Direktør i DR Henrik Bo Nielsen er blevet meget opbragt over, at jeg har tilladt mig at kritisere den kulturdækning på DR, som han er ansvarlig for. Det er i grunden fint, for diskussionen er vigtig.

DR er på mange måder Danmarks vigtigste kulturinstitution, og det skulle de meget gerne blive ved med at være. Men hvordan sikrer vi det? Jeg mener, at i stedet for de meget overordnede og upræcise formuleringer, der findes i den nuværende medieaftale, så burde DR garantere os at opfylde følgende »Ti bud«:

  1. Man skal på DRs platforme altid kunne finde viden og debat om dansk kultur af høj kvalitet – herunder programmer, der aktuelt formidler, hvad der sker på landets museer, teatre og inden for den danske litteratur.

  2. DR skal løbende formidle store fortællinger fra den klassiske danske litteratur, mytologi, sagn, mv. på en aktuel og medrivende måde.

  3. DR skal altid kunne levere nye programmer af høj formidlingsmæssig kvalitet om dansk historie.

  4. DR skal opprioritere dækningen af kristendommen – herunder vores kristne kulturarv.

  5. DR skal altid være den førende leverandør af ny, dansk tv-dramatik.

  6. DR skal have en stor bredde i formidlingen af dansk musik, både aktuelt og historisk, og øge andelen af dansk musik.

  7. DR skal journalistisk og kulturelt dække alle Danmarks landsdele.

  8. DR skal journalistisk og kulturelt repræsentere alle tre dele i Rigsfællesskabet.

  9. DR skal værne om det danske sprog, som altid skal anvendes smukt og korrekt af studieværter og journalister på DRs platforme.

  10. DR skal droppe sine aktuelle politikker for mangfoldighed og kvotering. Det er budskabets vigtighed, der er centralt, ikke afsenderen.

Nikolaj Bøgh, rådmand og folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti

Grønland

Det er interessant, at hverken medier eller grønlænderne selv viser nogen som helst form for interesse for, hvor »fint« USA behandler sine inuitter i Alaska eller landets indianere i små, fattige reservater i USA – eller for den sags skyld Puerto Rico, som i den nylige valgkamp blev kaldt »a floating Island of garbage«.

Disse ting kunne være værd at tage i betragtning i lyset af USAs ønske om at »eje og kontrollere« Grønland.

Når dette er sagt, er jeg enig i Søren Pinds betragtning om det absurde i at tro, at Grønland kan være et selvstændigt land, givet dets strategiske beliggenhed. I samme øjeblik, det bliver selvstændigt, kommer Kina og/eller deres fine partner Rusland til at gå efter det. Det eneste, der p.t. forhindrer dette, er Danmark med den dertilhørende NATO-paraply.

Michael Stenaae, Holtug

Her er tale om mere end sjuskefejl

Den 21. december pointerer Pierre Collignon vigtigheden af at tale om islams rolle i vores samfund ordentligt og respektfuldt, men også uden at »dysse samtalen ned«.

Desværre betegner han ved samme lejlighed de fejl, som vi har identificeret i Florence Bergeaud-Blacklers bog om broderismen, som »sjuskefejl«, der godt nok har »et højt antal«, men som Collignon samtidig må betragte som af mindre væsentlighed. I samme åndedrag fastslår han, at bogen »dokumenterer en aktivisme med et langsigtet mål om at gøre Europa mere ’islamisk’«.

Ifølge Den Danske Ordbog er sjuskefejl »fejl, der skyldes en uordentlig eller sløset håndtering af noget«. Og selvom sjuskefejl i daglig tale også kan dække over kommafejl, så er det ingenlunde det, der er tilfældet her. Talrige faktuelle fejl, fordrejning af citater, tekstnær gengivelse af andres værker uden korrekt kreditering, problemer med henvisninger og sidetal samt uklar anvendelse af kilder er blot nogle af bogens problemer.

Når en forfatter altovervejende ikke håndterer sit materiale ordentligt, underminerer det troværdigheden af hele værket. Omfattende fejl skaber tvivl om bogens pålidelighed og gør det svært for læserne at skelne mellem, hvad der er fakta, og hvad der ikke er. I sådanne tilfælde bør man ikke affeje sjuskefejl som ubetydelige, men snarere se dem som en alvorlig hindring for bogens ambition om at levere troværdig dokumentation.

Vi skal, som Collignon fint pointerer, ikke være blinde for, at der i øjeblikket er en kamp om, hvor meget islam skal fylde i vores samfund, men en ordentlig og respektfuld samtale om dette, og hvornår det udfordrer grundlæggende samfundsværdier, udspringer næppe fra en fejlfuld bog.

Lene Kühle, professor på Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet, og Manni Crone, seniorforsker, DIIS

Genindfør Kalmarunionen

I lyset af USAs »bagholdsangreb« på en meget, meget tæt og loyal allieret er det måske på tide at genoplive Kalmarunionen … Kong Frederik har dog været så tankeløs at fjerne Kalmarunionens tre kroner fra Danmarks rigsvåben for i stedet at fremhæve Rigsfællesskabet med Færøerne og Grønland.

Bemærk, at Finland under Kalmarunionen var svensk, så i en moderne udgave vil Finland også skulle inviteres med i en ny nordisk »kalmarunion«. Kalmarunionen indbefattede faktisk Island, Finland, Sverige, Norge, Danmark, Ålandsøerne, Færøerne, Grønland, Orkneyøerne og Shetlandsøerne.

Jeg foreslår dette i lyset af USAs ageren her, som er på linje med det, vi egentlig kæmper imod i vores støtte til Ukraine (og i forhold til Kinas samme fremfærd). USAs ageren må få smilene frem i Moskva og Beijing. Der er støtte fra USA til deres verdensorden. Den stærkes ret. Det skal vi tage ad notam og agere efter.

Altså, genindfør Kalmarunionen

Per Hansen, Vejle

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk