Hvilken fordel får Danmark mon af det stille diplomati over for Kina? Generalsekretæren for Danish-Chinese Business Forum Hans Henrik Pontoppidan synes, at den danske debat om Kina er blevet alt for skinger. Han foretrækker det stille diplomati. (Berlingske 20. december).
Hvis vi et øjeblik ser bort fra de kinesiske overtrædelser af menneskerettighederne, hvad har Danmark så fået ud af at være flink over for Kina? Vi er oppe mod unfair konkurrence på erhvervsområdet ved kinesisk statsstøtte, der rammer danske virksomheder. Mærsk-skibe kan ikke fragte varer mellem to kinesiske havne. Kinesiske skibe kan godt mellem europæiske havne. For blot at tage et par eksempler.
Danske erhvervsrepræsentanter burde nok lytte til Yun Jiang, forsker ved Australiens National University. Kina ønsker at »følge internationale regler og normer, når det er i dets interesse, og ignorerer regler og normer, når omstændighederne passer til det«, som han udtrykte det i New York Times 25. november.
På værdiområdet kan vi efter et tiår med et partnerskab med Beijing-styret konstatere, at Kina har ignoreret de danske værdier, som veldefineret blev lagt til grund for vores holdninger til Kina. Tværtimod er det blevet værre og værre for eksempel i Tibet og som noget nyt den massive undertrykkelse i Xinjiang. Hertil kan nævnes den stigende diskrimination mod de frie kristne i Kina.
Pontoppidan mener, at det kinesiske magtapparat lytter til hovedparten af befolkningen. Den opfattelse står han vist ret alene med på et tidspunkt, hvor præsident Xi har samlet magten hos sig selv. En topstyring, vi skal tilbage til Mao for at finde noget tilsvarende. De få kinesere, der har vovet at kræve lidt debat om styreformen, er det gået dårligt.
Xi bryder på groveste vis den britisk-kinesiske aftale om Hongkong. Syv millioner kineseres frihed er med et slag blevet krænket. Dertil kommer forsøget på militært at kontrollere det Sydkinesiske Hav i strid med en international domstols afgørelse. Endelig oplagte forsøg på at splitte sammenholdet i EU.
At holdningen i Danmark har ændret sig i en mere negativ retning over for Det kommunistiske Kina, er ikke resultatet af råben og skrigen med reference til en Pontoppidan-vurdering. Det er tværtimod udtryk for en mere realistisk erkendelse af, hvad vi er oppe imod. Danske erhvervsinteresser varetages ikke godt ved ønsketænkning. Og i forhold til et diktatur tæller i det store billede forsvaret af vores værdier højest.
Viggo Fischer, tidl. MF (K)



