Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Jeg betragter mine børn. Det slår mig, at der ikke er meget af det, jeg har prøvet at lære dem, vist dem, talt om, håbet på, som de har taget til sig. Nogle gange intet. Jeg kunne lige så godt have sagt det modsatte og de ville stadig have gjort det samme. Det er frustrerende, og hvis jeg skal være helt ærlig; en skuffelse.
Del: