Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Berlingske mener: Toldsatser har fanden skabt, men når det gælder Kina, er det et spørgsmål om overlevelse
Der er sjældent noget godt at sige om toldsatser, men når det gælder Kina, kan det meget vel være et nødvendigt onde for EU.

Få dage før den kinesiske udenrigsminister Wang Yi forleden besøgte Danmark, kom en af verdens mest berømte økonomer, nobelprisvinderen Paul Krugman, der historisk har været en varm fortaler for globalisering og frihandel, med en udtalelse, der hidtil ville have været utænkelig.
»Jeg må modstræbende erkende, at straftold på kinesiske biler er nødvendig. Jeg tror ikke, at europæerne kan tillade, at deres bilindustri bliver fuldstændigt udhulet […] Det handler i virkeligheden om national sikkerhed.«
Del:


