Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Lad os droppe karakterer og eksamener i gymnasiet. Og desuden krav og forventninger på alle arbejdspladser

Den såkaldte Puttefest i Dyrehaven nord for København. Op mod 10.000 gymnasieelever tager ud i Dyrehaven hvor de fester, drikker og ryger lidt hash. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Drop ansvar og forventninger

Mange gymnasieelever føler sig stresset over krav og forventninger. De ønsker karakterer og eksamener væk, og ingen konsekvenser af at møde for sent til timerne.

Hvor har de ret. Det er fornuftige ønsker som burde gælde på alle arbejdspladser.

Som folketingsmedlem gennem 28 år var det enormt stressende at skulle leve op til vælgernes forventninger og krav. Efterfulgt af gentagne »eksamener og karakterer«, man skulle igennem i form af vælgernes dom, og i antallet af personlige stemmer, der afgjorde, om man kunne fortsætte i Folketinget.

Også i min tid som jægersoldat blev man mødt med ganske urimelige krav og forventninger. Man skulle gå og løbe mange kilometer om dagen og gennemføre strabadserende øvelser til vands og i luften. Og gang på gang blev resultaterne af indsatsen vurderet og bedømt. En fuldstændig urimelig opførsel over for unge mennesker. Andre danskere i andre jobs har uden tvivl samme belastende erfaringer.

Så lad os lytte til gymnasieeleverne. Afskaf krav, forventninger, karakterer, eksamener og det at møde til tiden. Det vil gøre alle langt lykkeligere og mindre stressede.

Enkelte kan måske mene, at kvaliteten af politikere, jægersoldater og mennesker i andre jobs vil falde drastisk med sådan en praksis. Men hvad gør det, hvis vi bare alle hygger os og realiserer os selv.

Helge Adam Møller, Næstved

Vores regering er en gåde.

Man vil ikke sætte afgifterne op på noget, man kan dø af, cigaretter. Men man vil gerne sætte afgiften op på noget, man kan leve af, arv.

Dorte Christensen, Hellerup

Politikernes sommerferielæsning

Da Folketinget gik på sommerferie, fortalte flere af de nye medlemmer, at de i ferien ville tygge sig igennem nogle af de store klassiske romaner af f.eks. Tolstoj eller Victor Hugos »Les Miserables«. Om den litteraturlæsning vil gøre dem bedre egnet til at lede landet, kan kun tiden vise.

Det kan undre, at ingen politiker nævner læsning af Mikkel Andersons og Niels Jespersens bog »Eksperimentet, der slog fejl - status over 35 års dansk asylpolitik« fra efteråret 2018, som Berlingske anmeldte som »Bogen, som alle landets politikere burde læse«.

Forfatterne analyserer i bogen dansk udlændingepolitik siden 1983, hvor Folketinget vedtog verdens måske mest liberale udlændingelov.

Gennem en omfattende dataindsamling og argumentation for og imod de forskellige påstande om udlændingepolitikken og en gennemgang af ghettodannelser, kriminaliteten blandt indvandrere og deres efterkommere samt det økonomiske dræn i statskassen, som indvandringen fra ikke-vestlige lande forårsager, så konkluderer forfatterne entydigt, at der skal indføres et øjeblikkeligt totalt stop for ansøgning om spontan asyl i Danmark, hvis ikke tingene skal komme mere ud af kontrol.

Den politiske venstrefløjs og de Radikales udskamning af danske politikere og danskere i al almindelighed, der ønsker et totalt asylstop i Danmark, burde ophøre, hvis »udskammerne« læser bogen, så deres udlændingepolitik fremover ikke længere skal bygge på følelser og fornemmelser, men på fakta og realiteter.

Eller som journalist og forfatter Lise Nørgaard udtrykker det: »Jeg bruger ikke mavefornemmelser, jeg bruger hjernen«.

Carsten Rygaard, Snekkersten

Et spørgsmål om fundering

Morten Hesseldahl skriver i Berlingske 11. september, at Steiner-bevægelsen hviler på »okkultisme« og at Steiners indsigter »er præcis lige så lidt funderet som troen på julemanden«. Han skriver videre at »det er upraktisk at basere en moderne pædagogisk praksis på okkultisme«.

Interessant. Måske Morten Hesseldahl har lyst til at præcisere, i hvilken udstrækning de øvrige religioner er funderet? Kristendom, jødedom, islam, hinduisme, buddhisme? Resten af religionerne og folks private tanker, ideer, traditioner og opfattelser er jo »okkult«, når man spørger talsfolk fra de fire hovedbevægelser. Men det har været praksis i århundreder at præge børns tankegods med nationalflag, magtsymboler, religiøse symboler, fællessange og slige sager.

Jeg kan forstå på Gyldendals administrerende direktør, at det er uforeneligt med »moderne« pædagogik. Den indsigt virker heller ikke særligt funderet.

Hans Jørgen Pedersen, København