Vi er på rød stue og slipper aldrig ud. Selv store dele af borgerligheden har overtaget pattebarnssproget

Vi lever i en stat, hvor alle fra børnehaven er vant til at blive tiltalt af en »Mette«, »Inger« eller »Pernille«, der kigger ned på en og lader som om, man er lige. Derfor nutidens barnesprog.

»Vi er helt derhenne, hvor Socialdemokratiet insisterer på, at landets statsminister og socialdemokraternes formand Mette Frederiksen kaldes 'Mette',« skriver Søren Pind om den sproglige formløshed, som han mener breder sig. Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Professor Ditlev Tamm beskrev forleden i Politiken, hvordan formløshedens tyranni har medført et forfald med konsekvenser. Specifikt beskrev han, efter en gennemlæsning af Instrukskommissionens delbetænkning, hvordan det igennem de forskellige granskede notater, mails og bilag flød med fornavne og kælenavne. Ingen funktionsnavne. Alle er naturligvis dus – jeg mener, hvad giver De fru Heilbunth, vi lever i år 21 i det andet årtusinde e.Kr. – og alle på fornavn. Det flyder med Inger mig her, Lykke mig der og Mark og Henrik, og hvad har vi. En syndflod af nu berygtede navne, der alle sammen har ført til den ulykke, den snart vedtagne rigsretssag mod tidligere integrationsminister og næstformand for Venstre Inger Støjberg er udtryk for.