Ansvarsfralæggelse af værste skuffe

30. juni blev det offentligt, at Thorkild Fogde stopper som rigspolitichef, som led i en stor rokade i hele det danske politi. Det kommer efter en efterhånden lang række møgsager hos politiet de seneste år, senest med sagen om »vaskning« af sager. 

Justitsminister, Nicolai Wammen (S), begrunder rokeringen med, at der var brug for at blive »ryddet op« i dansk politi.

Men det er grundlæggende naivt og forsimplet at tro, at problemerne i politiet, domstolene, fængslerne, anklagemyndigheden og andre myndigheder kan løses ved blot at flytte lidt rundt på et par personer. 

Når politiet ikke evner at løse de opgaver, de har, tilfredsstillende, så skyldes det ikke forkerte mennesker på ledelsesposterne, mere end det handler om flere års underprioritering af politiet fra politisk side.

En ny rigspolitichef kan ikke fra den ene dag til den anden skaffe flere medarbejdere, midler og ressourcer. 

Hvis man vil problemerne i politiet, domstolene, fængslerne mf. til livs, så kræver det, at man fra Christiansborg rent faktisk ønsker at prioritere og sikre et velfungerende justitsvæsen med penge og midler, fremfor at gøre det til et spørgsmål om personer. 

Regeringen løser intet ved denne manøvre, men viser bare, at de ikke vil tage ansvar for vores retssystem.

Laurits Monefeldt, retsordfører for Konservativ Ungdom

Statshjælp til selvmord

Jo mere der skrives om sagen om anklager mod familien Preislers manglende hjælp til en døende selvmorder, des mere tænker jeg på selvmordsmidler belagt med skat: rygning, alkoholmisbrug og spil (i sidste ende russisk roulette). Hvem er ansvarlig for den statsfinansierede hjælp til selvmord? Justitsministeren? Statsministeren?

Den folkelige retsbevidsthed (og min) begriber slet ikke, at politiet vasker sager om voldtægt, men bruger tid på familien Preisler.

Carsten Seeger, Ishøj

Har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå

Det varede »kun« fem timer sidste gang digitale betalinger var ude af drift. Heldigvis. For vi klarede det jo. Men de fleste af os mærkede nok alligevel endnu en gang snerten af, hvor sårbare vi egentlig er, når det bliver så konkret. 

Vi står ikke længere over for hypotetiske scenarier og teoretiske overvejelser. Det sker. Risikoen for digitale nedbrud og strømafbrydelser er reel. Forstyrrelser er noget, vi skal lære at håndtere og forberede os på. Det går ikke væk.

Er vi så forberedte? Nationalbanken har for eksempel anbefalet os borgere, at vi sørger for at have flere muligheder for at kunne betale. De anbefaler, at vi har både flere kort, en digital løsning og kontanter. 

Sidstnævnte er fortsat den eneste løsning, der virker, uanset om vi står over for et strømnedbrud, et cyberangreb eller fejl i digitale løsninger.

250 kroner pr. snude, lyder anbefalingen fra Nationalbanken, der samtidig siger, at man skal vurdere sit eget forbrug og tilpasse kontantbeløbet derefter. 

Og netop dét er vigtigt at spørge sig selv om: Er 250 kroner nok for mig? Passer det til mit og min husstands forbrug og til de situationer, vi potentielt kunne stå i? 

Men først og fremmest gælder det om at have pengene, inden strømmen går. 

Så lad os gentage budskaberne igen og igen, så vi ikke skal gå tomhændet hjem fra bageren, når digital betaling ikke fungerer.

Det er dog ikke kun borgere, som Nationalbanken retter sine anbefalinger til. Det er selvfølgelig også de erhvervsdrivende. 

For hvad hjælper det, at man står med penge på lommen, hvis man ikke kan købe noget, fordi købmanden, bageren, frisøren, kiosken eller restauranten ikke har forberedt sig. Kan de holde åbent, mister de heller ikke indtjening eller skuffer deres kunder, og samtidig gør det samlet set landet mere modstandsdygtigt.

For det er jo også sådan, at jo flere vi er klar, desto mere robust bliver hele vores samfund – og jo mindre bliver vores fælles infrastruktur et interessant mål. 

Derfor kan erhvervsdrivende både hjælpe sig selv og resten af samfundet ved at være forberedt på forstyrrelser, så vi kan holde hjulene i gang. Når virksomheder kan holde åbent, kan hverdagen fortsætte så normalt som muligt.

Derfor opfordrer vi til at bruge lidt tid på forberedelse. Det kræver ikke så meget, men så kan du hjælpe dig selv, så du også kan hjælpe andre. 

Er du erhvervsdrivende, har vi lavet en hjemmeside, hvor du kan finde en nem vejledning til, hvordan I kan holde åbent, når forstyrrelserne rammer. For har I åbent så kan vi få, men har I lukket, så må vi gå.

Thomas Qvortrup Christensen, seniorchefkonsulent i Vagt- og Sikkerhedsindustrien, Dansk Industri, Anders Kjærulff, konsulent i SikkerhedsBranchen og grundlægger af BevarKontanter.dk, Anette Furbo, adm. direktør i Loomis, og Morten Kierkegaard, adm. direktør i NOKAS

Vogt jer

Kunstig intelligens (ai) vil i fremtiden blive brugt af magtsyge og magtbegærlige personer til at opnå ønskede situationer og resultater. Ligesom religion gennem tiderne har været herskernes magtmiddel over for folket.

Hvor det er for sent at ændre de etablerede religioners magtstatus, er der stadig en mulighed for at være forberedte og imødegå ais skræmmende fremtidsvision!

Ole Borg, Hellerup

Ingen lønstigning til byrådsmedlemmer

SF-medlemmet Albert Rosenkrantz Conradsen i byrådet i Aarhus Kommune har angiveligt lommesmerter og mener, at han fortjener en højere aflønning for at undgå, at embedsværket bliver for stærkt.

Vi skal da ikke have kommunale levebrødspolitikere, som skal erstatte embedsværket, der forhåbentligt er ansat med de nødvendige og forskellige kvalifikationer, som kræves i en stor kommune.

Per Nellemann Bang, Rungsted Kyst

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk