Engang tænkte man København, når man tænkte på Europas grønneste by. I dag tænker man nok nærmere på Paris eller Barcelona.

Det er ærgerligt. Men måske skyldes det, at det grønne ofte bliver tænkt som noget, vi drysser ud over byen, i stedet for at have en samlet plan for at gøre København grønnere. Politisk ender forslagene som pyntegrønt. Men det skal være løgn, skal det.

Derfor bør København få en stadsgartner, der kan få ansvaret for at arbejde strategisk med det grønne i København.

En stadsgartner skal sikre, at vi tænker natur, træer, biodiversitet, klimatilpasning og fede, grønne byrum til ophold ind i hele byen. Fra boligområder og skoleveje til pladser, havn og store trafikårer. Alle de steder, hvor det giver allermest mening og giver allermest plads til liv.

Tænk, hvis vi kunne skabe flere grønne forbindelser gennem byen og mere sammenhængende bynatur, samtidig med at vi beskytter eksisterende træer og får plantet flere nye.

Vi kan bringe skygge, køling og renere luft ind i byudviklingen og sikre langt mere biodiversitet. Vi kan gøre gårde, gader og pladser grønnere og sjovere at opholde sig i.

I flere andre byer har man faktisk allerede en stadsgartner. Og det med succes. Det er meget underligt, at man ikke har det i landets hovedstad.

Med en stadsgartner, der er ansvarlig for den overordnede grønne udvikling, slipper vi også for at sidde på rådhuset og forhandle ét træ her og ét træ der. I stedet får vi en samlet plan for en grønnere hovedstad. En plan, der med faglighed samler kommunens grønne indsats – til gavn for mennesker, natur og klima.

Kristine Ammitzbøll-Bille, medlem af Københavns Borgerrepræsentation (R)

En stærk dansk stemme

Af hjertet tak, Jarl Cordua, for din skarpe analyse i Berlingske 27. maj. Jeg – og sikkert mange andre – stemte på Moderaterne netop for at undgå, at Dansk Folkeparti skulle få indflydelse på en kommende regerings Ukraine-, Europa-, landbrugs- og klimapolitik.

I en verden domineret af den brutale trekløver Trump, Putin og Xi er der mere end nogensinde brug for en stærk, dansk stemme i EU og en utvetydig dansk opbakning til europæisk sammenhold. Det burde hverken V, K, LA eller Berlingskes lederskribenter være uenige i.

Christian Bækgaard, Virum

Nej til amerikanske medietilstande i Danmark

I en polariseret tid har vi ikke brug for flere ekkokamre. Vi har ikke brug for medier, der taler til egen stamme og har et enøjet verdensbillede.

Men hvad sker der i Berlingske Media?

Weekendavisens journalister har netop protesteret over en ny kampagne, der brander avisen som en politisk borgerlig aktør. De er – med rette – bekymret for avisens troværdighed.

Det er ellers en god og uforudsigelig avis.

Men nu skal Weekendavisens journalister åbenbart være mere borgerlige ifølge topchefen.

I 2023 fik koncernens anden avis B.T. en ny chefredaktør.

Han slog fast, at B.T. mere tydeligt skal være et borgerligt tabloidmedie. Han ønskede et borgerligt udgangspunkt i valg af kilder og vinkler. Siden da har avisen i mine øjne udviklet sig til et højreorienteret kampskrift med ansættelser af journalister og kommentatorer med markant højreorienteret baggrund.

I USA ser vi, at medierne bliver mere og mere aktivistiske. De taler kun til egen målgruppe og svækker dermed den fælles, nysgerrige samtale.

Det er måske en god strategi for at få penge i kassen. Men for vores fælles samfund er det trist.

Som gammel journalist savner jeg medier, der har en klassisk faglig tilgang:

Hvad med bare at lave journalistik?

Der handler om at være kritisk og nysgerrig over for alle kilder og sager. Formålet er at gøre læserne klogere, ikke at gøre dem mere røde eller mere blå.

Det er fint at have en målgruppe, som definerer nogle emner (ofte de mest velstilledes interesseområder, desværre) og en ideologisk linje på lederplads.

Men i en polariseret tid har vi ikke brug for flere ekkokamre som i USA.

Vi har brug for medier, som både »røde« og »blå« vil læse og debattere i.

Er man en journalist eller mediechef med stærke politiske holdninger, har jeg et godt råd:

Ton rent flag, meld dig ind i et parti og stil op til et valg. Det har jeg selv gjort.

Jens Anton Tingstrøm, uddannet journalist og byrådsmedlem i Gladsaxe (S)

Fri adgang

Under overskriften »Nu får københavnerne en ny kirke. Men de lokale undrer sig« bringer Berlingske en artikel om en ny kirke på Teglholmen. Det tilhørende sognehus er i prospektmaterialet beskrevet som et kulturhus, hvilket er faldet Kongens Enghave Lokaludvalg for brystet, fordi der »vil ikke være almindelig offentlig adgang til kulturelle aktiviteter«, skriver udvalget i et høringssvar.

Det er en trist opfattelse, der gives udtryk for her. Kirkens aktiviteter er åbne for alle. Alle er velkomne, og der er bestemt almindelig offentlig adgang til de kulturelle aktiviteter, som spænder bredt fra foredrag om kulturelle emner over koncertarrangementer til debataftener.

Jeg kan ikke tro andet, end at det også er tilfældet for Sydhavn Sogn.

Thomas Bjørn Ibsen, formand for Søllerød Menighedsråd

Staten har et ansvar for skrupelløs udbudspolitik

Cirka 50 rumænske og italienske byggearbejdere blokerer i protest to indkørsler til byggepladsen ved det nye supersygehus OUH, da det firma, som de var ansat i, er gået konkurs, og de er blevet snydt for to måneders løn.

Når staten sætter store byggeprojekter som supersygehusene i gang, og vi absolut skal have alle projekter på udbud, så skruppelløse bagmænd kan score kassen på udenlandsk arbejdskraft, må det også være statens opgave at sikre, at alle medarbejdere på projekterne får deres løn.

Jonas Schmidt, Brobyværk

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:

Lyt til Berlingske

Hør hvorfor det polske væksteventyr buldrer afsted, og hvilke mørke skyer der truer i horisonten. Få indblik i hjertesorgens svære væsen, og hør hvorfor du skal helt ned og ramme bunden for at finde lyset igen. Og så kan du høre iværksætter Martin Thorborgs kontante og inspirerende råd til at rydde op i dit liv og droppe alt det, du ikke gider. International kommentator Birgitte Borup præsenterer weekendens bedste historier. Producer og tilrettelægger: Frederik Riis-Jacobsen