Jeg er helt enig med Søren Pind 23. januar, når han finder det ulideligt, at folk i dag præsenterer sig udelukkede med fornavn. Og jeg indrømmer, at jeg ikke er for fin til at sige, »jeg har lige hilst på en anden Søren, hvad hedder du til efternavn?« Derimod tager han fejl, når han mener, at det skyldes feminisering af samfundet.
Trods sin unge alder må Søren Pind have hørt om den statsminister, der gik under navnet Anker? Han kom fra fagbevægelsen, hvor alle var dus og på fornavn. Og jeg forsikrer Søren Pind om, at der ikke var nogen feminint over fagbevægelsen i 1970erne. Da jeg begyndte som ung reporter i DR i 1971, var vi ifølge reglerne Des med folk, når vi gik i luften. Selvom stort set alle på Christiansborg var dus – også politikere og journalister imellem. Senere blev det udvandet, måske med Anker, og den almindelige tendens i den offentlige samtale. Det er mit indtryk, at det kom til os fra Sverige. Min personlige regel, både i embeds medfør og i privatlivet, var, at jeg undgik direkte tiltaleform indtil den ældre og fornemmere person meldte ud. I princippet er den person, en journalist ulejliger, altid fornemmere.
