er for høj. Der vil næppe nogensinde blive et politisk flertal til at få balance i skatteopkrævningerne.
Jens Heide, Dragør
Har du et dilemma, du gerne vil have svar på? Skriv til Berlingskes brevkasse på brevkassen@berlingske.dk
