Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan MEP Anders Vistisen (DF) kan stille sig op og tale for at stoppe støtten til Ukraine, som han gjorde her i avisen 13. december. 

Invasionen af Ukraine udgør den største trussel mod vores sikkerhed i mange årtier. Det er yderst foruroligende, at en politiker fra et dansk parti indtager denne position. 

Vi er nødt til massivt at støtte Ukraines frihedskamp, fordi hvad er egentligt alternativet?

Tror Vistisen virkelig, at Putin stopper med Ukraine? Jeg troede, historien havde lært os, at »appeasement«-strategier (eftergivenhedspolitik, red.) over for tyranniske ledere ikke virker. Dette er ikke kun Ukraines kamp – det er hele Europas kamp. 

Det er ikke tilfældigt, at Finland og Sverige bliver medlemmer af NATO. Det er ikke tilfældigt, at vi i Danmark investerer massivt i Forsvaret. Det er nødvendigt for vores sikkerhed, for vi står over for en reel trussel.

Selvom Vistisen og det yderste af højrefløjen i Danmark har indtaget denne position, glæder jeg mig over, at der stadig er bred opbakning i Europa til at fortsætte med at støtte Ukraine, så meget som vi kan. Hvis vi giver op i kampen og støtten, er jeg oprigtigt bekymret for, hvordan Europa vil se ud i fremtiden. 

Og ærlig talt er det heller ikke rimeligt over for de mange ukrainere på slagmarken, at vi sidder i vores varme stuer og synes, at der skal en slutdato på støtten.

Jeg håber, at Anders Vistisen og hans venner på højrefløjen tænker sig om igen, for vi har ikke råd til andet. For det handler ikke kun om Ukraines sikkerhed, det handler om hele Europas sikkerhed.

Christel Schaldemose, MEP, gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet

Julens gratis råd

Man siger, at gode råd er dyre. Her er et, der er gratis: 

Giv dine nærmeste familiemedlemmer penge i julegave. Man sikrer sig imod sure miner, gråd og tænders gnidsel. Under januarudsalget, som visse steder starter i mellemdagene før nytårsaften, er der store nedsættelser, og pludselig har pengejulegaven fået dobbelt værdi og til og med skattefrit. 

Julens bedste råd giver ingen gråd, men råd til langt mere.

Holger Overgaard Andersen, Vedbæk

At give sminkede karakterer er kriminelt

I Berlingske er det den sidste tid blevet afsløret, at man på visse (typisk såkaldte indvandrertunge) gymnasier afgiver sminkede årskarakterer. Man giver således gennemgående alt for høje årskarakterer i for eksempel skriftlig matematik. 

At denne påstand er verificerbar, viser sig ved den skriftlige eksamen, hvor eksamenskaraktererne ligger op til tre karakterer under årskaraktererne. 

En sådan diskrepans kan i ganske enkelte tilfælde opstå, hvis eksaminanden har været syg (og alligevel er gået til eksamen), eller hvis vedkommende har været usædvanlig uheldig. Den slags indtræffer og bør ikke give anledning til undrende blikke. 

Men når det drejer sig om masser af eksaminander, så er der ikke tale om en tilfældighed, men et særdeles stort problem, som man i Undervisningsministeriet bliver nødt til at se alvorligt på. 

Der er tydeligvis tale om meget sminkede karakterer, og det er en tragedie af to grunde: 

  1. Den ansvarlige rektor forsvarer i avisen de sminkede karakterer og nægter at indse, at der her er tale om et problem.

  2. De elever, som får sminkede karakterer, får også eksamensbeviser, som ingen kan stole på. 

Det sidste er at gøre grin med eleverne. Det kan de selvfølgelig ikke være tjent med. Det første er nok mere alvorligt. 

Hvorfor dækker rektoren over sminkede karakterer? Hvordan har man ladet lærerne systematisk afgive fejlvisende karakterer uden at gribe ind? Disse spørgsmål bør Undervisningsministeriet have svar på. 

Det er nemlig forbudt at forfalske eksamensbeviser i Danmark. Den slags er faktisk dokumentfalsk og dermed strafbart. 

Eksamensbeviser med sminkede karakterer er klart nok falske, idet eksamenskarakteren har afsløret falskneriet. Så dette problem er både alvorligt og kriminelt.

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk