Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Lad 16-årige få en stemme i demokratiet
Jeg er 15 år gammel. Jeg kan ikke stemme til folketingsvalg, kommunalvalg eller europaparlamentsvalg. Alligevel træffer politikerne hver dag beslutninger, som kommer til at forme mit liv langt længere end, hvad gælder mange af de vælgere, der i dag har stemmeret.
Danmark er et repræsentativt demokrati. Vi vælger politikere til at repræsentere befolkningens interesser og træffe beslutninger på vores vegne. Men hvordan kan demokratiet være fuldt repræsentativt, når en stor gruppe borgere – unge mellem 16 og 18 år – slet ikke har mulighed for at blive repræsenteret gennem stemmeboksen?
Modstandere af stemmeret til 16-årige hævder ofte, at unge ikke er modne nok til at stemme. Men demokrati handler ikke om at bestå en modenhedstest. Voksne vælgere skal heller ikke dokumentere politisk viden eller dømmekraft, før de får lov til at sætte deres kryds. Stemmeretten er en demokratisk rettighed, ikke en eksamen.
Samtidig forventer samfundet allerede, at unge tager ansvar. Mange 16-årige har fritidsjob, betaler skat, engagerer sig i frivilligt arbejde og deltager aktivt i samfundsdebatten. Vi bliver påvirket af politiske beslutninger om uddannelse, klima, transport og økonomi, men vi har ingen direkte indflydelse på dem.
Demokratiet bliver ikke stærkere af at holde unge udenfor. Det bliver stærkere af at invitere dem indenfor. Hvis vi ønsker et samfund, hvor flere engagerer sig i politik og fællesskab, bør vi give unge mulighed for at deltage, mens de stadig går i skole og kan få støtte til at forstå de demokratiske processer.
Jeg er kun 15 år gammel, men om få år skal jeg leve med konsekvenserne af de beslutninger, der træffes i dag. Derfor bør vi tage spørgsmålet alvorligt: Hvis Danmark virkelig er et repræsentativt demokrati, hvorfor er vi så ikke alle repræsenteret?
Stemmeretten bør sænkes til 16 år.
Asgar Landin, elev i 8. klasse, bestyrelsesmedlem i SFs Ungdom Hvidovre
Drømmen om fortidens Skat
Ønsket om at spare penge i Skatteforvaltningen ledte i 2005 frem til beslutningen om indførelsen af den såkaldte strukturreform.
Dermed forsvandt kommunernes involvering i skattebetalingen og megen faglig viden gik tabt. Eksistensen af et skattekontor, hvor man ansigt til ansigt kunne få vejledning i ligningen, savnes i dag af mange, der kan huske tilstandene fra før 2005.
Skattestyrelsen og Vurderingsstyrelsen er i dag almægtige institutioner, hvis afgørelser i visse tilfælde er uforståelige, og i nogle tilfælde gjort uomgørlige, idet klagemuligheder fjernes for at undgå tilsanding af systemet.
Man ønsker den forhenværende kulturminister tillykke med jobbet som ny skatteminister. På med vanten! Der er nok at se til.
Erik Tang, Klampenborg
Vi skal have et totalforbud mod spillereklamer
Jeg er ved at lukke min konto hos Bet365.
Det er ikke en svær beslutning at tage på nuværende tidspunkt i mit liv. Men det er det for omkring 25.000 børn og unge i Danmark, som i dag vurderes at være spilafhængige.
Vi har alle sammen lagt mærke til reklamerne. På bussen. På togstationerne. I fjernsynet og i radioen. På internettet. Spilreklamerne er overalt.
Ja, selvom forbrugerombudsmanden nu har strammet reglerne om eksponering af spileklamer, blandt andet for børn og unge, er det, i praksis, stadig lovligt for influencere at klistre disse skadelige stykker propaganda i hovedet på unge helt ned til 18 års-alderen.
Der er minimale begrænsninger på spilreklamer. De er stadig overalt. De vises bare ikke længere omkring sportsbegivenheder – eksempelvis fodboldkampe.
Og så længe mennesker, ressourcestærke som ressourcesvage, fortsat eksponeres for dette, risikerer vi fortsat at tabe en masse på perronen.
Jeg vil gerne slå fast, at det kapitalistiske marked på mange måder er godt. Men det kan desværre stadig rumme aktører, eksempelvis spiludbyderne, som set med mine øjne appellerer til en hedonistisk livsstil, som jeg mener kan føre til afhængighed og mangel på dybere mening og ansvar i tilværelsen.
Og her bliver det særdeles kritisk, når vi har med mennesker – specielt helt unge – at gøre. Unge mennesker hvis frontallapper ikke er i nærheden af at være færdigudviklede endnu. Meget vel kan vi betragtes som myndige, men flere af os vil være lette at påvirke til at handle efter en impuls af lyst. Ikke efter hvad, der er bedst for os på lang sigt.
Jeg forventer, at jeg nok får en del liberale mennesker på nakken:
»Du er medlem af Konservativ Ungdom! Går du ikke op i folks personlige frihed og frie valg?«
Jeg taler ikke om at forbyde gambling som helhed. Voksne mennesker er naturligvis herrer over egne livsvalg.
Men det er simpelthen et fatamorgana at kalde gambling for et frit valg. Det er et valg, der styres på baggrund af gentagen og systematisk eksponering for noget, der appellerer til menneskers impulser og lyster.
Jeg er heldigvis ude af suppedasen. Men hvad med alle dem, der ikke er?
At træffe dumme valg er selvfølgelig noget, vi lærer af. Men kan vi leve med, at bettingfirmaerne fortsat skal have lov til at fremprovokere dét valg?
Jeg kan ikke.
Derfor skal vi naturligvis have et totalforbud mod spilreklamer.
Vi reklamerer jo heller ikke for cigaretter længere, vel?
Mads Rayce Sørensen, medlem af Konservativ Ungdom, Odense
Krav, kærlighed og konsekvens
De tre ovenstående begreber er essentielle for læring.
Krav til lærers faglighed, engagement og klasseledelse.
Kærlighed til faget, til eleverne og gerningen.
Konsekvens vil sige passende »årsag og virkning«. En god handling roses og belønnes, en dårlig handling korrigeres og udløser en konsekvens.
Elever trives, når der er ro, retfærdighed og respekt i klasselokalet, og når der er det, styrkes fællesskabet.
Jeg taler af erfaring. Jeg har undervist i folkeskolen i 30 år og i privatskoler i 15 år. Jeg har haft elever på samtlige klassetrin fra børnehaveklasse til voksne unge.
Ingelise Hallengren, Vanløse
Når uddannelse er diskvalificerende
Jeg læser til sygeplejerske og er lige nu i gang med at skrive min bachelor, inden jeg officielt kan kalde mig sygeplejerske, og jeg glæder mig!
Det betyder også, at jeg har været i gang med at tænke over, hvor jeg gerne vil arbejde henne. Her tænkte jeg med det samme på mit seneste praktiksted, fordi det er indenfor det speciale, jeg altid har drømt om at arbejde med.
Derfor søgte jeg den ledige stilling, de havde. Stedet havde ytret, at de var glade for mig og gik langt for, at jobsamtalen kunne passe ind i mit skema. Jeg syntes, at samtalen gik rigtig godt og fik at vide, at jeg ville få svar senere samme dag.
Med sommerfugle i maven ventede jeg, timerne sneglede sig af sted. Da de ringede efter hvad, der for mig føltes som en evighed senere, det kender du sikkert til, kom deres svar som et slag i hovedet.
»Vi kan desværre ikke ansætte dig, fordi vi er bange for, at du falder tilbage i din social- og sundhedsassistent rolle, men du må meget gerne søge igen, når du har fået lidt mere erfaring.«
Jeg var i chok. Tænk, at det bliver brugt som et argument for ikke at ansætte mig. Lige i dette øjeblik ville jeg ønske, at jeg aldrig havde taget en SSA-uddannelse først.
Jeg følte mig så uretfærdigt behandlet. Snart har jeg en 2,5-årig bachelor inden for sygeplejen (et år sparet grundet merit). Det jeg altid har drømt om, og nu er jeg bekymret for, om det er muligt for mig at bruge den uddannelse, eller om jeg altid vil blive behandlet som en assistent.
Jeg har netop valgt at læse videre for at få flere kompetencer og udvikle mig fagligt. Tænk, at videre uddannelse gør mig mindre attraktiv på arbejdsmarkedet i nogles øjne.
Jeg har valgt at tage den lange vej for at blive sygeplejerske. Næsten 3,5 års uddannelse som SSA, derefter var det et krav, at jeg har arbejdet et år, før jeg kunne søge sygeplejerskeuddannelsen. Jeg valgte det, fordi det åbnede døre for mig og gav mig kompetencer inden for det fag, jeg gerne har villet arbejde indenfor.
Nu er jeg snart færdig og kan arbejde som det, jeg altid har drømt om, nemlig sygeplejerske, og så får jeg smidt i hovedet, at det er en ulempe at have erfaring som SSA.
For mig giver det ingen mening, når jeg samtidig hører, at vi mangler sygeplejersker og meget andet veluddannet sundhedspersonale i sundhedsvæsnet.
Det kan da ikke passe. Vi er mange sygeplejerskestuderende, som lige nu er jobsøgende, og jeg håber virkelig ikke, at der er andre medstuderende, der har en SSA-baggrund, som får samme oplevelse som mig.
Penille Andersen, sygeplejestuderende, Aalborg
Nej tak til ukrainsk EU-medlemskab
Jeg mener ikke, at Ukraine bør opnå EU-medlemskab.
Ukraine er nemlig et stort landbrugsland med især konventionelt landbrug, som vil dræne EUs pengetank for ressourcer og desuden er konventionelle landbrug ikke noget, som gavner vores miljø.
Imidlertid skal Ukraine og EU fortsætte det gode partnerskab, når det handler om handel.
Jacob Vest, København
Pia Olsen Dyhrs store fejltrin
Det burde have været Pia Olsen Dyhr, som tog sit tøj og gik.
En minister og leder for et politisk parti skal da have så meget dømmekraft, at der ikke kan udnævnes/ansættes en person som toprådgiver efter, at han tidligere i den grad har trådt ved siden af og opført sig skammeligt overfor andre SFere.
Søren Heede Møller, Annisse
Tingbjerg og tryghed
Berlingske kan fortælle, at trygheden i Tingbjerg, trods opførelsen af rækkehuse, er markant lavere end i København generelt. For at råde bod på dette, vil politikerne have metro derud. Det skal fedt hjælpe – førerløse tog under jorden! Hvorfor flytter politikerne ikke selv derud? Mage til tryghedsskabende ordenshåndhævere skal man lede længe om.
Hans Knudsen, København
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Hør hvordan krigslykken er vendt for Zelenskyj, der har landet en sjælden enighed med Donald Trump på G7-topmødet. Få historien om den kroniske nyresygdom, der breder sig lydløst og snart rammer over 300.000 danskere. Og lyt til den voldsomme mavepuster for erhvervslivet, hvor et omstridt emballagegebyr sættes markant op. Ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen præsenterer døgnets vigtigste historier. Producer og oplæser: Caroline Toft Baunkjær.
Del:
