For nylig udkom DR med en ny dokumentar, »Bandernes skjulte ofre«, som sætter ansigter på en brutal og hjerteskærende tendens, vi allerede vidste fandtes. Nemlig, de kriminelle banders brug af stadig mere ekstreme metoder; nu retter deres brutalitet sig også imod pårørende, som overvåges og trues på livet.

Og endnu en gang ser vi, at de kriminelle bander ikke skyr nogen midler for at få det, de vil have. Det beviser bare, at vi har at gøre med mennesker, som absolut ingen respekt har for andre eller samfundet.

Selvom det er svært at bevise, at en bande eller forening virker ved vold, og dermed kunne forbyde dem, så er det lykkedes før med LTF og Bandidos, og derfor burde man fra regeringens side forsøge at få flere af de bander, som vi ved er voldelige, forbudt.

For selvom det ikke vil stoppe al kriminalitet fra medlemmernes side, så giver det politiet markant bedre mulighed for at skille de kriminelle ad, få dem i rette kurs og få dømt dem, som ikke vil ændre adfærd.

DRs dokumentar viser os, at det er absolut nødvendigt at bekæmpe de kriminelle bander med alt, vi har, og begrænse deres terrorisering af uskyldige menneskers liv.

Laurits Monefeldt, retsordfører for Konservativ Ungdom

Afskaf ejendomsvurderingerne

Ejendomsvurderinger bygger på et ønske om at relatere til ejendommenes sande handelsværdi, hvilket er en utopisk opgave. Indtil for få år siden har jeg arbejdet som selvstændig ejendomsmægler siden 1972 i Københavns nordlige område, så min erfaring er bred.

Ikke to huse er ens. End ikke to rækkehuse, der kan have vidt forskellige vedligeholdelsesstande.

Lad os derfor kun arbejde med en grundværdibeskatning sat til samme provenu, som i dag fås fra ejendomsvurderingerne.

Ejendomme i samme område skal have samme vurdering pr. kvadratmeter som udgangspunkt og derefter reguleret efter konkrete omstændigheder; beliggende til strand, skov eller motorvej, etc. Det vil være til at håndtere.

Hans Jørgen Jensen, Skodsborg

Skovbrande

Den frygtelige skovbrand i Frankrig omfatter i skrivende stund 42.000 hektar, og 250.000 mennesker er evakueret. Brandveje, vådområder og variation i skovforvaltningen anbefales i Norden. Danmark indsætter såkaldte Bambi Bucket-helikoptere.

Frankrig har indsat megen civil beredskab, men det undrer mig, at det militære beredskab ikke bliver brugt til at bygge brandveje og slukke skovbrande. Den militære oprustning har vel aldrig været større end nu, og alligevel er militæret usynligt ved slukningen af de franske skovbrande.

Hans Kloster, Frederiksberg

Varen fodbold

Det er ikke overraskende, at FIFA nu forsøger at kapitalisere fodbolden yderligere.

Hvor der er efterspørgsel, er der nogle, der vil høste frugten. Og fodbold er blevet en vare med en helt enorm efterspørgsel, fordi den appellerer til vores følelser, begejstring, livsudfoldelse og oplevelsestrang.

Mange hundrede millioner mennesker verden over betaler entré, køber merchandise og investerer i tv-kanaler, der sender fodbold. Tilsammen skaber de et enormt marked for tv-selskaber, investorer og andre kommercielle aktører.

FIFA er den organisation, der har størst kontrol med markedet globalt set. Derfor bør det ikke komme bag på nogen, at organisationen vil optimere sin position ved at sælge sin vare så dyrt som muligt til de private aktører, der står i kø for at få en bid af alle de penge, som mennesker verden over er villige til at betale.

Men FIFA ejer ikke varen. Den ville slet ikke eksistere, hvis det ikke var for fodboldspillerne. Og risikoen er, at den værdi, som spillerne skaber, flytter over i aktiemarkeder, spekulationer og kapitalfonde.

Spillerne (og trænerne) er derfor en magtfaktor, som – hvis de står sammen – kan sikre, at de værdier, de skaber, forbliver i fodbolden.

Pauli Andersen, Roskilde

Hvor mon de kommer fra?

Bliver man alvorligt syg i Danmark, så bliver man indlagt på et hospital. Sker det pludseligt, så bliver man kørt af sted i høj fart. Man kommer til et specialiseret sygehus med de rette kvalifikationer.

For mit vedkommende har jeg den senere tid været i »nærkontakt« med Rigshospitalet, Slagelse og Roskilde sygehuse.

For mig åbnede der sig en helt ny verden. En multietnisk verden.

Jamen, er det ikke i Danmark, du befinder dig? Jeg lytter mig frem. Jo, alle taler flydende dansk.

Jeg bliver nødt til at få stillet min nysgerrighed. Jeg spørger: »Hvor kommer din familie fra?«

Svarene var meget forskellige: »Min mor kom hertil som 14-årig fra Syrien«. »Jeg kom til Danmark fra Afghanistan med mine forældre for 15 år siden«. »Jeg kom hertil fra Ghana i 2010 og studerer til sygeplejerske«. »Jeg er født i Danmark, men mine forældre kom hertil som flygtninge fra Libanon«. »Jeg er født i Irak, men kom hertil med mine forældre, da jeg var to år gammel«. »Min tipoldemor kom fra Fredericia, hvor hun blev gjort gravid af en fransk soldat«.

Jeg takkede dem alle for, at de havde valgt at arbejde i det danske sundhedssystem. Ja, jeg blev næsten helt rørstrømsk af at møde læger, sygeplejersker, sygehjælpere, rengøringsassistenter m.fl., der har valgt det danske sundhedssystem som deres arbejdsplads.

Heldigvis læser man nu i aviserne, at der er stigende søgning til sygeplejerskeuddannelsen. Men er det nok?

Skal vi ikke være glade for, at der stadig kommer mennesker fra udlandet, der vælger at bruge deres arbejdskraft her i landet? I modsat fald ville der næppe være ansøgninger nok til de mange opslåede stillinger.

Endeligt vil jeg takke personalet ved lægevagten i Næstved, som ved deres hurtige og kompetente indsats gjorde det muligt, at nærværende indlæg blev skrevet.

Ole Pilegaard Hansen, Fensmark

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk