Helt rimeligt er der i øjeblikket intens debat om, hvordan vi mest hensigtsmæssigt sikrer lavtliggende områder mod den stigende vandstand.
Der er mange forslag og nye planer om, hvordan problemet skal gribes an, men i relation til Isefjorden og Roskilde Fjord savner undertegnede et indspark – jeg har i hvert fald i den offentlige debat intet hørt om nedennævnte:
For nogle år siden var min kone og jeg i Sydslesvig og så den imponerende Ejderspærring ved Ejderens udløb i Nordsøen, hvor spærringen skal sikre baglandet mod stormflod, således at baglandet ikke bliver oversvømmet. Spærringen kan åbnes og lukkes efter behov, og der er høje dæmninger på hver side.
Når man ser på et kort over Isefjorden og Roskilde Fjord med den relativt smalle udmunding til Kattegat, synes det umiddelbart oplagt, at en spærring af hhv. Isefjorden, Roskilde Fjord – eller Isefjorden alene – kunne være oplagt.
Hvad er årsagen til, at denne umiddelbart oplagte løsning ikke har været til debat?
Det kunne være rart at høre fra kompetente personer på området – eller er tanken helt idiotisk?
Poul-Henning Andersen, Rødovre
Lighed for loven
Jeg har bemærket mig en del kritiske kommentarer til, at Den Internationale Straffedomstol, ICC, har udstedt arrestordre mod Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, for krigsforbrydelser i Gaza – fra »en helt urimelig sag mod en demokratisk valgt leder« til »et uklogt skridt, hvis der skal findes en forhandlingsløsning«.
Må jeg minde om, at det ikke er ICCs opgave at tage politiske hensyn, men at vurdere det faktiske gerningsindhold ud fra de mange veldefinerede grove forbrydelser, som ICC har til opgave at retsforfølge – blandt andet af hensyn til ofrene.
ICC tager blandt andet afsæt i krigens love, som kræver hensyntagen til civilbefolkningen, så den ikke kommer til at lide (eller dø!) i uproportionalt omfang. Og i krigens love har man faktisk tænkt på krigsforløb som det i Gaza, hvor kampene ikke udkæmpes på en slagmark.
Og det er helt ligegyldigt for bedømmelsen af, om der øjensynligt foreligger en forbrydelse, om den ansvarlige for voldsomme civile tab og lidelser hedder Netanyahu eller Putin. Og det gør som afsæt heller ikke forskel på en anklage, om man mener, at krigshandlingerne er udtryk for selvforsvar eller aggression.
ICC skal handle ud fra princippet om lighed for loven – ligesom en anklagemyndighed i ethvert land. Det hedder retsorden.
Ole Olsen, medlem af FN-forbundet, Fredericia
Personer med og uden livmoder
For mange, mange år siden fik jeg en bemærkning fra en ældre subsistensløs mand, der sad på en bænk på stien, jeg kom gående ad, på vej hjem fra toget: »Hvorfor skal I kvinder altid have bukser på,« var hans ord.
Jeg vendte mit ansigt mod ham og smilede. Han fortsatte: »Undskyld, du ser faktisk sød ud.« Mit smil blev dybere. Det hele varede omkring ti sekunder – for omkring 40 år siden. Jeg har aldrig glemt det.
Jeg følte mig hverken truet eller kritiseret – men jeg hørte afmagten i hans stemme. Jeg forstod ham dybt i mit hjerte. Denne anonyme mand har været et levende minde og bidraget til min forståelse af livet – uanset om vi er mænd eller kvinder.
MEN, da jeg læste i Berlingske om sprogbruget for kvinder, der ønskede en abort, »person med livmoder«, fik jeg kaffen galt i halsen. Prøv nu at komme ned på jorden. Jeg tænkte på den ældre mand på bænken; skulle han have sagt, »hvorfor skal I personer med livmoder altid have bukser på?«
Jeg ville ikke have smilet til ham, jeg ville have grinet højt og spurgt ham, hvorfor han troede, jeg havde en livmoder. Ordet person plejede at have en lidt negativ betydning på individuel basis. Når man brugte udtrykket, var det på en måde en »ikkeanerkendelse« af det levende menneske i kød og blod, som blev omtalt.
Det har måske ændret sig. Hvis der i samfundet er behov for at udvide sproget med ord for andre kønsidentiteter, så vis venligst lidt mere anstændighed og find på sigende, kreative ord – og hold venligst fingrene væk fra »mand« og »kvinde«.
Marian Larsen, Kaitaia, New Zealand
Intelligent parkering i København
Der er masser af tomme parkeringspladser i København.
De står bare tomme om aftenen og natten samt tidlig morgen, fordi man kun må parkere der, hvis man arbejder i de virksomheder, der har pladserne.
Mon ikke kunstig intelligens eller almindelig intelligens kunne løse denne udfordring?
Claus Jørgensen, Humlebæk
Livscyklus
En ældre læser, i øvrigt med en flot akademisk grad, udtrykte 30. november i en kronik sin fortvivlelse over at være agterudsejlet (yngre læsere må slå ordet op) af den digitale udvikling, som sætter os hel- og halvgamle i den situation, at vi må bede vore børn eller børnebørn om hjælp til løsning af problemer, som teknologien i sig selv har skabt.
Hvem havde for eksempel problemer med forløberen for NemID/MitID? Ingen, for det nærmeste vi kom, var det id-kort, som banken udstedte til hjælp ved checkindløsninger.
I et større projekt for Novo Nordisk i 1980erne begyndte vi at anvende it til tegninger, styklister, beregninger, kommunikation m.m., og det var faktisk spændende nyt; men, som projektlederen også sagde: »I dette projekt benytter vi os af it, så vi sparer den tid ind, vi spilder på at bruge it«.
Min pointe er, at vi var jo hverken dumme eller dårligt uddannede, og vi fulgte med teknologiens opblomstring; men vi vedblev ikke med at være 20-50 år gamle, og det gør nutidens unge heller ikke, så en dag vil også de (I!) stå med hatten i hånden og bede yngre folk hjælpe dem (jer!) i kampen mod de problemer, fremtidens teknologiske uhyrligheder skaber – angiveligt for at »lette« gruppen af yngre voksnes gang på jorden.
Hasse Greiner, Bjæverskov
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
