Ligestillingsminister Trine Bramsen skriver i Berlingske debat 28. april, at 38.000 kvinder hvert år udsættes for fysisk vold fra en partner, og vi i alt for mange år har svigtet kvinderne ved at lukke øjnene over for vold i parforholdet.

Det skal vi ændre, og det kræver, at vi åbner øjnene. Trine Bramsen forsætter med, at en central del af en ny handlingsplan kræver viden om, hvordan vi hjælper de voldsramte bedst.

Åbenlyst rummer hendes mange sætninger meget lidt om forebyggelse.

Hvem udøver kvindevold? Kan der udpeges aldersgrupper, bopælsområder, indkomstniveauer, kulturelle kønsforskelle, religiøse forhold, hvor mænd og kvinder ikke er lige, klanerne i de mange parallelsamfund?

Tør eller vil Trine Bramsen ikke skrive om dette? Interessant bliver det at følge, om Trine Bramsen får bugt med volden.

Inge E. Suhr, Frederiksberg

Søren Pinds guldkorn

En gang imellem kommer der et guldkorn fra Søren Pinds skriverier i Berlingske. Som lørdag under rubrikken »Tag Økonomi mindst lige så alvorligt som Forsvar«. Men det gør Mette Frederiksen bare ikke, hvad man heller ikke kan bebrejde hende. Hun tror nemlig fuldt og fast på, at planøkonomi fungerer, at det er vigtigere at fordele kagen lige end at bage den større samt – ikke mindst – at gæld ikke er noget at bekymre sig om. I hvert fald ikke i dag.

Men dem, man kan bebrejde, er Det Radikale Venstre, som imod bedre vidende og imod sin liberale overbevisning agerer støtteparti for den regering, som vil gå til historien som »Anker Jørgensen ll«. Og som er i fuld færd med at formøble 40 års økonomisk ansvarlighed. At de gør det, er ubegribeligt, især som Mette Frederiksen nu i lang tid intet har givet dem, som tak for støtten under nærmest ydmygende former. Og gjort det helt klart, at i hendes regering kommer de aldrig.

Nils Sjoegren, Rungsted Kyst

Fordeling af elever i gymnasiet

Der er begyndt at være noget uro over fordelingen af eleverne i gymnasierne, og dette fænomen kommer primært til at berøre de tre største byer: Odense, Aarhus og København.

Måske kunne en fordeling klares ved, at man satte loft på antallet af klasser på nogle af de store gymnasier. Der er nogle populære gymnasier, der tiltrækker – og næsten dræner de andre gymnasier for – elever.

Der er gymnasier, der har 1.100 elever, og andre, der kæmper for at fylde deres lokaler. Måske kunne man sætte loft på antallet af klasser på de meget populære gymnasier og antallet af elever i klasserne. Derved vil der automatisk komme en fordeling af elever og dette uden at se på indkomst.

Christina Lissette Nielsen, lektor, Odense

Hvad bestiller Danmarks Lærerforening i Fælledparken?

Hvad den enkelte lærer foretager sig af lovlige handlinger 1. maj eller nogen anden dag, vedkommer ikke offentligheden; men det forekommer mig sært og forkert, at Danmarks Lærerforening som organisation hylder og deltager i den socialistiske arbejdernes kampdag. Er det betryggende, at den organisation, hvis medlemmer står bag oplæringen af vore børn, er så åbenlyst socialistisk?

Hasse Greiner, Bjæverskov

Tidens uddeling af gaver

Min mand og jeg er i den folkepensionistgruppe, der hverken får ældrecheck eller andre almisser; fordi vi via vort arbejde blev tvunget til at sparre op i ATP, LD og en af arbejdsgiver valgt pensionskasse. Dette kan så ikke være et udslag af misundelse.

Men kunne det tænkes, at det ville være lettere administrativt at sænke visse afgifter, blandt andet på energi, hvor staten tjener tykt på de forhøjede priser?

Det kunne derved komme alle til gode i stedet for visse befolkningsgrupper udvalgt af den siddende regering med støttepartier.

Kirsten Vitten, Charlottenlund