Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Lad nu være med at mobbe Greta Thunberg

CLIMATE CHANGE-UN/
»At Greta Thunberg står og græder i FN, og at det efterfølgende bliver en kæmpe historie i medierne, løser altså intet for vores klima.« Fold sammen
Læs mere
Foto: LUCAS JACKSON

Ja, Greta Thunberg er 16 år gammel, ja, hun er en pige, ja, hun har Aspergers syndrom, ja, hun står og græder og siger gentagne gange »How dare you?« Men lad nu være med at mobbe hende.

Det er ren og skær mobning, der foregår på de sociale medier i øjeblikket. Flere mennesker jorder hende på blandt andet Facebook og giver kraftigt udtryk for deres utilfredshed over hendes opførsel til en klimakonference i FN.

Jeg må også sige, at jeg ikke forstår den store »hype« omkring Thunberg. Jeg er bedøvende ligeglad med, om hun er 16, om hun er en pige eller om hun har Aspergers syndrom. Det har intet at gøre med, hvad jeg synes om hende. Det, der gør mig harm, er, at man har pustet Thunberg op til et fænomen.

Vi taler om, at hun er blevet nomineret til Nobels fredspris. For at gøre hvad, helt præcist?

Det, jeg ser, er en vred borger, som tager klimaproblemet alvorligt, og det er vi mange, der gør. Men Thunberg har intet nyt gjort i sammenhæng med klimaproblemet. Greta Thunberg giver udtryk for sine politiske holdninger til forskellige arrangementer, men der er jo intet specielt ved det, hun gør. Vi er millioner af mennesker, der tager klimaproblemet meget alvorligt og ønsker handling nu, inklusiv mig selv.

Men det lader til, at det i højere grad har skadet klimakonflikten, at Thunberg er blevet kørt helt vildt meget op i medierne, end det har gavnet. Jeg føler næsten medlidenhed med Thunberg, for jeg tror, at hun har taget rigtig meget skade af al den kritik og had, hun får klasket lige i hovedet på sociale medier og ikke mindst i virkeligheden.

Men i forhold til klimaproblemet ved politikerne, virksomheder og befolkningen godt, hvad der sker. Der skal foretages kæmpestore og drastiske handlinger, både fra politisk side, i erhvervslivet og blandt os borgere. Men at Greta Thunberg står og græder i FN, og at det efterfølgende bliver en kæmpe historie i medierne, løser altså intet for vores klima. Jesper Steenstrup Vogelius, Valby

Er Støjberg feminist?

Som venstreorienteret feminist støtter jeg burkaforbuddet - selvom det på ingen måde var et feministisk projekt.

Problemet, som vi stadig mangler at tale om, er, at det er Støjbergs og resten af højrefløjens opgør med en kulturrelativistisk tankegang om religion og ikke kulturer, der enten fremmer eller begrænser kvinderettigheder og ligestilling.

Her har feminister svigtet kvindesagen ved at lade burka-debatten handle om tolerance og tale om »kriminalisering af kvinder«, i stedet for at se den enorme diskrimination af kvinder, der ligger i burka og niqab.

Så nej, tildækningsforbuddet var ikke ment som et feministisk initiativ fra højrefløjens side, men uden at vide det har Støjberg slået et slag for ligestillingen. Amanda von Sperling, København Ø

Vejet og fundet for let

Kære Torben Steno. Jeg kender dig som et tænksomt og ordentligt menneske med en fandenivoldsk anarkist gemt et eller andet sted. Jeg er selv nationalkonservativ, mens du efterhånden har udviklet dig til en kulturradikal letvægter. Dit indlæg om Kristian Thulesen Dahl, Inger Støjberg og DF her i Berlingske 26. september var så underlødigt, at det egentlig bare virkede trist og dumt.

Den frelste selvfede kulturradikale snob i dig stak ud alle vegne og viste en side af dig, som jeg ikke kendte. Jo, jo, jeg ved jo godt, at Radikale har en fest i forhold til at danse på DFs valgnederlag, men at du festede med på en så perfid og underlødig baggrund, er alligevel skuffende. Det, som kanalværter mangler i dag, er dannelse, men du er blevet vejet og fundet for let. Christian Langballe, sognepræst, fhv. MF (DF)

Ligestilling med løntransparens

Vi ved det alle: Vi mænd tjener flere penge end kvinder. Vi ved faktisk, at danske mænd tjener mellem 8 og 13 procent mere end kvinder med tilsvarende uddannelsesniveau, jobtitel og dertilhørende ansvar.

Der er desværre ikke sket nogen større udvikling af disse tal i efterhånden mange år, og det må derfor være på tide, at vi handler på dette område - og vi har faktisk redskaber til at kunne vende statistikken.

Et effektivt tiltag vil være at pålægge flere danske virksomheder at skulle tilvejebringe kønsopdelte lønlister end de 2.000 virksomheder med mere end 35 medarbejdere, der lige nu er omfattet af loven om kønsopdelt lønstatistik. Det er naturligvis et tabubelagt farvand at bevæge sig ud i, men med mere åbne lønlister vil det blive lettere at gennemskue uretfærdige lønforskelle og dermed stoppe dem. Pelle Kaas, Kokkedal