Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Konservativ Ungdom: Vi skal gøre mere for at opnå tryghed i nattelivet
Tryghed i nattelivet
Når frygten for at blive drugget med stoffer er blevet et vilkår for at gå i byen anno 2026, så har man fra politisk side fejlet i at skabe rammerne for trygt at kunne gå i byen som ung i Danmark.
Når mere end hver tredje ung ikke tør være bestemte steder af frygt for at blive drugget, så har vi et problem, som politikerne skal tage alvorligt. Det skal ikke kunne passe, at bare fordi klokken har slået ti om aftenen, så er der steder i Danmark, hvor man som ung ikke tør være.
Når 35 procent af kvinder er bekymret for at blive udsat for drugging i nattelivet, så kan vi ikke bare vende det blinde øje til – der er brug for handling og brug for at give politiet og tryghedsskabende indsatser bedre muligheder og ressourcer til kunne at være til stede og synlige i nattelivet.
Unge skal kunne gå i byen og få et par drinks uden at skulle gå og holde øje med deres drink uafbrudt for at sikre sig, at man ikke ender med at få mdma eller kokain i blodet.
Vi må aldrig acceptere, at det at gå i byen i Danmark er præget af utryghed og frygt for at ende i en hospitalsseng. Og når hver femte kvinde og hver tiende mand har oplevet at blive drugget, så er det ikke bare en irrationel frygt – den er reel.
Vi må aldrig komme dertil, hvor unge er bange for at tage ud og hygge sig med sine venner, fordi politikerne ikke vil prioritere de nødvendige midler.
Der er brug for mere politi, bedre uddannelse af vagter, mere oplysning, og man bør stræbe efter at etablere flere »safe-houses« i de større byer, hvor unge kan søge tryghed i nattelivet.
Laurits Monefeldt, retsordfører for Konservativ Ungdom
Økonomi og offentlig forvaltning
Hvis man forsøger at drage en konklusion ud af de forfærdende økonomiske overskridelser, vi er vidne til ved vore hospitalsbyggerier, må det være, at politiske visioner er en ting, men viden om økonomi vedrørende byggeri er noget helt andet.
Noget tyder på, at det er de forkerte mennesker, der træffer de nødvendige beslutninger.
Lad os i stedet se på de (private) projekter, der formår at overholde budgettet og gøre arbejdet færdigt til tiden.
Nogen burde lære noget.
Erik Tang, Klampenborg
Kommunernes Landsforening spænder ben for folkeskolen
Fra fredag 10. april skal landets folkeskolelærere stemme ja eller nej til overenskomstforhandlingerne OK26. Forhandlingerne var en tur gennem Forligsinstitutionen, for Kommunernes Landsforening (KL) holder stejlt på, at lærerne skal undervise mest muligt.
Da lærerne blev lockoutet for 13 år siden, greb S-SF-R-regeringen ind med lov 409, som med et pennestrøg forringede lærernes arbejdsvilkår drastisk. Loven tilgodeså udelukkende KLs ønsker, og alle tidligere aftaler blev slettet.
Sidenhen har KL ikke rokket sig en tøddel i forhold til, hvor mange lektioner lærerne skal undervise. Når lærerne ikke har den nødvendige tid til at forberede og efterbehandle undervisningen og til at tage vare på eleverne, så bliver de pressede. Lærerne er skolens fundament – når de er pressede, smuldrer folkeskolen. KL skyder altså sig selv i foden.
Som almindelig folkeskolelærer føles det, som om KL kun tænker på at give små krummer til Danmarks Lærerforening. De tænker ikke på de konsekvenser, deres stramme skolestyring har.
Det er svært, at rekruttere studerende til læreruddannelsen, og det er svært at fastholde de nye lærere på skolerne.
Jeg har kolleger, der er ældre end mig, som siger, at de godt kunne se sig selv blive lidt ekstra længe på arbejdsmarkedet, hvis forholdene var bedre. Men det er forholdene ikke, så alle stopper, så snart det er muligt.
Jeg har brug for den nødvendige tid til lige præcis de elever, der er i mine klasser. Til at forberede lige præcis den undervisning, der er bedst for dem. Der er mange aspekter at tage hensyn til.
Der er de stressede elever, elever med skolevægring, elever med kognitive udfordringer, de inkluderede, de kvikke, de langsomme, de sårbare, de søde, de sjove, pdo’erne, de diskuterende, de umulige.
Og så har vi slet ikke taget fat på den nyeste revolutionerende udfordring: kunstig intelligens. Det skal vi også sætte os ind i, så vi kan klæde vores elever på. Det er ikke »bare lige« – det kræver ordentlig forberedelse.
Hvad kan lærerne gøre, når nu KL ikke er lydhør? Vi kan stemme nej til OK26. Vi kan måske strejke. Det får vi intet ud af, for den såkaldte »danske model« virker ikke for kommunalt ansatte.
Kommunerne vil nok lægge armene over kors, læne sig tilbage og spare en masse penge til lønninger og pensioner. De kommunalt ansatte, her lærerne, kan kun tabe.
Jeg er spændt på, hvilke løfter de forskellige partier rent faktisk holder, nu hvor ny- og genvalgte medlemmer af Folketinget skal finde ud af, hvad der skal ske fremover.
Tag nu at se på, hvordan det gik sidst, I trak en skolereform ned over hovedet på lærerne og uden at give den nødvendige tid til arbejdet.
Et godt udgangspunkt vil være 22 lektioner til lærerne, 22 elever i klasserne og to lærere i de klasser, hvor det er nødvendigt.
Sara Eltorm, lærer i folkeskolen
Avis og post
Vidunderligt at stå op og Berlingske ligger på måtten. Desuden dejligt, at vi ældgamle kan få avisen lagt ind i huset.
Alternativet var, at man skulle iføre sig overtøj og i al slags vejr trave op til brevkassen.
I øvrigt bør brevkassen have nyt navn, for efterhånden er det længe siden, at der er kommet breve.
Engang havde det røde postbud den store taske fuld af breve, og skuldertasken til anbefalede breve. Jeg husker det, for efter lang værnepligt og indtil 1966 havde jeg selv den røde jakke med sølvsnor.
Ejner Madsen, Taastrup
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
I Ungarn holder Viktor Orbán fast i sin alliance med Trump, mens Europas nationalkonservative én for én vender den amerikanske præsident ryggen.
Kulturkommentator Jakob Steen Olsen giver sig selv kulturelle lektier for efter år med retningsløst forbrug og deler seks råd til at gøre verden større.
Dagens historier er udvalgt af Ida Hasgaard Røntorp, redaktør for Lyt til Berlingske
Oplæser og producer: Ida Skovsgaard
Del:
