Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Kaj Verner Larsen har været politibetjent i over 47 år og kommer nu med et radikalt forslag: Aftjen værnepligt i politiet
Aftjen værnepligt i politiet
Lyder denne mulighed helt utænkelig?
Vi har indført værnepligt i 11 måneder, og alle personer, der fylder 18 år, skal til Forsvarets Dag.
Det betyder, at der er behov for at tænke alternativt for at styrke de samfundsvigtige funktioner.
Politiet vil i de kommende år få svært ved at rekruttere tilstrækkeligt med medarbejdere. Politiet har fået assistance af Forsvaret, eksempelvis til bevogtning af udsatte steder, men disse soldater bør anvendes til Forsvarets opgaver.
Assistancer til politiet er ikke ukendt i historien. Under Anden Verdenskrig var der en ordning med »føl« i politiet. Disse »føl« var en slags reservepolitibetjente og indgik i den uniformerede politistyrke. Efter krigen blev flere af disse føl efterfølgende ansat som politibetjente.
Jeg mener, at ved at kanalisere en del af de værnepligtige til politiet vil det også medføre en øget rekrutteringskanal til politiet.
Jeg har været politibetjent i over 47 år, hvor jeg i over 30 år har været med til at rekruttere nye politibetjente og politikadetter. Jeg har oplevet store udfordringer med at rekruttere tilstrækkeligt med medarbejdere, særligt i de år hvor tilgangen af unge var lav. Det er på den baggrund, at jeg videregiver dette forslag.
Det skal bemærkes, at dette er mit eget private forslag.
Kaj Verner Larsen, København
Når mor og far kæmper, taber barnet
Vi er socialrådgivere i en børne- og familieafdeling, og vi oplever en tydelig udvikling: Flere af de underretninger, som vi modtager, handler ikke om bekymringer for barnets forhold i hjemmet, men om forældrenes konflikt.
I praksis ser vi forældre og deres respektive familier, der beskylder hinanden for vold, misbrug, kriminalitet, overgreb og omsorgssvigt, som viser sig ikke at have hold i virkeligheden.
Når en underretning rammer vores bord, har vi pligt til at handle. Det er nødvendigt og helt, som det skal være. Men når forældrene bruger underretninger i deres konflikt, bruger vi ressourcer, som var bedre brugt i andre sager.
Vi skal jo ud og tale med børnene, der bliver forstyrret af ukendte myndighedspersoner. Forældrene skal indkaldes til en partshøring, hvor de mange gange ikke vil møde op sammen, og vi derfor skal holde to møder. Vi skal udarbejde en faglig vurdering på skrift, som kan pege på støtte til forældrene, og så skal vi muligvis iværksætte en indsats.
Hvis det alt sammen »bare« var spildte kræfter, så gik det nok – men vi, samt skoler og dagtilbud, oplever desværre, at børnene kommer i dårlig trivsel. Vi ser skolevægring, udadreagerende adfærd og koncentrationsbesvær, som ved nærmere afdækning er tegn fra barnet på, at forældrenes konflikt påvirker deres trivsel.
Det er desuden et grundlæggende problem, at de indsatser, der kan hjælpe familien videre – som familierådgivning eller konfliktmægling – kræver samtykke fra netop de forældre, som er i konstant konflikt. Det betyder, at én forælders nej kan forhindre en indsats, som ellers kunne give barnet stabilitet og ro.
I Norge har man erkendt dette. Her er det lovpligtigt, at forældre med børn under 16 år deltager i mægling i forbindelse med skilsmisse. Formålet er enkelt: Børn skal ikke stå alene i krydsfeltet mellem to forældre, der ikke kan samarbejde. Det samme hensyn bør gælde i Danmark.
Vi har brug for en lovgivning, der understøtter barnets tarv, når forældrene ikke formår det. Ikke for at straffe forældre, men for at sikre, at barnet og underretninger om barnet ikke bliver brikker i en konflikt. Og vi har brug for rammer, der gør det muligt for os som socialrådgivere at bruge vores tid og faglighed dér, hvor den gør den største forskel: på at støtte børn, der reelt har brug for os, ikke på at håndtere voksnes konflikter.
Kathrine Bandsholm, Maria Bagge, Trine Mølledal, Michelle Nielsen, Pia Kofod og Helle Nybo er alle socialrådgivere, men skriver som privatpersoner
Valget og krigen
To dage efter at statsminister Mette Frederiksen udskrev folketingsvalg, angreb Israel og USA Iran, hvilket har udviklet sig til krigshandlinger bredere i regionen. En følgevirkning, ud over de store menneskelige og materielle tab, er udfordringer for olieleverancerne.
Jeg havde vel egentlig så forventet, at man i valgkampen ville bruge tid på at diskutere, hvordan krigen stoppes, og også hvordan nye krige undgås.
Men nej. Den mest konkrete afsmitning på valgkampen er forslag om, hvordan de stigende priser på diesel og benzin kan afbødes – for eksempel med afgiftsnedsættelser.
Med Danmark som medlem af FNs Sikkerhedsråd ville det ellers være oplagt at drøfte, hvordan Danmark engagerer sig i at skabe fred og kan bidrage til at genoprette den internationale retsorden, som Trump, Putin og Netanyahu, m.fl. er ved at smadre.
Fortsat god valgkamp!
Ole Olsen, medlem af FN-forbundet, Fredericia
Børnebørn og opsparing
Når du som pensionist har spist, drukket og røget dig dårlig, og pungen er tom, så kommer kommunen og hjælper dig, og Mette Frederiksen sender ældrecheck m.m. og lover forhøjet folkepension. Penge, der i dag burde gå til vores nødlidende forsvar i en verden, der brænder omkring os.
Klarer du dig selv, sørger for selv at lave veltillavet, sund mad, rører dig og altid har en lille opsparing til uforudsete udgifter, må du nøjes med folkepension. Får du lidt renter, kommer skattevæsenet.
Nu mener venstrefløjen, at initiativrige, flittige mennesker skal aflevere det tjente, som de ellers skulle bruge til nye investeringer, som de skulle leve af i fremtiden.
Det er svært at lære sine børnebørn, at selvhjælp og opsparing altid er en god idé!
Elisabeth Christensen, Holte
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Europa har sovet i timen og er ikke forberedt på fremtidens dronekrig. Advarslen kommer fra en dansker i Kyiv, hvor Ukraine har fundet løsningen: At stoppe angrebsdroner effektivt og billigt.
Et otte år gammelt klip afslører Mette Frederiksens forvandling fra udlændingepolitisk rebel til forsvarer af status quo.
Og på Frederiksberg har en italiensk restaurant sat nye standarder med carpaccio så perfekt, at Berlingskes madanmelder måtte bede om en doggy bag.
Det er overskrifterne i dagens Lyt til Berlingske, der er udvalgt af Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen
Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen
Del:
