DR-direktør svarer på kritik fra folketingskandidat: Det er skudt helt forbi
Det er helt forkert at påstå, at »det er meget længe siden, der har været noget, der bare mindede om et lødigt litteraturprogram på tv eller radio«.

Det er helt forkert at påstå, at »det er meget længe siden, der har været noget, der bare mindede om et lødigt litteraturprogram på tv eller radio«.

Det er ikke så lidt af en forfaldsfortælling, den konservative folketingskandidat Nikolaj Bøgh har strikket sammen i Berlingske 7. januar.
I en kommentar, der i manende toner opfordrer til, at DR strammer sig an i valget af ny generaldirektør, får DRs dækning af kultur, historie og tro samtidig en noget grov overhaling i tonelejet: »Det er meget længe siden, der har været noget, der bare minder om et lødigt litteraturprogram på radio eller tv«, det står »sløjt til med kulturformidlingen« osv.