Én-indi – to-indi – tre-indianer…

Den børnesang bliver måske snart forbudt? Jeg var ved at få kaffen helt galt i halsen, da jeg læste i TV 2 Nyheder, at Børnehuset ved Grøften i Næstved har aflyst sin årlige indianerfest. Der var indløbet en henvendelse med ønsket om ikke at kulturkrænke!

Krænkelseskulturen er efterhånden kommet så meget ud af proportioner, at vi er nået til, at børnenes fantasi nu er på vej til at blive censureret. Fantasi er væsentlig for barnets udvikling, selvforståelse og forståelse af dets omverden.

Børn har alle dage udfoldet deres fantasi i deres lege, og hvis vi voksne begynder at lægge låg og begrænsninger ned over børnenes leg og pålægge dem en krænkelseskultur, er jeg alvorligt bange for, at vi ender et mentalt meget usundt sted for børn. Hvor de skal til at spørge om lov til at lege en rolleleg i stedet for, at legen blot kan udfolde sig.

Når man iagttager, hvordan børns leg udvikler sig, kan man se, hvordan den ene scene/leg blot glider videre til den næste scene/leg. Sådan foregår sunde og aktive børns leg. Legene glider automatisk videre fra den ene leg til den næste. Vi ser også, at børn stikker sandskovle ned ad ryggen og leger, at de er sværd eller geværer, som lige kan trækkes frem til kamp.

Børn klæder sig ud som mand med blød hat. Ups her har vi også et krænkelsestema, for her ligger en risiko for at krænke alle gamle mænd (for ikke at tale om udeblivelsen af hunkønnet). Barnets leg er jo ikke tidsfordriv. Leg er derimod barnets læringsmetode og er iboende i alle børn, så hold for Guds skyld barnets leg uden for hele krænkelseskulturen.

Børn har ret til et børneliv med masser af muligheder for at udfolde deres fantasi. Ingen skal komme og forplumre dette potentiale, som jo blot er grobund for både den abstrakte og kreative tænkning.

Tænk, hvis vi ender med, at børnene kun må være klædt ud som sig selv?

Som leder af en daginstitution  er det vigtigt at kunne stå ved børns behov for at lege og udvikle sig, og ikke bevidstløst underlægge sig håbløse krænkelsesparates regime. Lise Alexandersen, Hørsholm